Bekendtgørelse om jordemodervirksomhed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1817 af 28/12/2023 I medfør af § 55, stk. 5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023, og fastsættes efter bemyndigelse i henhold § 1 i bekendtgørelse nr. 1810 af 28. december 2023 om delegation til Styrelsen for Patientsikkerhed af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed:
Virksomhedsområde
§ 1. En jordemoder må i forbindelse med fødsler
- anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum og i vagina samt anlægge pudendusblokade,
- anlægge intravenøs adgang på den fødende og give isotonisk saltvand,
- anvende ilt og inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N 2 O-O 2 ) i en blanding med mindst 50 % ilt til den fødende,
- anvende uturuskontraherende midler efter fødslen,
- give barnet K-vitamin, og
- give kvinden intramuskulær injektion med anti-D og adrenalin.
Pligter
(Stk. 2)
§ 2. Jordemoderen skal henvise til eller tilkalde læge ved patologiske tilstande eller komplikationer eller øget risiko herfor hos kvinden, fosteret eller barnet. Stk. 2. Pligten efter stk. 1 gælder forhold under både graviditeten, fødslen og barslen.
Ikrafttræden mv.
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Cirkulære nr. 149 af 8 august 2001 om jordemodervirksomhed ophæves.
Styrelsen for Patientsikkerhed /Anette Lykke Petri / Helle Borg Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2023