TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion

DanmarkBekendtgørelse2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1820 af 28/12/2023 I medfør af § 20, stk. 11, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 217 af 7. marts 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde, definitioner og beregning af CO 2 -udledning

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på de CO 2 -kvoter, som er nævnt i § 20, stk. 8, i lov om varmeforsyning, og på de overskydende CO 2 -kvoter efter § 20, stk. 9, i lov om varmeforsyning. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter administration af ordningerne, tildeling og forbrug af CO 2 -kvoter til varmeproduktion, tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO 2 -kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af CO 2 -kvoter, fordeling af CO 2 -kvoter mellem flere varmeaftagere samt overførsel af overskydende gratis CO 2 -kvoter til CO 2 -fangstenheder og CO 2 -fangstaktiviteter.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. CO 2 -kvoteregister: Den del af EU’s CO 2 -kvoteregister, som administreres af erhvervsministeren i henhold til lov om CO 2 -kvoter.
  2. Varmeaftager: En distributør eller transmitter, der aftager varme fra varmeproduktionsenheden.
  3. Varmekvoter: CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktionsenheden til varmeproduktion efter lov om CO 2 -kvoter. CO 2 -kvoter tildelt til industrivirksomheder for leverancer af overskudsvarme og CO 2 -kvoter tildelt til industriel kraftvarme er ikke varmekvoter.
  4. Varmeproduktionsenhed: Produktionsenhed, som producerer varme ved enten decentral eller central kraftvarme- eller varmeproduktion.
  5. Statslig støttet CO 2 -fangst: Statsstøtte tildelt til CO 2 -fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse. Ved statsstøtte forstås al støtte, der er omfattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) art. 107, stk. 1, herunder statsstøtte fra stater, kommuner m.v.
  6. CO 2 -fangstenhed: Det selskab, som har indgået kontrakt med staten i forbindelse med modtagelse af statslig støtte til CO 2 -fangst, eller den del af en varmeproduktionsenhed for hvilken, der er indgået kontrakt med staten i forbindelse med modtagelse af statslig støtte til CO 2 -fangst.
selskab
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Brændselsforbruget til varmeproduktion for kraftvarmeanlæg beregnes som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 pct. og for kedelanlæg som hele brændselsforbruget. Stk. 2. CO 2 -udledningen fra varmeproduktion kan enten direkte måles kontinuerligt i røggasstrømmen eller kan beregnes som brændselsforbruget til varmeproduktionen gange udledningsfaktoren for det aktuelle brændsel efter den godkendte overvågningsplan, jf. dog stk. 3. Udledningsfaktoren kan enten være et resultat af en analyse eller en standardfaktor, jf. den godkendte overvågningsplan. Såfremt der har været anvendt flere brændsler til produktionen på et anlæg, beregnes udledningen separat for hvert brændsel. Stk. 3. I tilfælde af CO 2 -fangst reduceres CO 2 -udledningen til varmeproduktion, jf. stk. 2, forholdsmæssigt svarende til denne udlednings andel af den samlede CO 2 -udledning. Stk. 4. CO 2 -udledningen fra varmeproduktion skal opgøres med samme periodisering som i § 4 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 5. Varmeproduktionsenheden og varmeaftageren kan aftale en anden periodisering end den efter stk. 4.

Fremgangsmåde for modregning

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Har varmeproduktionsenheden til anvendelse i et kalenderår fået tildelt flere varmekvoter end det antal varmekvoter, som varmeproduktionsenheden faktisk har haft behov for til dækning af varmeproduktionsenhedens CO 2 -udledning fra varmeproduktion til varmeaftageren, skal varmeproduktionsenheden vederlagsfrit overføre det overskydende antal varmekvoter til en konto, der er anvist af varmeaftageren, i CO 2 -kvoteregisteret, jf. dog § 7, stk. 1. Stk. 2. Har varmeproduktionsenheden til anvendelse i et kalenderår ikke fået tildelt det antal varmekvoter, som varmeproduktionsenheden faktisk har haft behov for til dækning af varmeproduktionsenhedens CO 2 -udledning fra varmeproduktion til varmeaftageren, skal varmeaftageren vederlagsfrit overføre det antal CO 2 -kvoter, der er nødvendige for, at varmeproduktionsenheden kan dække sin faktiske CO 2 -udledning, til varmeproduktionsenhedens konto i CO 2 -kvoteregisteret. Stk. 3. Varmeproduktionsenheden og varmeaftageren kan aftale en anden måde at indregne værdien af mængden af overskud eller underskud af varmekvoter i varmeprisen end den anførte vederlagsfri overførsel efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Varmeproduktionsenheden og varmeaftageren kan aftale et andet tidsrum end det kalenderår, der er nævnt i stk. 1 og 2, for at opgøre mængden af overskud eller underskud af varmekvoter.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Har varmeproduktionsenheden flere varmeaftagere, skal varmekvoterne fordeles på de enkelte varmeaftagere. Varmekvoterne skal fordeles forholdsmæssigt efter aktuel udledning i umiddelbart foregående år. Hvis varmeproduktionsenheden får tildelt varmekvoter ud fra forskellige tildelingsprincipper vedrørende varmeaftagerne, f.eks. fordi den ene varmeaftager er helt eller delvist carbon-leakage udsat, skal fordelingen af varmekvoterne til de enkelte varmeaftagere følge samme tildelingsprincipper. Stk. 2. Varmeaftagerne kan aftale en anden fordeling af varmekvoterne end den, der er nævnt i stk. 1, f.eks. hvis en varmeaftager afholder omkostninger til energibesparelser eller omlægning af produktionen.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. I tilfælde af overskud af varmekvoter hos varmeproduktionsenheden, jf. § 4, stk. 1, skal varmeproduktionsenheden senest den 30. april i kalenderåret, der følger efter det kalenderår, hvor CO 2 -udledningen er sket, overføre varmekvoterne til varmeaftageren. Stk. 2. I tilfælde af underskud af varmekvoter hos varmeproduktionsenheden, jf. § 4, stk. 2, skal varmeaftageren senest den 15. april i kalenderåret, der følger efter det kalenderår, hvor CO 2 -udledningen er sket, overføre CO 2 -kvoter til varmeproduktionsenheden. Stk. 3. Varmeproduktionsenheden og varmeaftageren kan aftale andre frister for overførsel af varmekvoter og CO 2 -kvoter end de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Overførsel af overskydende gratis varmekvoter ved statslig støttet CO 2 -fangst

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Har varmeproduktionsenheden til anvendelse i et kalenderår fået tildelt flere gratis varmekvoter end det antal varmekvoter, som varmeproduktionsenheden faktisk har haft behov for til dækning af varmeproduktionsenhedens CO 2 -udledning, og er overskuddet af gratis varmekvoter opstået som følge af statslig støttet CO 2 -fangst, jf. stk. 2, skal de overskydende varmekvoter overføres vederlagsfrit fra varmeproduktionsenheden til den CO 2 -fangstenhed, som har opsamlet CO 2 udledt fra varmeproduktionsenheden. Overførslen skal ske til en konto i CO 2 -kvoteregisteret, der er anvist af CO 2 -fangstenheden. Stk. 2. Ved overskydende gratis varmekvoter opstået som følge af statslig støtte til CO 2 -fangst, jf. stk. 1, forstås de gratis varmekvoter, som varmeproduktionsenheden ville have haft behov for til dækning af varmeproduktionsenhedens CO 2 -udledning, hvis varmeproduktionsenheden ikke havde modtaget statslig støtte til CO 2 -fangst. Stk. 3. Overførslen af overskydende gratis varmekvoter, jf. stk. 1, skal senest ske den 30. april i kalenderåret, der følger det kalenderår, hvor CO 2 -udledningen er sket. Sidste overførsel finder sted i det kalenderår, der følger det sidste kalenderår omfattet af den statslige støtte. Stk. 4. Varmeproduktionsenheden og CO 2 -fangstenheden kan aftale en anden periodisering end den efter stk. 3, 1. pkt.

Information og anmeldelse til Forsyningstilsynet

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Varmeproduktionsenheden skal hvert kvartal orientere varmeaftageren om omfanget af den CO 2 -udledning, der kan henføres til den leverede varmemængde til varmeaftageren, samt om omfanget af overskydende gratis varmekvoter, jf. § 7, stk. 1 og 2. Dette skal ske senest to måneder efter kvartalets udgang, medmindre andet er aftalt. Stk. 2. Hvis en varmeproduktionsenhed har flere varmeaftagere, skal varmeproduktionsenheden informere hver enkelt varmeaftager om den pågældende varmeaftagers andel af den samlede mængde varmekvoter.

§ 9

§ 9. Varmeproduktionsenheden skal orientere varmeaftageren om varmeproduktionsenhedens CO 2 -udledning fra varmeproduktion til den pågældende varmeproduktionsenheds varmeaftager. Dette skal ske senest den 1. april i kalenderåret, der følger efter det kalenderår, hvor CO 2 -udledningen er sket.

§ 10

§ 10. Aftaler indgået efter § 3, stk. 5, § 4, stk. 3 og 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 3, og § 7, stk. 4, skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter § 21 i lov om varmeforsyning.

Ikrafttræden m.v.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 632 af 31. maj 2023 om CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktion ophæves.

Energistyrelsen /Stine Leth Rasmussen / Lisbet Ølgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
29. december 2023