Bekendtgørelse om kapitalindskud til mere risikovillig eksportfinansiering
Erhvervsministeriet
BEK nr 1732 af 11/12/2023 I medfør af § 10, stk. 1, i lov nr. 871 af 21. juni 2022 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for følgende kapitalindskud tildelt EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Eksport- og Investeringsfond:
- Kapitalindskud på 125 mio. kr. i 2020, jf. akt nr. 9 af 22. oktober 2020.
- Kapitalindskud på 620 mio. kr., heraf 230 mio. kr. i 2021, 195 mio. kr. i 2022 og 195 mio. kr. i 2023, jf. § 08.33.16. på finansloven 2022.
Rammer for anvendelse af kapitalindskuddet
§ 2. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af kapitalindskuddet, jf. § 1, sker i henhold til bestemmelserne i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt de for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds i øvrigt gældende regler og politikker med de ændringer og tilpasninger, der følger af denne bekendtgørelse.
(Stk. 3)
§ 3. Det til Danmarks Eksport- og Investeringsfond tilført kapitalindskud på i al 745 mio. kr. anvendes til at udvise større risikovillighed i forbindelse med eksportfinansiering og finansiering af danske eksportvirksomheder, hvormed Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde sine produkter i flere sammenhænge end ellers. Stk. 2. Kapitalindskuddet anvendes nærmere bestemt til følgende formål:
- 125 mio. kr. til at tilbyde sine produkter i flere sammenhænge, f.eks. i forbindelse med finansiering af grønne løsninger på nye højrisikomarkeder.
- 285 mio. kr. til deltagelse i beløbsmæssigt mindre samt mere risikable udenlandske projekter fra et tidligt stadie, som efterfølgende vil kunne skaleres og udbredes globalt.
- 275 mio. kr. til at tilbyde danske eksportører og internationale danske virksomheder et nyt mezzaninfinansieringsprodukt.
- 60 mio. kr. til at understøtte særligt de mindre danske eksportører og internationale danske virksomheder med mindre projekter i vanskelige markeder. Stk. 3. Såfremt udviklinger i markedet medfører, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at følge fordelingen af midlerne, jf. stk. 2, kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond tage kontakt til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren kan justere fordelingen ved ændring af denne bekendtgørelse.
Tilsyn og revision
(Stk. 5)
§ 4. Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds anvendelse af kapitalindskuddet som en del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Stk. 2. Kapitalindskuddet indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres. Stk. 3. Danmarks Eksport- og investeringsfond skal løbende opgøre, hvilke investeringer og finansieringer der er foretaget under faciliteten. Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, der vedrører anvendelsen af kapitalindskuddet. Stk. 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds indtægter og udgifter, herunder administrationsomkostninger, vedrørende kapitalindskuddet indgår i Danmarks Eksport og Investeringsfonds generelle forretning.
Ikrafttræden
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Julie Sonne/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. december 2023