Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger fra almen lægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1694 af 14/12/2023 I medfør af § 195, stk. 3, 1. pkt., i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, fastsættes:
§ 1. Alment praktiserende læger skal til Sundhedsdatastyrelsen indberette udvalgte strukturerede og allerede registrerede helbredsoplysninger og andre relevante oplysninger om den enkelte borger, herunder diagnoser, undersøgelser og ydelser m.v., der fremgår af bilag 1.
§ 2. Formålet med indberetningerne er at skabe sammenhængende data og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, samt til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i sundheds- og ældresektoren i overensstemmelse med Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgave, jf. sundhedslovens § 220 a.
(Stk. 2)
§ 3. Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra almen praksis som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Oplysningerne efter § 1 skal indberettes dagligt i henhold til vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra almen praksis, og senest 14 dage efter månedens afslutning.
§ 4. Allerede registrerede oplysninger i henhold til § 1 for perioden 1. januar 2019 til bekendtgørelsens ikrafttrædelse, skal indberettes i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Allerede registrerede diagnoser om forløb, der er registreret før den 1. januar 2019, skal indberettes i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Freja Orloff Mortensen/
Bilag 1 Typer af oplysninger
De nedenstående oplysninger vedrører borgere med følgende kroniske sygdomme:
- Astma 2) Atrieflimren 3) Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) 4) Diabetes 5) Hjertesvigt Oplysning Indhold Identifikation af yder Ydernummer Personidentificering Borgerens CPR-nummer Sikringsgruppe Diagnoser Diagnosekode Diagnosetype Relevante tidspunkter for diagnose Undersøgelser og observationer Undersøgelse, observation og resultat, herunder Relevante tidspunkter for undersøgelse og observation Kode for undersøgelse/observation Beskrivelse af undersøgelse/observation Resultat af undersøgelse/observation Ydelser og patientkontakt Ydelseskode Henvisningsstatus Relevante tidspunkter for den enkelte kontakt og ydelse Beskrivelse af ydelse Medicinoplysninger ATC-kode Ordinationsdato og seponeringsdato
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2023