TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om opgørelse af systemisk buffer

DanmarkBekendtgørelse2023

Erhvervsministeriet

BEK nr 1586 af 06/12/2023 I medfør af § 125 h, stk. 5, og § 373, stk. 4, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1032 af 8. oktober 2019, som ændret ved anordning nr. 547 af 23. maj 2023, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende virksomheder:

  1. Pengeinstitutter.
  2. Fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Opgørelse af systemisk buffer

selskab
§ 2

§ 2. Virksomheden skal beregne sin systemiske buffer i overensstemmelse med bilag 1.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Erhvervsministeren kan fastsætte systemiske buffersatser for følgende grupper af eksponeringer:

  1. Alle eksponeringer, der befinder sig på Færøerne.
  2. Følgende sektoreksponeringer, der befinder sig på Færøerne: a) Alle detaileksponeringer over for fysiske personer, der er stillet sikkerhed for ved pant i beboelsesejendom. b) Alle eksponeringer over for juridiske personer, der er stillet sikkerhed for ved pant i erhvervsejendom. c) Alle eksponeringer over for juridiske personer, bortset fra dem, der er angivet i litra b. d) Alle eksponeringer over for fysiske personer, bortset fra dem, der er angivet i litra a.
  3. Undergrupper af sektoreksponeringerne i nr. 2.
  4. Alle eksponeringer, der befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, jf. dog § 4.
  5. De sektoreksponeringer, der er identificeret i nr. 2, og en eller flere undergrupper heraf i nr. 3, som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område alene med det formål at kunne få anerkendt en buffersats, der er fastsat af det pågældende land, jf. § 125 h, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
  6. Eksponeringer, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 2. En systemisk buffersats skal gælde for alle eksponeringer, en eller flere sektoreksponeringer eller undergrupper af eksponeringer, og for alle virksomheder eller en eller flere undergrupper af disse virksomheder, i tilpasningstrin på 0,5 procentpoint.
§ 4

§ 4. Fastsætter erhvervsministeren en systemisk buffersats for eksponeringer, der befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, skal buffersatsen være ens for alle eksponeringer i landene inden for Den Europæiske Union, medmindre buffersatsen fastsættes for at anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af det pågældende land, jf. § 125 h, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Offentliggørelse

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Erhvervsministeren offentliggør på Erhvervsministeriets hjemmeside en meddelelse om fastsættelsen eller genfastsættelsen af alle systemiske buffersatser. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  1. den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser,
  2. de eksponeringer, den systemiske buffersats eller systemiske buffersatser finder anvendelse for,
  3. de virksomheder, den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser finder anvendelse for,
  4. en begrundelse for fastsættelsen af den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser, medmindre den kan udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet,
  5. fra hvilken dato virksomhederne skal anvende den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser til opgørelse af deres systemiske buffer i medfør af § 2, og
  6. navne på de lande, hvor erhvervsministeren anerkender de pågældende landes systemiske buffersats eller buffersatser. Stk. 2. Virksomheden skal på sin hjemmeside på et sted, hvor den naturligt hører hjemme, offentliggøre sin institutspecifikke systemiske buffersats fra den dato, hvor virksomheden skal anvende den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser. Virksomheden opgør sin institutspecifikke systemiske buffersats ved at dividere virksomhedens systemiske buffer beregnet i medfør af § 2 med virksomhedens samlede risikoeksponeringsbeløb i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.

Straf

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Overtrædelse af § 5, stk. 2, kan straffes med bøde. Med bøde straffes desuden den, der ikke efterkommer et påbud om at foretage eller undlade at foretage bestemte handlinger med henblik på at overholde bekendtgørelsens bestemmelser. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

Ikrafttræden

selskab
§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1586 af 06/12/2023 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Hans Høj/

Bilag 1 Opgørelse af systemisk buffer

Virksomheden skal beregne sin systemiske buffer som: B SR = r T E T + ∑ i r i E i hvor: B SR = den systemiske buffer r T = den buffersats, der finder anvendelse på en virksomheds samlede risikoeksponeringsbeløb E T = en virksomheds samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i = indekset for undergruppen af eksponeringer som omhandlet i § 3, stk. 1 r i = den buffersats, der finder anvendelse på risikoeksponeringsbeløbet for undergruppen af eksponeringer i, og E i = en virksomheds samlede risikoeksponeringsbeløb for undergruppen af eksponeringer i beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
12. december 2023