TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i Vestjylland med tilhørende tekniske anlæg

DanmarkBekendtgørelse2023

By-, Land- og Kirkeministeriet

BEK nr 140 af 06/02/2023 I medfør af § 3, stk. 1 og 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, fastsættes:

Formål og retsvirkninger

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at reservere og udlægge arealer til en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i Vestjylland samt udvide Stovstrup højspændingsstation i Ringkøbing - Skjern Kommune som vist på bilag 1.

§ 2

§ 2. Bestemmelserne i kapitel 2-3 tillægges retsvirkning som kommuneplan, og bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i §§ 7-8 og 10-11, kan iværksættes uden lokalplan og tilladelse efter lovens § 35, stk. 1.

Reservation af arealet til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange

§ 3

§ 3. Reglerne i dette kapitel reserverer og udlægger arealer fra Endrup til Idomlund til en 400 kV højspændingsforbindelse og kabelovergange som vist på bilag 2.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Reservationen gælder i et bælte på 200 meter på hver side af den planlagte 400 kV højspændingsforbindelse som vist på bilag 2. Stk. 2. Mindre ændringer i arealreservationen, jf. stk. 1, kan ske efter godkendelse af minister for landdistrikter eller den, ministeren bemyndiger hertil. Stk. 3. Berørte kommuner er oplistet i bilag 3.

§ 5

§ 5. Arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, ophæves, når højspændingsforbindelsen er anlagt, og der er tinglyst privatretlige servitutter for arealer omkring luftledninger og kabellægning af luftledninger i medfør af elsikkerhedsloven.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, må der ikke planlægges eller etableres anlæg, der ikke er forenelige med de restriktioner, der er forbundet med en 400 kV højspændingsforbindelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke give tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, til forhold, der er i strid med reservationen.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, kan der etableres 7 kabelovergange med en placering som vist på bilag 4, 5 og 6. Hver kabelovergang med tilhørende tekniske anlæg og beplantning m.v. kan etableres inden for et areal på op til 7.700 m 2 . Stk. 2. I forbindelse med etablering af en kabelovergang, jf. stk. 1, skal der opsættes et sikkerhedshegn på op til 3 meter omkring kabelovergangens tekniske anlæg, og uden om sikkerhedshegnet udlægges et 10 meter bredt bælte, hvor der kan etableres græs, biodiversitetstiltag, beplantning og vandafledningsanlæg. Stk. 3. I forbindelse med etablering af en kabelovergang, jf. stk. 1, kan der foretages nødvendige terrænreguleringer. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet.

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. I hele længden af arealreservationen fra Endrup til Idomlund, jf. § 4, kan et bælte på i alt 100 meter i bredden, centreret om den kommende højspændingsforbindelse, anvendes til midlertidig arbejdsplads. Stk. 2. Uden for 100 meter bæltet kan 35 arealer midlertidigt anvendes til arbejds- og oplagspladser som angivet i bilag 9. Hver midlertidig arbejds- og oplagsplads kan have et areal på op til 5.500 m 2 . Stk. 3. Inden for arealreservationerne for kablerne, der tilkobler Videbæk højspændingsstation, Karlsgårde højspændingsstation og Stovstrup højspændingsstation til højspændingsforbindelsen, kan der etableres midlertidige arbejdspladser som angivet i bilag 9. Stk. 4. Områderne, der er udlagt til de 7 kabelovergange, jf. § 7, kan tillige anvendes til midlertidige arbejds- og oplagspladser som angivet i bilag 9. Stk. 5. Uanset stk. 1-4, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder inden for arealreservationen i § 4, stk. 1, til andre midlertidige arbejds- og oplagspladser m.v. forbundet med anlæg af 400 kV højspændingsforbindelsen.

Nye tekniske anlæg syd for Stovstrup højspændingsstation i Ringkøbing - Skjern Kommune

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Reglerne i dette kapitel udlægger et område syd for den eksisterende Stovstrup højspændingsstation i Ringkøbing - Skjern Kommune til nye tekniske anlæg. Stk. 2. Området afgrænses som vist på bilag 7.

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Inden for det udlagte område, jf. § 9, kan der etableres tekniske installationer og master med maksimalhøjde på 28 meter som vist på bilag 8. Stk. 2. Der kan opføres ny bebyggelse i form af to teknik- og servicebygninger i henholdsvis delområde 2 og 3 som vist på bilag 8. Teknik- og servicebygningerne kan etableres med en højde på op til 8 meter og med et areal på op til 300 m2 for hver af bygningerne. Stk. 3. Der kan etableres en adgangsvej fra Østermarksvej i delområde 4, og der kan etableres nødvendige fordelingsveje inden for hele det udlagte område. Stk. 4. Der kan etableres anlæg til afledning af overfladevand i delområde 1 og 4. Stk. 5. Der kan foretages terrænændringer på op til +/- 1,5 meter inden for hele det udlagte område.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Der skal opføres et sikkerhedshegn omkring de tekniske anlæg og bygninger, jf. § 10, stk. 1-2, i delområde 2 og 3. Stk. 2. Uden for sikkerhedshegnet skal der etableres en græskant med mulighed for biodiversitetstiltag. Stk. 3. I forbindelse med etablering af tekniske anlæg og bygninger, jf. § 10, stk. 1-2, skal delområde 4 afskærmes med et mindst 10 meter bredt beplantningsbælte langs med Østermarksvej som vist på bilag 8.

§ 12

§ 12. Reglerne i dette kapitel er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan vedtage lokalplaner eller meddele tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til tekniske anlæg og midlertidige arbejdspladser i forbindelse med senere ændringer af højspændingsstationen.

Ikrafttræden

§ 13

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2023.

Kirkeministeriet /Louise Schack Elholm / Sigmund Lubanski/

Bilag 3 Berørte kommuner

Holstebro Kommune Herning Kommune Ringkøbing – Skjern Kommune Varde Kommune Esbjerg Kommune

Bilag 4 Arealreservation i Holstebro Kommune og Herning Kommune

Plandata.dk

Bilag 5 Arealreservation i Ringkøbing-Skjern Kommune

Plandata.dk

Bilag 6 Arealreservation i Varde kommune og Esbjerg Kommune

Plandata.dk

Bilag 7 Arealreservation i til tekniske anlæg i Ringkøbing – Skjern kommune

Arealreservationens placering for udvidelsen af Stovstrup højspændingsstation

Bilag 8 Delområder og byggefelter inden for arealreservationen til tekniske anlæg

Stationsområde, fire delområder, adgangsvej og beplantning

Bilag 9 Midlertidige oplags- og arbejdspladser

Midlertidige oplags- og arbejdspladser uden for 100 meter bæltet omkring arealreservationens centerlinje, jf. § 8, fremgår af nedenstående tabel med angivelse af berørte matrikelnumre og med reference til nummereringen på kortbilag i plandata.dk Kommune Arbejdsplads Nr Matrikel nr. Esbjerg Kommune 1 1he Endrupholm Hgd., V. Nykirke, 9a Omme By, V. Nykirke (arbejdsplads for 150 kV kabel) 2 1he Endrupholm Hgd., V. Nykirke, 9a Omme By, V. Nykirke 3 16b og 6a Omme By, V. Nykirke, (kabelovergang og depotplads) Varde Kommune 4 8g Roust By, Grimstrup 5 7e Gunderup By, Årre 6 3r Skonager By, Næsbjerg 7 3r Skonager By, Næsbjerg 8 4v Skonager By, Næsbjerg (kabelovergang) 9 4a, 4v, 13n, 3o, 2af, 2ae, 2c, 2r, 15cm, 2e, 2o og 2ac Skonager By, Næsbjerg og 41a og 41c Sig By, Thorstrup (arbejdsplads for 150 kV kabel og depotplads)) 10 5f Sig By, Thorstrup 11 1a og 6a Tastrup By, Thorstrup 12 4c, 2f og 1i Tastrup By, Thorstrup, samt 46 Sig By, Thorstrup (kabelovergang) Ringkøbing-Skjern Kommune 13 6ak, Tarm By, Egvad 14 8eh, Tarm By, Egvad 15 4t Stovstrup By, Ådum (arbejdsplads for 150 kV kabel) 16 2k Stovstrup By, Ådum (kabelovergang og depotplads) 17 17a Stovstrup By, Ådum 18 2ah Lundenæs Hgd., Skjern Jorder 19 3ae Albæk, Skjern Jorder (kabelovergang og depotplads) 20 2ae, Lundenæs, Hdg., Skjern jorder 21 2c og 3d Kjelstrup mark, Faster 22 1b, Den østlige Del, Faster 23 1c og 1g, Den østlige Del, Faster 24 5t, Sædding By, Sædding 25 8b, Sædding By, Sædding 26 9n, Herborg By, Herborg 27 3a, Herborg By, Herborg 28 1b, 2d, 3a, 3e og 5c Torhuse, Brejning, 1o og 1st Videbæk By, Videbæk (arbejdsplads for 150 kV kabel) Herning Kommune 29 5s Hovedejerlavet, Nr. Omme 30 37l Hovedejerlavet, Nr. Omme 31 1e og 2k Klejnstrup, Vinding (kabelovergang og depotplads) 32 1l Klejnstrup, Vinding 33 3ad Klejnstrup, Vinding (kabelovergang) 34 1d Vindgab Gde., Vind 35 1a Vindgab Gde., Vind

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
7. februar 2023