TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods

DanmarkBekendtgørelse2023

Transportministeriet

BEK nr 1618 af 08/12/2023 I medfør af § 2, stk. 3, og § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 12. marts 2023, og § 82, stk. 5-7, § 118, stk. 13, 1. pkt., og § 134 d, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, og § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang:

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, der transporterer eller afsender farligt gods ad vej, eller der med henblik på en sådan transport udfylder transportdokumenter eller klassificerer, mærker, emballerer, pålæsser, påfylder eller aflæsser farligt gods, jf. dog § 2. Stk. 2. Endvidere gælder afsnit 1.8.3 i ADR for virksomheder efter stk. 1, og for de af dem udpegede sikkerhedsrådgivere.

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende vedrører en eller flere af følgende bestemmelser:

  1. Transport af farligt gods i henhold til underafsnit 1.1.3.6 i ADR.
  2. Farligt gods, som i henhold til bestemmelser i ADR, herunder de særlige bestemmelser i kapitel 3.3 i ADR, ikke er omfattet af afsnit 1.8.3 i ADR.
  3. Farligt gods, der er emballeret i begrænsede mængder, jf. kapitel 3.4 i ADR.
  4. Farligt gods, der er emballeret i undtagne mængder, jf. kapitel 3.5 i ADR.
  5. Lejlighedsvis aflæsning af farligt gods i land- og skovbrugsvirksomhed eller lignende virksomhed.
  6. Transport af farligt gods, jf. §§ 6, 7 og 10-12 i bekendtgørelse nr. 596 af 26. maj 2023 om vejtransport af farligt gods.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. ADR: Den til enhver tid gældende Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej med bilag og supplementer.
  2. Farligt gods: Stoffer og genstande, som ifølge ADR ikke, eller kun på visse betingelser, må transporteres ad vej.
  3. Hændelse: En begivenhed, som ikke er en ulykke, der indtræder under eller i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, og som kan have indflydelse på transportens sikkerhed og resultere i skade på person, skade på ejendom, skade på miljø eller brand, brækage, spild, udsivning af væske eller stråling eller andet tegn på, at godsets emballage er blevet beskadiget.
  4. Sikkerhedsrådgiver: Enhver person, der i virksomheden skal udføre de opgaver og varetage de hverv, der er anført i underafsnit 1.8.3.3 i ADR, og som er indehaver af et gyldigt bevis i henhold til §§ 11 og 12.
  5. Ulykke: En begivenhed, der indtræder under eller i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, når begivenheden resulterer i dødsfald, alvorlig skade på person eller større skade på ejendom eller miljø.

Udpegelse af sikkerhedsrådgiver

§ 4

§ 4. Virksomheden skal skriftligt udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere, og virksomheden er ansvarlig for, at sikkerhedsrådgiveren opfylder de forpligtelser, der er pålagt rådgiveren ifølge bekendtgørelsen.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Hvervet som sikkerhedsrådgiver kan varetages af enhver i eller uden for virksomheden, når den pågældende opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte betingelser. Stk. 2. Sikkerhedsrådgiveren skal gives mulighed for og reelt være i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hvervet.

Indsendelse af oplysninger

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Virksomheden, der har udpeget en eller flere sikkerhedsrådgiver(e), jf. § 4, skal senest 30 dage efter udpegelsen indsende en kopi af sikkerhedsrådgiverbeviset og en blanket med oplysninger om den eller de udpegede sikkerhedsrådgiver(e) til Færdselsstyrelsen. Blanketten findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk. Stk. 2. Virksomheden skal oplyse Færdselsstyrelsen om ændringer i oplysninger indsendt efter stk. 1 samt oplyse om tilfælde, hvor en sikkerhedsrådgiver ophører med at varetage hvervet i virksomheden. Stk. 3. En sikkerhedsrådgiver kan ved meddelelse til Færdselsstyrelsen afmelde sig som sikkerhedsrådgiver for en virksomhed, hvis denne ikke længere varetager hvervet i virksomheden. Stk. 4. Oplysninger og meddelelse efter stk. 1-3 kan sendes ved digital selvbetjening via www.virk.dk.

Sikkerhedsrådgiverens opgaver

§ 7

§ 7. Sikkerhedsrådgiverens opgaver skal tilpasses virksomhedens aktiviteter og fastlægges skriftligt i henhold til underafsnit 1.8.3.3 i ADR.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Hvis der sker en hændelse eller ulykke, skal sikkerhedsrådgiveren i den pågældende virksomhed indhente alle relevante oplysninger og forestå udarbejdelsen af en rapport til forelæggelse for virksomheden. Stk. 2. En hændelses- eller ulykkesrapport, jf. stk. 1, skal foreligge senest 30 dage efter hændelsens eller ulykkens indtræden, dog senest 8 dage i tilfælde af en alvorlig ulykke med dødsfald eller alvorlige personskader.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Sikkerhedsrådgiveren skal forestå udarbejdelsen af en årsrapport til virksomheden om virksomhedens aktiviteter, jf. § 1, i forbindelse med transport af farligt gods. Årsrapporten skal endvidere indeholde oplysninger om sikkerhedsrådgiverens aktiviteter i virksomheden i det forløbne år. Stk. 2. Årsrapporten skal omfatte en periode på 12 på hinanden følgende kalendermåneder. Rapporten skal foreligge senest 4 måneder efter udløbet af denne periode. Virksomhedens første rapporteringsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højest 18 måneder. Stk. 3. Såfremt virksomheden inden for en rapporteringsperiode udpeger en ny sikkerhedsrådgiver, kan rapporteringsperioden opdeles i en forkortet periode, dækkende den afgående sikkerhedsrådgiver, og en ny periode på 12 måneder dækkende den tiltrædende sikkerhedsrådgiver. Den nye periode kan periodeforskydes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.

§ 10

§ 10. Virksomheden skal opbevare rapporterne, jf. §§ 8 og 9, i 5 år og skal på anmodning stille rapporterne til rådighed for de myndigheder, der i henhold til gældende lovgivning har bemyndigelse til at foretage tilsyn, undersøgelser m.v. af hændelser eller ulykker.

Eksamination og bevis

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Sikkerhedsrådgiveren skal være indehaver af et gyldigt bevis udfærdiget i overensstemmelse med modellen i underafsnit 1.8.3.18 i ADR. Stk. 2. Beviset udstedes til personer, der ved en eksamen har dokumenteret færdigheder inden for de emner, der er angivet i underafsnit 1.8.3.11 i ADR. Stk. 3. Eksamenens omfang og indhold fastlægges i overensstemmelse med underafsnit 1.8.3.12 i ADR. For opnåelse af bevis skal begge eksamensdele, jf. punkt 1.8.3.12.4 (a) henholdsvis 1.8.3.12.4 (b) i ADR, være bestået ved én og samme eksamen. Stk. 4. Bevis udstedt af andre ADR-kontraherende parter gælder i Danmark med de begrænsninger, der måtte følge af beviset.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Gyldighedsperioden for beviset er 5 år. Stk. 2. Bevisets gyldighed kan forlænges for en ny 5-årig periode, hvis sikkerhedsrådgiveren inden for det sidste år før bevisets udløbsdato har bestået en repetitionseksamen. Den nye gyldighedsperiode skal påføres beviset, og skal begynde ved bevisets udløbsdato. Stk. 3. Repetitionseksamenens omfang og indhold fastlægges i overensstemmelse med underafsnit 1.8.3.16 i ADR.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Beredskabsstyrelsen er eksamensmyndighed og fastsætter de nærmere bestemmelser for afholdelse af eksaminer samt udstedelse og fornyelse af beviser, jf. §§ 11-12. Beredskabsstyrelsen udarbejder endvidere eksamensopgaverne. Stk. 2. Eksamen er skriftlig, afholdes på dansk og bedømmes med karakteren bestået eller ikke bestået.

Betaling

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. For deltagelse i eksaminer betaler hver eksaminand et beløb til Beredskabsstyrelsen til dækning af omkostningerne i forbindelse hermed. Beløbet fastsættes af Beredskabsstyrelsen. Stk. 2. Deltagelse i eksamen er betinget af rettidig betaling, jf. stk. 1.

ADR-konventionen

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej med bilag og supplementer (ADR-konventionen) med senere ændringer, indføres ikke i Lovtidende, jf. færdselslovens § 134 d, stk. 1. Stk. 2. Den til enhver tid gældende ADR-konvention kundgøres ved offentliggørelse på Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk.

Kontrol

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Færdselsstyrelsen fører kontrol med overholdelse af denne bekendtgørelse, jf. færdselslovens § 82, stk. 8. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan meddele påbud i forbindelse med kontrol efter stk. 1 med henblik på at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Klageadgang

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Klager over eksaminer, der afholdes i medfør af § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3, jf. § 13, afgøres af Færdselsstyrelsen. Fristen for klage er 4 uger fra den dag, resultatet af eksamen er meddelt. Stk. 2. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Straf

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 4, stk. 1, 1. led, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7 og § 10. Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der tilsidesætter pligten efter § 4, stk. 1, 2. led, jf. henholdsvis § 8, § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttræden

§ 19

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Færdselsstyrelsen /Henrik Munck Sauvr / Lisa Sode/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
14. december 2023