TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til visse videregående uddannelser

DanmarkBekendtgørelse2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 256 af 07/03/2023 I medfør af § 22, stk. 1, nr. 9 og 10, og § 30, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og ved lov nr. 2622 af 28. december 2021, og efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 og nr. 20, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

Formål og udbud

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Formålet med adgangskursus er at kvalificere ansøgere uden en gymnasial eksamen til optagelse på videregående uddannelser inden for ingeniørområdet, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom. Stk. 2. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne fører til adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, som er adgangsgivende i forhold til optagelse på ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser (ingeniøruddannelserne), i overensstemmelse med reglerne herom i henholdsvis bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne. Stk. 3. Adgangskursus til de maritime professionsbacheloruddannelser fører til adgangseksamen til de maritime professionsbacheloruddannelser, som er adgangsgivende i forhold til optagelse på uddannelserne i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 4. Adgangskursus til professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør fører til adgangseksamen til professionsbacheloruddannelserne urban landskabsingeniør og skov- og landskabsingeniør, som er adgangsgivende i forhold til optagelse på uddannelserne i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 5. Adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom fører til adgangseksamen til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom, som er adgangsgivende i forhold til optagelse på uddannelsen i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne uddannelser udbydes af uddannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser. Stk. 2. Adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom udbydes af uddannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde disse uddannelser. Stk. 3. Adgangskursus til de maritime professionsbacheloruddannelser, jf. stk. 2, vil kunne udbydes i et samarbejde med et universitet eller en professionshøjskole. Stk. 4. Enkeltfag fra adgangskursus, jf. stk. 1 og 2, kan udbydes til personer med en gymnasial eksamen, der

  1. ønsker optagelse på den uddannelse, som adgangskursus giver adgang til, jf. § 1, stk. 2-5, og
  2. vil leve op til de specifikke adgangskrav på den uddannelse, som adgangskursus giver adgang til, såfremt personen består enkeltfaget.
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Adgangskursus tilrettelægges og gennemføres med vægt på det teoretiske tekniske og ingeniørfaglige område, dog ikke adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom, jf. stk. 5. Stk. 2. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne tilrettelægges som 1-årigt op til 1½-årigt forløb, som fører til adgangseksamen til uddannelserne, jf. § 4, stk. 1, og § 9. Stk. 3. Adgangskursus til de maritime professionsbacheloruddannelser tilrettelægges som ½-årigt op til 1-årigt forløb, som fører til adgangseksamen til uddannelserne, jf. § 4, stk. 1, og § 10. Stk. 4. Adgangskursus til professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør tilrettelægges efter § 4, stk. 1, dog af maksimalt 1 års varighed, som fører til adgangseksamen til uddannelserne, jf. § 11. Stk. 5. Adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom tilrettelægges og gennemføres med vægt på det teoretiske merkantile område efter § 4, stk. 1, dog af maksimalt 4 måneders varighed, som fører til adgangseksamen til uddannelsen, jf. § 12.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Adgangskursus skal tilrettelægges som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed. Stk. 2. Indholdet af og tilrettelæggelsen af adgangskurset fastsættes i en studieordning, jf. § 18. Stk. 3. Enkeltfag fra adgangskursus, jf. § 2, stk. 4, kan tilrettelægges som korte og intensive forløb af 3-8 ugers varighed.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Uddannelsesinstitutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelsen. Stk. 2. Udbud af adgangskursus skal annonceres offentligt.

Adgang og optagelse

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Adgang til adgangskursus til ingeniøruddannelserne og de maritime professionsbacheloruddannelser er betinget af, at ansøgeren opfylder følgende adgangskrav:

  1. Folkeskolens 9.-klasseprøver (skriftlig og mundtlig del) i dansk og engelsk samt 10.-klasseprøver i matematik (skriftlig og mundtlig del) og fysik/kemi med en karakter på mindst 02 i hver prøve eller tilsvarende prøver på samme eller højere niveau.
  2. Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemførelse af en af de ovenfor nævnte prøver. Stk. 2. Adgang til adgangskursus til professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom er betinget af, at ansøgeren har fuldført en erhvervsuddannelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis institutionen vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre adgangskursus.
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne for det enkelte uddannelsesområde, jf. § 1, stk. 2 – 5, fastsætter fælles retningslinjer for optagelsen, herunder frister og kriterier for optagelse, hvis ikke alle ansøgere kan optages. Stk. 3. Ansøgere, som er optaget på en anden heltidsuddannelse fra ungdomsuddannelserne eller videregående uddannelser, kan ikke optages på adgangskursus.

§ 8

§ 8. Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der

  1. har gennemført adgangskurset,
  2. er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, jf. bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen),
  3. melder sig ud af adgangskurset, eller
  4. er varigt bortvist af institutionen.

Struktur og indhold

§ 9

(Stk. 6)

§ 9. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne består af fag på niveau svarende til gymnasialt niveau. Stk. 2. Adgangseksamen omfatter følgende obligatoriske fag, hvor timetallet er angivet i klokketimer:

  1. Matematik A-niveau - mindst 330 timer.
  2. Fysik B-niveau - mindst 150 timer.
  3. Kemi C-niveau - mindst 75 timer.
  4. Dansk A-niveau - mindst 210 timer.
  5. Engelsk B-niveau - mindst 180 timer. Stk. 3. Adgangseksamen kan indeholde følgende valgfag, som studerende frit kan vælge mellem:
  6. Idéhistorie eller filosofi C-niveau - 90 timer.
  7. Kemi B-niveau - 180 timer, hvis fra C- til B-niveau 90 timer.
  8. Matematik B-niveau - 180 timer.
  9. Fysik A-niveau - fra B- til A-niveau 90 timer.
  10. Dansk C-niveau - 90 timer.
  11. Engelsk A-niveau - fra B- til A-niveau 90 timer.
  12. Engelsk B-niveau - C- til B-niveau 90 timer.
  13. Engelsk C-niveau, tysk C-niveau, fransk C-niveau eller spansk C-niveau - 90 timer. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv udbuddet af valgfag efter stk. 3. Stk. 5. It skal inddrages i undervisningen. Stk. 6. Dele af uddannelsen kan tilrettelægges som projektarbejde.
§ 10

(Stk. 6)

§ 10. Adgangseksamen til de maritime professionsbacheloruddannelser består af fag på niveau svarende til gymnasialt niveau. Stk. 2. Adgangseksamen omfatter følgende obligatoriske fag, hvor timetallet er angivet i klokketimer:

  1. Matematik B-niveau - mindst 180 timer.
  2. Fysik B-niveau - mindst 150 timer.
  3. Dansk C-niveau - mindst 90 timer.
  4. Engelsk C-niveau - mindst 90 timer. Stk. 3. Adgangseksamen kan indeholde følgende valgfag, som studerende frit kan vælge mellem:
  5. Matematik A-niveau - B- til A-niveau - mindst 150 timer.
  6. Kemi C-niveau - mindst 75 timer.
  7. Engelsk B-niveau - C til B-niveau - mindst 90 timer. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv udbuddet af valgfag efter stk. 3. Stk. 5. It skal inddrages i undervisningen. Stk. 6. Dele af uddannelsen kan tilrettelægges som projektarbejde.
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Adgangseksamen til professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør består af fag på niveau svarende til gymnasialt niveau. Stk. 2. Adgangseksamen omfatter følgende obligatoriske fag, hvor timetallet er angivet i klokketimer:

  1. Matematik B-niveau - mindst 180 timer.
  2. Biologi B-niveau - 180 timer, hvis fra C- til B-niveau 90 timer.
  3. Dansk A-niveau - mindst 210 timer.
  4. Engelsk C-niveau - mindst 90 timer. Stk. 3. It skal inddrages i undervisningen. Stk. 4. Dele af uddannelsen kan tilrettelægges som projektarbejde.
§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Adgangseksamen til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom består af fag på niveau svarende til gymnasialt niveau. Stk. 2. Adgangseksamen omfatter følgende obligatoriske fag, hvor timetallet er angivet i klokketimer:

  1. Matematik B-niveau - mindst 180 timer.
  2. Engelsk C-niveau - mindst 90 timer. Stk. 3. It skal inddrages i undervisningen. Stk. 4. Dele af uddannelsen kan tilrettelægges som projektarbejde.

Mødepligt og aktiv deltagelse

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. De studerende har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at gribe ind over for studerendes fravær. Stk. 3. Bestemmelser om mødepligt, aktiv deltagelse samt sanktioner over for studerende, som ikke følger reglerne, fastsættes i den fælles studieordning, jf. § 18.

Eksamen og prøveniveau

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Alle fag afsluttes med prøve efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionerne for det enkelte uddannelsesområde, jf. § 1, stk. 2-5, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der afholdes som minimum én mundtlig og én skriftlig prøve i alle fag på A-niveau. I fag på B- og C-niveau afholdes som minimum én mundtlig eller én skriftlig prøve efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionerne, dog afholdes i engelsk på B-niveau og i dansk på C-niveau én mundtlig og én skriftlig prøve. Stk. 3. En studerende, der har valgt et valgfag på højere niveau end det obligatoriske fag, deltager ikke i prøve på lavere niveau i det pågældende fag, jf. dog § 16, stk. 1.

§ 15

(Stk. 6)

§ 15. Ved skriftlige prøver i de obligatoriske fag anvendes opgaver, der er udarbejdet af en opgavekommission. Opgavekommissionen skal bestå af medlemmer fra de respektive adgangskursus, jf. § 1, stk. 2-5. Stk. 2. For hver prøve gives én karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå adgangseksamen kræves mindst 2,0 som et gennemsnit af de prøvekarakterer, der indgår i adgangskursus, jf. dog stk. 3. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Stk. 3. For de maritime professionsbacheloruddannelser gælder, at hvert fag skal være bestået med karakteren 02. Stk. 4. En studerende har ret til at få udstedt bevis for et fag, der indgår i adgangseksamen, hvis den pågældende ved prøven har opnået karakteren 02 eller som gennemsnit af de prøver, der er aflagt i faget på det pågældende niveau, har opnået en karakter på mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Stk. 5. Ved mundtlige prøver medvirker faglæreren og en censor. Hver opgavebesvarelse ved skriftlige prøver bedømmes af faglæreren og af 1 censor eller af 2 censorer. Stk. 6. Én mundtlig prøve kan erstattes af en mundtlig evaluering af et projektarbejde, der er afsluttet med et skriftligt projekt.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Uddannelsesinstitutionen afgør, om den studerende skal deltage i prøve i et fag på et lavere niveau, hvis den studerende efterfølgende skal følge faget på et højere niveau. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at et fag skal være bestået med mindst 02 på et lavere niveau, før end den studerende kan læse faget på et højere niveau.

§ 17

§ 17. For eksamen gælder i øvrigt:

  1. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med de fravigelser, der følger af, at adgangskursus ikke er en videregående uddannelse. Fravigelserne drejer sig om procedurer ved beskikkelse af censorer, krav om aftagercensorer, valg til censorformandskab samt censorformandskabets sammensætning og opgaver.
  2. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Studieordningen

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Uddannelsesinstitutionerne for det enkelte uddannelsesområde fastsætter i fællesskab for hver type adgangskursus, jf. § 1, stk. 2 – 5, en studieordning. Studieordningen, herunder ændringer af studieordningen, skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Stk. 2. Studieordningen indeholder de regler, som institutionerne i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om følgende:

  1. Optagelse, jf. § 6, stk. 3.
  2. De enkelte obligatoriske fag og valgfag: a) Mål. b) Indhold. c) Tilrettelæggelse af undervisningen i de enkelte fag, herunder inddragelse af it i undervisningen og mulighed for projektarbejde. d) De enkelte institutioners udbud af valgfag. e) Prøver og prøveformer, jf. § 14, § 15 og § 16. f) Overgangsordninger, jf. § 19, stk. 3.
  3. Regler om mødepligt og deltagelsespligt, herunder sanktioner, jf. § 13. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. § 17. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne.
§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter uddannelsesinstitutionerne udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmesider.

Andre bestemmelser

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Deltagelse i undervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2. Stk. 2. De studerende anskaffer selv undervisningsmidler.

§ 21

§ 21. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 22

§ 22. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 3.

Klageadgang

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentar hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

§ 24

(Stk. 3)

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023. Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse finder ikke anvendelse på studerende, der før 1. august 2021 er påbegyndt adgangskursus, faget engelsk på C-niveau, jf. § 9, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1098 af 27. juni 2022 om adgangskursus og adgangseksamen til visse videregående uddannelser ophæves.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Emma Holm/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
9. marts 2023