Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri

§ 1. Fiskeristyrelsen kan med henblik på at fremme investeringer i kommercielt kystfiskeri i medfør af artikel 14, stk. 1, litra a i forordning nr. 1139/2021/EU, give tilskud til styrkelse af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter under to indsatsområder:

1. Indsatser, der fremmer udvikling af fartøjets bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet.
2. Indsatser, der direkte forbedrer logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur, som dermed understøtter kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst. Stk. 2. Tilskud, i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, kan ansøges af ejere af dansk indregistrerede, EU-fiskefartøjer med en længde overalt på under 17 meter, som er registeret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter i mindst 60 dage i løbet af to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen. Stk. 3. Tilskud, i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, kan ansøges af mindre havne og landingssteder.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Afregninger: Datagrundlaget for landings- og fangst- og auktionsstatistikken er Fiskeristyrelsens afregningsregister.
2. Bruttosubventionsækvivalent: Den økonomiske værdi af støtten på ansøgningstidspunktet, før der er betalt skat, såfremt støtten gives i form af andet end direkte støtte.
3. Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud på rimelige priser er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden og af ansøger. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster/elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.
4. EU-Fiskefartøj: Fiskefartøj, som er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister samt Skibsregistrets særregistre over fiskefartøjer og Skibsregistrets fartøjsfortegnelse, jf. bekendtgørelse om skibsregistrering.
5. Fangstrejse: En fangstrejses varighed regnes fra tidspunktet, hvor fartøjet forlader havn, til tidspunktet for fartøjets ankomst til havn.
6. Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt, og for fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i Fiskeristyrelsens fartøjsregister.
7. Farvandserklæring: Føreren af et dansk fiskefartøj, der ikke er omfattet af pligten til at føre logbog som er reguleret af § 8 i bekendtgørelse nr. 793 af 02/06/2022 om føring af logbog m.v.
8. Havdage for fartøjer, der fører logbog: Antal døgn i et givent kalenderår, hvor et fartøj er til havs i forbindelse med en fangstrejse. Havdage udregnes som antal timer fra afrejse til ankomst divideret med 24, og herefter oprundet til nærmeste antal hele døgn. En kontinuerlig fangstrejseperiode fortsætter så længe, der er mindre end 24 timer fra ankomst til næste afsejling som defineret i pkt. 5.
9. Havdage for fartøjer, der ikke fører logbog: Afregning eller anden dokumentation. En afregning tæller som en havdag, dog maksimalt en havdag pr. døgn. Datagrundlaget for landings- og fangst- og auktionsstatistikken er Fiskeristyrelsens afregningsregister.
10. Kystfiskere: Fiskeri med et EU-fiskefartøj, hvor fartøjets længde er under 17 meter.
11. Kystfiskere af mindre omfang: Fiskeri med et EU-fiskefartøj med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber.
12. Mindre havne og landingssteder: Udtømmende liste over de mindre fiskerihavne og landingssteder, der kan ansøge om tilskud. Listen offentliggøres på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
13. Omkostningsarter: De fem lønkategorier samlet set, overhead, udgifter til konsulentbistand, udgifter til materialer og andet.
14. Rimelige priser svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
15. Samarbejdsaftale: En projektrelateret samarbejdsaftale mellem ansøger og en samarbejdspartner. Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan parterne i projektet forfølger et mål af fælles interesse, og hvordan begge parter bidrager til projektets gennemførelse og deler risiko og resultater. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at der hos samarbejdspartneren udpeget en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi.

1. Samarbejdspartner: En person, virksomhed eller organisation, som samarbejder med tilsagnshaver om at gennemføre hele eller væsentlige dele af projektet.
2. Samme type udstyr eller sammenlignelige teknologier: Fiskeristyrelsen vil i den skønsmæssige vurdering lægge vægt på fartøjet, formålene og de planlagte foranstaltninger, materiale indkøb og anvendelse af investeringen.
3. SMV: Små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling nr. 361/2003/EF af 6. maj 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20 maj 2003, side 36 ff.
4. Teknologiliste: Udtømmende liste over de dokumenteret effektive teknologier og investeringer, der kan ydes tilskud til. Der kan gives tilsagn om tilskud til øvrige nødvendige udgifter i forbindelse med implementering af teknologien. Teknologilisten fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.
5. Trukne redskaber: Trawl, snurrevod, skrabere og lignende redskaber, som af et eller flere fiskefartøjer eller af et andet mekaniseret system aktivt trækkes gennem vandet.

§ 5. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema med de påkrævede oplysninger, bilag og erklæringer på tro og love. Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal være modtaget i den periode, som annonceres på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Der skal indgives en ansøgning pr. fartøj eller en ansøgning pr. CVR-nummer for mindre havne og landingssteder. Stk. 4. Når ansøgningen er modtaget i det tilskudsadministrative system, kan projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.

Prioritering og tilsagn om tilskud

§ 6. Den afsatte bevillingsmæssige ramme til ordningen er på 34,5 mio. kr., og der reserveres til de enkelte indsatsområder:

1. 14,5 mio. kr. til indsatser, der fremmer udvikling af fartøjets bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet, jf. § 1, stk.1, nr. 1.
2. 20 mio. kr. til indsatser, der direkte forbedrer logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur, og derved understøtter kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Stk. 2. De angivne økonomiske rammer i stk. 1 er indikative, og uforbrugte midler inden for ét indsatsområde kan omfordeles til det andet indsatsområde.

Ansøgninger fra kystfiskere eller kystfiskere af mindre omfang

§ 7. For indsatsområde 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og indsatsområde 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, foretager Fiskeristyrelsen en prioritering af tilskudsberettigede ansøgninger efter pointsystemet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Fiskeristyrelsen sammenlægger herefter pointene og de projekter, der opnår højeste point, prioriteres først til tilsagn. Stk. 3. Fiskeristyrelsen udvælger projekter ved pointlighed efter følgende udvælgelseskriterier:

1. Ved pointlighed prioriteres projekter med de laveste samlede tilskudsberettigede udgifter først.
2. Ved lighed mellem de laveste samlede tilskudsberettigede udgifter, prioriteres projekter først efter fartøjets bruttotonnage, hvor det fartøj med mindst bruttotonnage prioriteres først.

Ansøgninger fra mindre havne og landingssteder

§ 8. For indsatsområde 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, foretager Fiskeristyrelsen en prioritering af tilskudsberettigede ansøgninger efter pointsystemet i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Fiskeristyrelsen sammenlægger herefter pointene, og de projekter, der opnår højeste point, prioriteres først til tilsagn. Stk. 3. En havn eller landingssted skal minimum opnå 10 point i prioriteringen for at prioriteres til tilsagn. Stk. 4. Fiskeristyrelsen udvælger de projekter, der opnår samme antal point efter følgende udvælgelseskriterier:

1. Ved pointlighed prioriteres projekter med de laveste samlede tilskudsberettigede udgifter først.
2. Ved pointlighed prioriteres den havn eller det landingssted med laveste gennemsnitlige årlige landingsværdier i perioden 2020-2022 først.

§ 9. Tilsagn om tilskud er navnlig betinget af at

1. projektet gennemføres i sin helhed i overensstemmelse med tilsagnet,
2. tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, inden anmodning om udbetaling indsendes,
3. tilsagnshaver har de nødvendige midler og mekanismer til at dække omkostningerne ved drift og vedligeholdelse for projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, for at sikre deres finansielle bæredygtighed, jf. artikel 73, stk. 2, litra d. i forordning nr. 2021/1060/EU,
4. tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet, jf. artikel 74, stk. 1, litra a, i forordning nr. 2021/1060/EU,
5. tilsagnshaver under hele projektperioden og i en periode på fem år efter den sidste betaling til tilskudsmodtageren er foretaget, opfylder betingelserne i artikel 11, i forordning nr. 2021/1139/EU,
6. tilsagnshaver sikrer klimasikring af investeringer i infrastruktur, der har en forventet levetid på mindst fem år, jf. artikel 73, stk. 2, litra j, i forordning nr. 2021/1060/EU,
7. tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol, og
8. tilsagnshaver informerer om den offentlige medfinansiering af projektet. Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan offentliggøre modtagere af tilsagn og tilskud og resultaterne af de projekter, som modtager tilskud. Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser i tilsagnet.

§ 11. Fiskeristyrelsen kan give tilskud til de udgifter eksklusiv moms, der er direkte relaterede til projektet, rimelige og nødvendige for at gennemføre projektet, hvor de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 25.000 kr. og maksimalt give tilskud på 1 mio. kr. pr. projekt pr. ansøgning. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:

1. Løn til tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet, jf. dog stk. 2.
2. 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet.
3. Udgifter til konsulenter, dog til en timepris på maksimalt 1.200 kr., medmindre det dokumenteres, at en højere pris er rimelig, eller der gives andre saglige begrundelser for prisen. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen.
4. Udgifter til konsulenter kan maksimalt udgøre 10 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter til fysiske investeringer.
5. Udgifter til skiltning af EU-finansieringen af projektet. Stk. 2. Udgifter til løn til tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige myndigheder, offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og når udgifterne kan dokumenteres. Stk. 3. Udgifter på over 100.000 kr. skal dokumenteres med to direkte sammenlignelige tilbud. Fiskeristyrelsen yder tilskud til den laveste pris. Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan, på baggrund af en konkret vurdering, dispensere fra stk. 3, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgningen skal i den situation vedlægges en eneleverandørerklæring. Stk. 5. Hvis ansøger er forpligtet til at overholde udbudslovens eller tilbudslovens regler, og det fremgår af ansøgningen, at der vil blive gennemført et udbud efter udbudslovens eller tilbudslovens regler for en eller flere af de tilskudsberettigede udgifter, kræver Fiskeristyrelsen ikke to direkte sammenlignelige tilbud i henhold til stk. 3. Stk. 6. Fiskeristyrelsen kan give tilsagn om tilskud til udgifter, der er afholdt fra ansøgningstidspunktet. Stk. 7. Fiskeristyrelsen yder kun tilsagn én gang i programperioden 2021 – 2027 til samme type udstyr eller sammenlignelige teknologier på det samme EU-fiskefartøj eller til samme ansøger.

§ 12. Fiskeristyrelsen kan give tilsagn om tilskud med følgende tilskudsprocenter:

1. Kystfiskere af mindre omfang kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 80 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter.
2. Kystfiskere kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 50 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter.
3. Mindre fiskerihavne og landingssteder kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 50 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Stk. 2. For projekter, der ikke kun modtager direkte støtte, må støttebeløbets bruttosubventionsækvivalent ikke overstige den maksimale støtteintensitet for offentlig støtte, der er fastsat i stk. 1, nr. 1 - 3. Ydes en anden offentlig støtte til projektet nedsættes støtten efter denne bekendtgørelse.

§ 13. Væsentlige projektændringer skal godkendes af Fiskeristyrelsen, inden de iværksættes og anmodningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 2. Budgetændringer på under 10 pct., af de enkelte omkostningsarter kan ske uden Fiskeristyrelsens godkendelse. Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 4. Anmodning om ændring af et projekt kan kun godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form fortsat ville være blevet prioriteret, jf. §§ 7 og 8. Stk. 5. Stk. 2, finder ikke anvendelse på forhøjelse af den godkendte timesats i tilsagnet for konsulentbistand. Stk. 6. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden at Fiskeristyrelsen har godkendt væsentlige projektændringer, jf. § 18, stk. 1, nr. 3.

§ 14. Forlængelse af projektperioden skal godkendes af Fiskeristyrelsen, og anmodning skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af årsagen til, at projektet er forsinket, en angivelse af dato for hvornår projektet forventes afsluttet, samt en begrundet redegørelse for, hvordan projektet kan gennemføres inden for den angivne nye periode. Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden at Fiskeristyrelsen har godkendt forlængelse af projektperioden, jf. § 18, stk. 1, nr. 3.

§ 15. Tilsagnshaver kan på ethvert tidspunkt anmode om, at tilsagnet overdrages til en anden, der i henhold til denne bekendtgørelse kan være tilsagnshaver, jf. stk. 3. Anmodning om overdragelse skal udfyldes af både overdrager og erhverver. Stk. 2. Anmodning om overdragelse før projektet er afsluttet, skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan kun godkende anmodningen, hvis

1. projektet ville have opnået samme point efter prioriteringsmodellen med erhververen som oprindelig ansøger, jf. §§ 7 og 8, og
2. erhververen opfylder alle de krav i henhold til denne bekendtgørelse, som er relevante på tidspunktet for overdragelse. Stk. 4. Den, der med godkendelsen får overdraget projektet, indtræder i alle rettigheder og pligter. Stk. 5. Fiskeristyrelsens godkendelse kan tidligst gives med virkning fra tidspunktet, hvor anmodning om overdragelse er sendt til styrelsen. Stk. 6. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis tilsagnet overdrages før Fiskeristyrelsen har godkendt overdragelsen, jf. § 18, stk. 5.

§ 16. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodningen om udbetaling af tilskud udfyldes med de påkrævede oplysninger og vedlægges følgende:

1. Alle tilskudsberettigede udgiftsbilag.
2. De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
3. Dokumentation for betaling af udgifterne.
4. Dokumentation for eventuelle afholdte udbud.
5. Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.
6. En kontospecifikation fra regnskabssystemet for de projektrelaterede omkostninger.
7. En revisorerklæring for virksomheder, hvor ejerforholdene ikke er fuldt ud oplyste i CVR-registret.
8. Projekttilknytningsaftale.
9. Dokumentation for korrekt skiltning fysisk og på websted.
10. Slutrapport. Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan afvise at behandle en udbetalingsanmodning, hvis bilagene jf. stk. 1, ikke indsendes i overskuelig form, herunder hvis der vedlægges bilag, som ikke er relevante for tilsagnet. Stk. 3. Tilsagnshaver skal i udbetalingsanmodningen erklære på tro og love, at
11. tilsagnshaver og fartøjer er antagelige i medfør af artikel 11, stk. 1 i forordning nr. 2021/1139/EU og
12. tilsagnshaver ikke har begået svig i forbindelse med EHFF eller EHFAF, jf. artikel 11, stk. 3 i forordning nr. 2021/1139/EU. Stk. 4. Tilskud udbetales i én slutudbetaling. Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver inden udbetalingsanmodningen indsendes. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Inden slutudbetaling kan ske, er det en betingelse, at Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten. Stk. 6. Hvis der i anmodningen om udbetaling indgår faktura, som er udstedt af en leverandør, som ikke er uafhængig af tilsagnshaver, giver Fiskeristyrelsen højst tilskud til kostprisen. Tilsagnshaver skal dokumentere kostprisen. Hvis kostprisen ikke dokumenteres, og Fiskeristyrelsen ikke kan fastsætte kostprisen skønsmæssigt, vil fakturabeløbet blive nedsat med 25 pct., før tilskuddet beregnes.

§ 18. Fiskeristyrelsen træffer, i overensstemmelse med artikel 44 i forordning nr. 2021/1139/EU, afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, forholdsmæssigt nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud, heriblandt hvis

1. ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller i opretholdelsesperioden,
2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter kapitel 4 og 7, eller
3. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfondslovens §§ 9 eller 10, stk. 2. Stk. 2. Fiskeristyrelsen træffer tilsvarende afgørelse i overensstemmelse med artikel 103 i forordning nr. 2021/1060/EU. Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet fortsat efter Fiskeristyrelsen vurdering lever op til formålet med ordningen og projektet ville være prioriteret, jf. §§ 7 og 8, da tilsagnet ellers bortfalder. Stk. 4. Har tilsagnshaver afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysning af betydning for sagens afgørelse eller i opretholdelsesperioden, jf. stk. 1, nr. 1, udelukkes denne fra at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning i det kalenderår, dette fastslås, samt i det efterfølgende kalenderår. Stk. 5. Tilskuddet kræves tilbage pro rata temporis og beregnes som forholdsmæssig nedsættelse af tilsagnet for de dage som projektet ikke er opretholdt i 5 år for store virksomheder eller i 3 år for SMV fra datoen for slutudbetaling.

§ 19. Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis udbudslovens eller tilbudslovens regler ikke er overholdt. Stk. 2. Overtrædelsen af bestemmelsen i stk. 1 medfører, at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af overtrædelsen, som står i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den pågældende støttemodtagers alvorlige overtrædelse eller strafbare handling og EHFAF-bidragets betydning for denne støttemodtagers økonomiske aktivitet, jf. artikel 44 i forordning nr. 2021/1139/EU.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 2023.

Fiskeristyrelsen /Nanna Møller / Marie Louise Flach de Neergaard/

Bilag 1 Teknologiliste

Indsatsområde 1: Indsatser, der fremmer udvikling af fartøjernes bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet 1.1 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til garn, tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de tre nævnte redskabstyper, vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst af fiskeri- og skaldyrsarter. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundslæbende redskaber. Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, tejner, ruser, pilkemaskiner eller langliner, at fartøjet omlægger fra slæbende redskaber, f.eks. fra trawl, snurrevod eller skraber, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet . Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien og fartøjsændringen, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. Anvendelse af disse to fiskeriformer kræver ikke den store maskinkraft, hvilket medfører et reduceret brændstofforbrug til følge. Der forventes dog også et reduceret udbytte i fangstmængde, men samtidigt en højere kvalitet af landingen. I dansk fiskeri er fiskeri med tejner endnu ikke udbygget, hvorfor omkostningseffektiviteten endnu ikke er fuldt dokumenteret. Redskabsskifte til ikke slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO 2 udledning. 1.2 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og indenfor EU kræver Rådets direktiv (EU) 92/43/EØF samt Europa Parlamentets Rådsforordning (EU) 2019/1241, at bifangsten reduceres. Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene. Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men ud over dette vil pingere ikke have nogen negative fysiske effekter på havmiljøet. Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Forordning (EU) 2019/1241, og som gælder for de pingere, som kræves anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger, samt på hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier.

De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, ud over den samlede længde garn, der ønskes beskyttet:

• Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere. - Anskaffelsesprisen. - Hvorvidt batteriskift er muligt. Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed. Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen. Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med 80 – 100 pct. i forhold til kontrolgarn uden pingere. Anvendelse af pingere til reduktion af bifangst af havpattedyr bidrager til mindre miljøpåvirkning. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.3 Dyneema© eller anden tråd med tilsvarende egenskaber til beskyttelse af ruser og bundgarn Fiskeri med kasteruser og bundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til fangsten. Fangsten bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis masker ødelægges, opstår der et hul, hvorved resterende fangst kan undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere redskabet. Er det meget beskadiget, skal det bringes i land for at kunne repareres Et alternativ til traditionelle ruser/bundgarn er ruser/bundgarn fremstillet af Dyneema© eller en anden type tråd med tilsvarende egenskaber. Dyneema© er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyætylen. Dyneema© er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne fisk. Dyneema©-ruser eller ruser med en anden type tråd med tilsvarende egenskaber forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema© forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon. DTU Aqua har i 2003-2005 udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema©-tråd, og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække fangsten ud men maskerne ødelægges ikke, og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema©-ruserne. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.4 Pilkemaskiner Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Fisk fanget med krog er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af pilkemaskiner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO 2 udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller tejner til pilkemaskiner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.5 Langliner Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Da utilsigtet bifangst af havfugle kan forekomme ved sætning og bjergning af langliner, skal afværgemekanismer såsom fugleskræmmeliner også monteres. Fisk fanget med langliner er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af langliner, kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af langliner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO 2 udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, pilkemaskiner, ruser eller tejner til langliner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.6 Tejner Ved anvendelse af tejner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Fisk eller hummere fanget med tejner er af høj kvalitet, idet fangsten oftest er levende og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af tejner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af slæbende redskaber, som normalt anvendes til fiskeri af f.eks. jomfruhummer. Anvendelse af tejner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO 2 udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller pilkemaskiner til tejner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse og tegning af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.7 Ruser Ved anvendelse af ruser kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Fisk fanget med ruser er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af ruser kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, tejner eller pilkemaskiner til ruser, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse og tegning af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.8 Plastikpæle til bundgarnsfiskeri Anvendelse af plastikpæle udvundet af genbrugsplast har forventelig længere levetid og større holdbarhed mod skader forårsaget af pæleorm. Plastikpæle, der anvendes til bundgarnspæle, skal være tykkere i godset end almindelige plastrør. Der kan bruges genbrugsplast til mere end 50 pct. af materialet, som kommer fra blandt andet kasserede fiskenet. På grund af den globale opvarmning overlever pæleormen, som æder træbundgarnspæle i meget større udstrækning end tidligere. Der er tale om pæleorm af arten Thracia papyracea. Nedramning og optagning af pæle er meget arbejdskrævende, og der vil ligge store besparelser i, at pælene ville kunne bruges måske 8 til 10 år. Det forventes, at plastikpæle vil kunne anvendes op til 8 m. længde. Det er også den pælelængde, den største del af bundgarnsfiskerne i dag bruger. Pæle, der er længere end 8 m. til større bundgarn forventes udviklet. Fiskerne vil kunne bestille pælene i den længde, de skal bruge, og derved undgå spild. Anvendelse af plastikpæle i forhold til anvendelse af træbundgarnspæle kan bidrage til mindre miljøpåvirkning, idet der skal fældes træ til produktion af bundgarnspæle. 1.9 Geo tag Ved anvendelse af geo tag, f.eks. PingMe ©, der sættes på et fartøjs fiskeredskab, kan fiskeren finde sine redskaber, hvis de mistes. Geo tag kan sættes på garn, tejner, ruser samt på slæbende redskaber. Anvendelse af geo tag kan bidrage til færre spøgelsesnet og tabte redskaber, og dermed mindske fiskeriets miljøpåvirkning. Dertil vil anvendelse af geo tag medføre økonomiske besparelser, idet fiskeren ikke vil skulle erstatte sine redskaber, når de mistes. Detaljeret beskrivelse og tegning af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.10 Akustisk Doppler-strømlog En akustisk Doppler-strømlog er en hydroakustisk strømmåler, der bruges til at måle vandstrømhastigheder over et eller flere dybdeområder i vandsøjlen. Med anvendelse af strømlog, vil det hurtigt kunne vurderes, om det er hensigtsmæssigt at sætte garn ved den registrerede strømstyrke. Viser strømmen ved havbunden at være for stærk, er der risiko for få sammenrullede garn efter kort tid. Ved anvendelse af en strømlog kan et uhensigtsmæssigt fiskeri derved undgås og dermed reducere bundpåvirkningen.

Hvis fiskeri med garn ved stor strømhastighed undgås, vil det reducere fiskeriet tiden til søs og dermed have en positiv indflydelse på brændstofforbruget. Anvendelse af akustisk Doppler-strømlog bidrager til en reduktion af CO 2 udledning. Det er dog en forudsætning for støtte til denne teknologi, at fartøjet udelukkende fisker med garn, og at det anskaffede udstyr ikke også kan anvendes til fiskesøgning. Indsatsområde 2: Indsatser, der direkte forbedrer logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur, som dermed understøtter kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst 2.1 Hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Med etablering af udstyr, såsom hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres ved at fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Etablering af ovenstående udstyr ombord vil endvidere have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes ansøgningen. 2.2 Transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering Med etablering af udstyr, såsom transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres, ved at fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Etablering af ovenstående udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning samt tegning skal vedhæftes ansøgningen. 2.3 Rensemaskiner For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten, er det en fordel, at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for, at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt og derved opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel ombord på fartøjet. Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.4 Rense- og forarbejdningsborde I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre, at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.5 Skylle poune og –anlæg I forbindelse med skylle og forarbejdningsprocessen er det vigtigt at have skylle- og forarbejdningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.6 Søvægte og vejeudstyr på fartøjet For at sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt samt krav fra fiskeopkøberne, er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. I forbindelse med ovennævnte udstyr, kan en investering i udstyr til mærkning (labels), databehandling af fangst, indrapportering mm. være hensigtsmæssigt. Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan kun gives tilskud til vægte som lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav til vægte ift. indvejning til søs (prøvetagningsplanen for søpakket fisk). Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.7 Vægt på land For mindre fartøjer, hvor pladsen ombord ikke giver mulighed for, at der kan placeres en søvægt, kan anvendelsen af en almindelig vægt på land sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt samt krav fra fiskeopkøberne. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet.

Anvendelse af en almindelig vægt på land vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan kun gives tilskud til vægte som lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav til vægte, jf. bekendtgørelse nr. 1765 af 3. september 2021 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.8 Søpakning Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris, kan der i konsumfiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier kan der opnås en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet, vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm. Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.9 Pakkemaskiner til direkte salg Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. De nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.10 Køletrailer og/eller miniisværk For mindre fartøjer kan anvendelsen af en køletrailer til opbevaring af fangsten til f.eks. direkte salg fremme merværdien for fangsten. Et miniisværk evt. monteret på en køletrailer kan bidrage til, at kvaliteten af fisken kan højnes og dermed skabe merværdi for fiskeren. Anvendelse af køletrailer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til forbruger og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.11 Fryse-/kølelast Etablering af fryse-/kølelast herunder isolering og installation af fryse-/køle kompressor kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde fra fangsten tages ombord til fangsten landes, kan kvaliteten samt holdbarheden af fangsten forbedres. Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.12 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden Anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.13 Udstyr til fangstbehandling Anvendelse flåmaske og finneskærer kan bidrage til hurtig og bedre fangstbehandling i forbindelse med direkte salg af fisk. Desuden vil anvendelse af flåmaske og finneskærer ombord på fartøjet bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 2.14 Krabbeknuser i garnfiskeri Ved anvendelse af en krabbeknuser i garnfiskerier, herunder med tejner og kurve, hvor taskekrabber landes som bifangst, kan fangstbehandlingen effektiviseres ved, at fangsten kan nedkøles hurtigere. Dette kan bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Det forudsættes ved tilskud til en krabbeknuser, at fartøjet alene lander taskekrabber som bifangst. Detaljeret beskrivelse og tegning af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

Bilag 2 Prioritering af ansøgninger fra kystfiskere og kystfiskere af mindre omfang

Der gives point på baggrund af to parameter: Fartøjets længde og havdage. For hvert parameter tildeles 1-10 point, og pointene sammenlægges derefter i en liste, hvor de fartøjer, med højest antal point, prioriteres højest. Fartøjets længde Der tildeles 1-10 point afhængig af fartøjets længde overalt i meter. Point tildeles efter nedenstående interval. Interval - fartøjets længde overalt i meter Point < 7,99 10 8 – 8,99 9 9 – 9,99 8 10 – 10,99 7 11 – 11,99 6 12 – 12,99 5 13 – 13,99 4 14 – 14,99 3 15 – 15,99 2 16 – 16,99 1 Fartøjets havdage Der tildeles 1-10 point afhængig af fartøjets samlede antal havdage i 2020, 2021 og 2022. Point tildeles efter nedenstående interval. Interval - havdage i 2020, 2021 og 2022 Point > 340 10 300 – 339 9 260 – 299 8 220 - 259 7 180 - 219 6 140 - 179 5 120 - 139 4 100 - 119 3 80 – 99 2 60 – 79 1

Bilag 3 Prioritering af ansøgninger fra mindre havne og landingssteder

Der gives point på baggrund af to parameter: Havnens eller landingsstedets landingsværdier og kystfiskeraktivitet. For hvert parameter tildeles 1-10 point, og pointene sammenlægges derefter i en liste, hvor de havne og landingssteder, med højest antal point, prioriteres højest.

Landingsværdier Der tildeles 1-10 point afhængig af havnens gennemsnitlige årlige landingsværdier i perioden 2020-2022. Point tildeles efter nedenstående interval. Interval - landingsværdi i DKK Point 50.000 – 99.999 10 100.000 – 149.999 9 150.000 – 249.999 8 250.000 – 349.999 7 350.000 – 499.999 6 500.000 – 999.999 5 1.000.000 – 2.499.999 4 2.500.000 – 9.999.999 3 10.000.000 – 149.999.999 2 Over 150.000.000 1 Kystfiskeraktivitet Der tildeles 1-10 point afhængig af kystfiskeraktiviteten i den pågældende havn eller landingssted. Kystfiskeraktivitet opgøres som antallet af aktive fartøjer under 17 meter i procent ud fra samtlige af havnens eller landingsstedets aktive fartøjer pr. 31. december 2022. Point tildeles efter nedenstående interval. Interval - kystfiskeraktivitet i pct. Point 90 – 100 10 80 – 89,99 9 70 – 79,99 8 60 – 69,99 7 50 – 59,99 6 40 – 49,99 5 30 – 39,99 4 20 – 29,99 3 10 – 19,99 2 1 – 9,99 1