TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds matchfinansieringsordning

DanmarkBekendtgørelse2023

Erhvervsministeriet

BEK nr 1743 af 11/12/2023 I medfør af § 10, stk. 1, i lov nr. 871 af 21. juni 2022 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds matchfinansieringsordning. Stk. 2. Udlånsrammen i matchfinansieringsordningen består af en tabsramme samt en adgang for Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at optage lån, herunder statsligt genudlån.

Ordningens rammer

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan anvende udlånsrammen til investeringer i form af lån, herunder lån med egenkapitallignende egenskaber og konvertible lån. Stk. 2. Matchfinansieringsordningen kan anvendes på følgende måder:

  1. En matchlånefacilitet, hvor der ydes lån til virksomheder, som godkendte business angels selv investerer i. Danmarks Eksport- og Investeringsfond godkender, hvilke business angels der kan få adgang til lånefaciliteten. Lånefaciliteten kan benyttes såfremt de godkendte business angels og den virksomhed, som den godkendte business angel investerer i, vælger dette, og kan således ydes uden godkendelse af den enkelte virksomhed i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
  2. Et konvertibelt låneprodukt, der målrettes ventureegnede virksomheder med stort værdipotentiale, men som fortsat er i den tidlige udviklingsfase. Lånet skal bidrage til at modne danske ventureegnede virksomheder til senere stadie egenkapitalfinansiering. Danmarks Eksport- og Investeringsfond matcher privat finansiering fra business angels, venturefonde mv.
  3. Et tidligt låneprodukt målrettet virksomheder i den tidlige udviklingsfase, som er kommercielt attraktive og som forventes at kunne komme til at udgøre en solid vækstvirksomhed, men som ikke har venturepotentiale. Danmarks Eksport- og Investeringsfond matcher privat finansiering fra business angels, venturefonde mv. Stk. 3. Der stilles følgende krav til virksomhederne, der får et af ovenstående lån:
  4. Matchlån ydes til videnbaserede iværksættervirksomheder. Ved iværksættervirksomheder forstås unoterede, små virksomheder i de første fem år efter deres registrering. Ved videnbaseret forstås, at virksomhedernes aktiviteter i høj grad er baseret på forskning, innovation eller udviklingsaktiviteter, som defineret i Frascati- eller Oslo-manualen.
  5. Virksomheden må ikke være dannet ved fusion og må ikke have udloddet overskud. Stk. 4. Det stilles følgende krav i forbindelse med långivning:
  6. Matchlån matches med privat kapital fra fx business angels, venturefonde mv., så den samlede portefølje af matchlån som minimum matches 1:1 af privat kapital. Privat kapital er kapital fra private investorer, så som business angels, venturefonde mv. i form af egenkapital og lån med egenkapitallignende egenskaber samt lån, herunder konvertible lån, fra andre långivere end pengeinstitutter eller realkreditinstitutter.
  7. Den maksimale størrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds lån under matchfinansieringsordningen er 7.500.000 kr. pr. selskab.
  8. Lånene skal have en løbetid på maksimalt 10 år. Stk. 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal løbende koordinere deres tidlige fase indsats med Innovationsfonden samt have en tæt kobling til de relevante vidensinstitutioner.

Statsstøtte

selskab
§ 3

§ 3. Lån under matchfinansieringsordningen skal ydes inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler, herunder reglerne for etableringsstøtte i EU’s forordning om visse kategoriers af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Økonomi

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udstede matchfinansieringslån inden for en ramme bestående af den afsatte tabsramme, jf. § 08.33.15.80. og § 08.33.13.80. på finansloven 2023 og den dertilhørende adgang til låneoptag på 75 pct. af tabsrammens størrelse. Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan som udgangspunkt refinansiere de optagne lån i en periode på 10 år. Stk. 2. De beløbsmæssige grænser for matchfinansieringsordningen er følgende:

  1. På baggrund af bevillingen på 72,6 mio. kr. i 2019 kan der i perioden 2019-2029 årligt optages lån for 54,5 mio. kr., hvilket tillader udstedelse af matchlån for 127,1 mio. kr.
  2. På baggrund af bevillingen på 81,7 mio. kr. i 2020 kan der i perioden 2020-2030 årligt optages lån for 61,3 mio. kr., hvilket tillader udstedelse af matchlån for 143,0 mio. kr.
  3. På baggrund af bevillingen på 79,0 mio. kr. i 2021 kan der i perioden 2021-2031 årligt optages lån for 59,3 mio. kr., hvilket tillader udstedelse af matchlån for 138,3 mio. kr.
  4. På baggrund af bevillingen på 69,7 mio. kr. i 2022 kan der i perioden 2022-2032 årligt optages lån for 52,3 mio. kr., hvilket tillader udstedelse af matchlån for 122,0 mio. kr.
  5. På baggrund af bevillingen på 70,2 mio. kr. i 2023 kan der i perioden 2023-2033 årligt optages lån for 52,7 mio. kr., hvilket tillader udstedelse af matchlån for 122,9 mio. kr.
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Ordningens resultat før tabsramme opgøres som Danmarks Eksport- og Investeringsfonds indtægter på de konkrete forretninger fraregnet tab på de konkrete forretninger samt administrations- og fundingomkostninger. Eventuelle andre tabsdækninger end tabsrammen, f.eks. fra Den Europæiske Investeringsfond, som har til formål at øge kapaciteten til at indgå flere forretninger eller tage større risici under ordningen, indgår ikke i opgørelsen. Stk. 2. Danmarks Eksport- og Investeringsfond hæfter for et samlet tab på ordningen, forstået som et underskud ved opgørelsen af resultatet i stk. 1, som overstiger den tildelte tabsramme. Stk. 3. Overskud på ordningen, forstået som et overskud ved opgørelsen af resultatet i stk. 1, tilfalder Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Stk. 4. Overskydende tabsramme, forstået som tildelte tabsrammer, der ikke modsvares af et samlet tab på ordningen, når ordningen ophører, tilgår staten.

Tilsyn og revision

regnskab
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds matchfinansieringsordning som del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Stk. 2. Matchfinansieringsordningen indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres. Stk. 3. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal, uanset stk. 2, i sine regnskabssystemer holde separat regnskab for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds matchfinansieringsordning og skal senest fra regnskabsåret 2024 årligt aflæse separat regnskab med revisorerklæring med begrænset sikkerhed Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra den forventede udvikling i matchfinansieringsordningen.

Efterregulering

regnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Ordningen betragtes som ophørt, når der ikke længere er uforbrugt tabsramme under ordningen, eller såfremt der træffes politisk beslutning herom. Stk. 2. Ved et eventuelt ophør af ordningen laves en delvis opgørelse over senest 6 måneder efter ophør. Overskydende tabsramme, jf. § 4, stk. 4, tilbagebetales til staten, medmindre tabsrammen er deponeret til forventede fremtidige tab. Stk. 3. Overskydende tabsrammer skal senest tilbageføres til staten, når ordningen opgøres endeligt. En endelig opgørelse af ordningen vil forventeligt kunne foretages senest 15 år efter ophør.

Ikrafttræden mv.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 175 af 28. februar 2020 om Vækstfondens matchfinansieringsordning ophæves.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
22. december 2023