TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024

DanmarkBekendtgørelse2023

Social- og Boligministeriet

BEK nr 1361 af 27/11/2023 I medfør af § 13, stk. 4, 2. pkt., og § 39, stk. 1, 3. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023, § 17 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, og § 25 a, stk. 1, 2. pkt., i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023, fastsættes:

Gebyr i sager om prøvelse af ægteskabsbetingelser

§ 1

§ 1. Gebyret for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 1.900 kr.

Gebyr i sager om separation og skilsmisse

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Gebyret for anmodning om separation og skilsmisse, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 825 kr. Stk. 2. Gebyret for afholdelse af vilkårsforhandling, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 2.150 kr.

Gebyr i sager om ændring af børnebidrag

§ 3

§ 3. Gebyret for ansøgning om ændring af børnebidrag, jf. § 17 a, stk. 1 og 4, i lov om børns forsørgelse, fastsættes til 3.000 kr.

Gebyr i sager om navneændring

§ 4

§ 4. Gebyret for ansøgning om ændring af navne, jf. § 25 a, stk. 1, i navneloven, udgør 585,66 kr.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. § 1, § 2, stk. 1, og §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse på anmodninger og ansøgninger, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger og ansøgninger betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen eller ansøgningen blev indgivet. Stk. 3. § 2, stk. 2, finder ikke anvendelse i sager, hvor en ægtefælle før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har anmodet om vilkårsforhandling, eller hvor Familieretshuset før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har indkaldt ægtefællerne til vilkårsforhandling. For afholdelse af vilkårsforhandling efter 1. pkt. betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet, henholdsvis hvor ægtefællerne blev indkaldt til vilkårsforhandling. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 633 af 31. maj 2023 om forhøjelse af størrelsen af visse gebyrer på det familieretlige område i 2023 ophæves.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet /Malene Vestergaard / Carina Fogt-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
29. november 2023
Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2024 | TheLawyer.sh