Tilbage
Bekendtgørelse om hastighedsbegrænsning for Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia
DanmarkBekendtgørelse2023
Justitsministeriet
BEK nr 1593 af 21/07/2023 I medfør af § 29, stk. 2, i lov nr. 995 af 26. oktober 2009 om færdselslov for Grønland, og efter forhandling med kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia, fastsættes:
§ 1
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse inden for færdselslovens område i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia.
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Kørehastigheden i kommunerne nævnt i § 1 må ikke overstige følgende grænser:
- 40 km/t inden for bebyggede områder og ud til en afstand af 500 meter fra disse.
- 40 km/t på anlagte veje og på fast benyttede spor mv. uden for områderne nævnt under nr. 1, såfremt disse er markeret med skiltning af eksempelvis snescooterspor eller lignende.
- 60 km/t på de under nr. 1 og 2 nævnte områder, veje, spor mv., hvor denne hastighedsbegrænsning er markeret ved skiltning. Stk. 2. Hvis der på foranledning af den ansvarlige myndighed anlægges veje eller spor mv., eksempelvis på havisen, der tydeligt markeres med skilte, pæle eller lignende, finder de under stk. 1, nr. 1 og 3 nævnte bestemmelser tilsvarende anvendelse.
§ 3
§ 3. Overtrædelse af § 2 kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven, jf. færdselslovens § 56.
§ 4
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1593 af 21/07/2023 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Grønlands Politi, Nuuk /Bjørn Tegner Bay / Emil Maegaard-Hoffmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. december 2023