TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Grønland om eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1637 af 05/12/2023 I medfør af § 1, stk. 1, og stk. 3, nr. 10 og 11, og § 7, stk. 2, i anordning nr. 1578 af 21. december 2022 om ikrafttræden for Grønland af lov om foderstoffer og § 20, § 33, stk. 2 og 3, og § 41, stk. 2, i anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes efter bemyndigelse, og efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1005 af 25. august 2017 om Fødevarestyrelsens og Grønlands Selvstyres opgaver og beføjelser i Grønland på den del af fødevare- og veterinærområdet, der administreres af miljø- og fødevareministeren.

Område og definitioner

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter. Stk. 2. Udførsel af samhandelsprodukter til EU-samhandelsområdet er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Stk. 3. Oocytter, embryoner og sæd til avlsformål er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Stk. 4. Privat udførsel af foder er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Varer: Foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter.
  2. Foder (eller foderstoffer): Alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr.
  3. Animalske biprodukter: Hele kroppe eller dele af dyr, animalske produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum, herunder oocytter, embryoner og sæd, der ikke er beregnet til avlsformål.
  4. Afledte produkter: Produkter, der er fremstillet ved en eller flere behandlinger, omdannelser eller trin i forarbejdningen af animalske biprodukter.
  5. Eksport: Udførsel af varer produceret af virksomheder under Fødevarestyrelsens myndighedskontrol, fra Grønland til tredjelande eller EU-samhandelsområdet, jf. nr. 6, og nr. 9.
  6. Tredjeland: Lande uden for EU-samhandelsområdet.
  7. Særligt tredjeland: Tredjeland eller EU-samhandelsområdet, hvor den kompetente myndighed stiller krav om særlig godkendelse af grønlandske virksomheder som en forudsætning for eksport af varer til landet.
  8. Samhandelsprodukter: Animalske biprodukter og heraf afledte produkter fra fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.
  9. EU-samhandelsområdet: EU-samhandelsområdet består af EU-medlemsstaterne, Norge, Island, Lichtenstein, Schweiz, og Andorra. Grønland og Færøerne er del af EU-samhandelsområdet for samhandelsprodukter. Ceuta og Melilla i Spanien samt oversøiske territorier og departementer i Frankrig er ikke med i EU-samhandelsområdet.
  10. Eksportvirksomhed: Virksomhed, der som en del af sine aktiviteter eksporterer, disponerer over, fremstiller, opbevarer, eller på anden måde håndterer produkter, der på et tidspunkt skal eksporteres eller indgå i produkter, der skal eksporteres.
  11. Den kompetente myndighed: Fødevarestyrelsen eller andre landes myndigheder på foder- og veterinærområdet.
  12. Tredjelandslisten: Listen på Fødevarestyrelsens hjemmeside over grønlandske virksomheder, der er godkendt til eksport af produkter til et særligt tredjeland, jf. nr. 7.
  13. Sending: En mængde af produkter omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, som befordres med samme transportmiddel, kommer fra samme område og er af samme type, klasse eller betegnelse.
  14. Certifikat: Officiel myndighedserklæring (papir eller elektronisk) udstedt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med eksport, hvori Fødevarestyrelsen over for myndighederne i modtagerlandet garanterer for, at sendingen overholder de krav, der fremgår af certifikatet.
  15. Gældende versioner af certifikater: De certifikater, i det format, som er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller via TRACES.
  16. TRACES: EU-Kommissionens elektroniske database til registrering af informationer om og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med sendinger af dyr og produkter (TRAde Control and Expert System), og som er en del af IMSOC (Integrated Management System for Official Controls).
§ 2
  1. Ledsagedokumenter: Dokumenter, der skal ledsage certifikatet jf. tredjelandskrav, som angivet i certifikatet, en vejledning til certifikatet eller som i øvrigt oplyst på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
  2. Indenrigserklæring: Erklæring om varens opfyldelse af tredjelandskrav udstedt af en eksportvirksomhed i Grønland over for en anden eksportvirksomhed i Danmark eller Grønland og bekræftet af Fødevarestyrelsen.

Generelle bestemmelser

§ 3

§ 3. Eksport af varer må kun ske fra en virksomhed, der opfylder et eller flere af følgende krav:

  1. Virksomheden er registreret eller godkendt af Fødevarestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse for Grønland om fodervirksomheder.
  2. Virksomheden er registreret eller godkendt af Fødevarestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse for Grønland om fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter, som ikke er bestemt til konsum.
  3. Virksomheden er registreret eller godkendt af Fødevarestyrelsen i medfør af andre regler.
§ 4

(Stk. 9)

§ 4. Eksportvirksomheder er ansvarlige for deres eksport af varer til tredjelande og EU-samhandelsområdet. Eksportvirksomheder skal overholde betingelserne for eksport til det pågældende tredjeland, herunder betingelser som fremgår af denne bekendtgørelse, gældende versioner af certifikater samt øvrige betingelser, som er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Forelæggelse for Fødevarestyrelsen af et certifikat og eventuelle ledsagedokumenter med henblik på eksport betragtes som en anmodning om udstedelse af certifikatet til eksport af sendingen. Stk. 3. Den virksomhed, der forelægger et certifikat for Fødevarestyrelsen til underskrift skal sikre, at det er den gældende version der forelægges, samt at de oplysninger, der fremgår af certifikatet og eventuelle ledsagedokumenter, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 4. Eksportvirksomheder skal sikre, at de betingelser og oplysninger anført i de i stk. 2 nævnte dokumenter samt i indenrigserklæringer, der forelægges Fødevarestyrelsen, er overholdte og korrekte. Stk. 5. Hvis EU-kommissionen eller Fødevarestyrelsen med de kompetente myndigheder i et tredjeland har aftalt betingelser for eksport i et certifikat, og disse certifikater er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside herunder Fødevarestyrelsens certifikatdatabase, må disse certifikater alene benyttes til eksport af disse varer. Dette gælder også for de certifikater, hvori der alene er fastsat tredjelandes ensidigt fremsatte krav. Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan fravige kravet i stk. 5, hvis den virksomhed, der anmoder om at få udstedt et andet certifikat, fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i tredjelandet for, at varer tillades indført på andre vilkår. Stk. 7. Såfremt en virksomhed har afsendt varer, som viser sig ikke at være i overensstemmelse med et udstedt certifikat eller ledsagedokument, skal virksomheden straks underrette Fødevarestyrelsen. Stk. 8. Eksport af produkter, der ikke overholder de relevante krav, må kun foretages, hvis eksportvirksomheden over for Fødevarestyrelsen dokumenterer, at varerne eksporteres i overensstemmelse med gældende regler i modtagerlandet eller efter udtrykkelig godkendelse fra den kompetente myndighed i modtagerlandet, der er blevet fuldt informeret om de årsager og omstændigheder, der gjorde, at den pågældende vare ikke overholder de gældende regler. Stk. 9. Varer, der er vurderet farlige af Fødevarestyrelsen, kan ikke eksporteres.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Eksportvirksomheder skal sikre tilstrækkelig adskillelse mellem varer til tredjelande og EU-samhandelsområdet og andre varer, hvis tredjelandet eller EU-samhandelsområdet stiller betingelser herom. Stk. 2. Adskillelse efter stk. 1 skal i nødvendigt omfang omfatte hele processen fra modtagelse af råvarer til afsendelse af varen.

Eksport til særlige tredjelande

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Angivelse af de særlige tredjelande og de krav, som disse tredjelande stiller, fremgår af oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Eksport af varer til et særligt tredjeland må først ske, når Fødevarestyrelsen har godkendt virksomheden til eksport til det pågældende tredjeland, og virksomheden er opført på tredjelandslisten. Stk. 3. Eksport til et særligt tredjeland må kun omfatte varer, der er fremstillet eller opbevaret efter det tidspunkt, hvor virksomheden blev opført på tredjelandslisten. Krav om listning af eksportvirksomheder kan omfatte hele fremstillings- og opbevaringsforløbet afhængig af tredjelandets krav, som fremgår af de i stk. 1 nævnte oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan fravige kravene i stk. 2, hvis virksomheden kan dokumentere, at myndighederne i tredjelandet tillader varen indført i landet fra den pågældende virksomhed, uden at den skal opfylde kravene i stk. 2. Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde eller suspendere godkendelse til eksport til tredjelandet, hvis virksomheden ikke længere overholder betingelserne for eksport til landet, eller hvis virksomheden ikke længere ønsker at være godkendt til eksport til det pågældende tredjeland.

Eksportvirksomhedens egenkontrol for eksportkrav

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Eksportvirksomheder skal foretage egenkontrol med det formål at sikre og dokumentere overholdelse af de relevante betingelser, som fremgår af § 4, stk. 1 og stk 7, stk. 3-4, og stk. 7, § 5, stk. 1, og § 6, stk. 2-3. Stk. 2. Egenkontrolprocedurerne efter stk. 1 skal være skriftlige.

Straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning, kan der idømmes bøde til den, der overtræder følgende bestemmelser: § 3, § 4, stk. 1, stk. 3-5 og stk. 7-8, § 5, § 6, stk. 2-3 eller § 7. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

selskab
§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1637 af 05/12/2023 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Jennifer Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
15. december 2023
Bekendtgørelse for Grønland om eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter | TheLawyer.sh