Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1594 af 01/12/2023 I medfør af § 2, stk. 2, 3. pkt., § 5, stk. 2, 3. pkt., § 12 c, stk. 8, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Bidragspligtig arbejdsgiverkreds
§ 1. Pligt til indbetaling af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 2.
(Stk. 2)
§ 2. Undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er Julemærkefonden og dens julemærkehjem, diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere samt internationale organisationer. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. Stk. 2. Undtagelse efter stk. 1, 2. pkt., gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.
Beregning af bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Stk. 3)
§ 3. Arbejdsgiveren skal betale et fuldt kvartals bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet vedrørende det kvartal, som opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. Retter arbejdsgiveren indberetning af ATP-bidrag, som har dannet grundlag for beregning af allerede opkrævede bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, genberegnes disse bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 3. Opgørelsen af de samlede bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretages for hver ATP-indberettende enhed.
Bidragsfritagelse for visse uddannelsessøgende
(Stk. 3)
§ 4. Der beregnes og betales ikke bidrag for de uddannelsessøgende, der er nævnt i § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. den oversigt over uddannelser, der findes på virk.dk/aub. Stk. 2. Uddannelser, der ikke er optaget i oversigten, kan opnå bidragsfritagelse for elever eller lærlinge, såfremt uddannelserne er omfattet af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ansøgning om at få uddannelsen godkendt som bidragsfritaget indsendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med oplysning om uddannelsens indhold, regelgrundlag og andre forhold af betydning for vurdering af, om betingelserne er opfyldt. Stk. 3. Bidragsfritagelsen har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godkender uddannelsen som fradragsberettigende.
(Stk. 3)
§ 5. Bidragsfritagelse for elever, lærlinge eller uddannelsessøgende ydes ved uddannelsesaftalens anmeldelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens CVR-nr. eller SE-nr., elevens, lærlingens eller den uddannelsessøgende navn og CPR-nummer, uddannelsens navn, den lønnede arbejdstid i virksomheden ifølge uddannelsesaftalen samt oplysninger om prøvetidens længde. Kopi af den skriftlige uddannelsesaftale, der skal være underskrevet af begge parter, vedlægges, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. For uddannelsesforhold indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser skal uddannelsesaftalen ikke vedlægges. Stk. 3. For elever, lærlinge og uddannelsessøgende ansat i staten, kommuner eller regioner kan ansættelsesbrevet træde i stedet for uddannelsesaftalen.
(Stk. 2)
§ 6. Bidragsfritagelse for elever, lærlinge eller uddannelsessøgende ydes i den normale uddannelsestid, dog højst i 3 år for de uddannelser, der er nævnt i § 20, stk. 4, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidragsfritagelse ydes dog kun, såfremt det aftalte uddannelsesforhold har et samlet omfang på mindst 3 måneder. Stk. 2. Det er en betingelse for bidragsfritagelse, at uddannelsesaftalen ikke er ophævet inden prøvetidens udløb. For uddannelsessøgende, der er ansat som tjenestemænd på prøve og lignende, anses prøvetiden for at være 3 måneder.
Lønrefusion vedrørende den valgfri supplerende studieforberedende undervisning
(Stk. 2)
§ 7. Statens tilskud til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år. Stk. 2. Ved omregning til ugesats ganges den månedlige SU-stipendiesats med 12 og divideres herefter med 52.
§ 8. Statens tilskud inklusive administrationsomkostninger udbetales kvartalsvis af Børne- og Undervisningsministeriet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Betaling sker forskudsvis, og der foretages slutregulering efter årets udgang.
(Stk. 4)
§ 9. Til brug for beregning af statens tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, indberetter institutionerne tilskudsberettigede skoleuger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2. Indberetningen sker løbende i forbindelse med indberetningen af lønrefusionsbærende skoleuger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Indberetningen skal indeholde angivelse af elevernes eller lærlingenes personnumre og uddannelse med speciale samt antal skoleuger. Stk. 3. Indberetningen kan efter aftale mellem institutionen og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ske elektronisk eller på den lønrefusionsblanket, der anvendes over for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 4. Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan aftale ændringer i indberetningsmåden.
Regnskab og revision for institutioner for erhvervsrettet uddannelse
§ 10. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for de ordninger, som skolerne administrerer efter denne lov og efter § 66 k, stk. 1, § 66 t og § 67 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Regnskabet aflægges som en del af skolens årsregnskab.
§ 11. Revisor for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse attesterer antallet af tilskudsberettigende skoleuger vedrørende den valgfri supplerende studieforberedende undervisning, jf. § 9, ved brug af blanketten ”Ledelses- og Revisorerklæring”, der ligger på www.uvm.dk. Blanketten indsendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der kan efter aftale mellem institutionen og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableres en ordning, hvorefter oplysningerne overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
(Stk. 2)
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Julie Elm Vig Albertsen\nDirektør / Jacob Holbæk Kjeldsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. december 2023