TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre

DanmarkBekendtgørelse2023

Digitaliseringsministeriet

BEK nr 280 af 09/03/2023 I medfør af § 51, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, fastsættes:

Gebyrer

§ 1

§ 1. For prøver, udstedelse af genpart af certifikat og udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten betales til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur følgende gebyrer:

  1. Amatørradioprøve: 623 kr. pr. prøve.
  2. Genpart af certifikat: 256 kr. pr. genpart.
  3. Udstedelse af kaldesignal: 440 kr.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. For udstedelse og genudstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på jordstationer betales til Trafikstyrelsen et gebyr på 650 kr. Stk. 2. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i ultralette flyvemaskiner betales til Dansk Ultralet Flyverunion et gebyr på 336 kr. Stk. 3. For udstedelse og genudstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dragefly (hangglidere), herunder motoriserede dragefly, og glideskærme (paraglidere) betales til Dansk Hanggliding & Paragliding Union et gebyr på 336 kr. Stk. 4. Udebliver betaling af gebyrer efter stk. 1-3 efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan opkræves et ekspeditionsgebyr på 100 kr. for hver erindringsskrivelse.

Ikrafttræden

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2233 af 1. december 2021 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre ophæves. Stk. 3. Gebyrer, som er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 2233 af 1. december 2021 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre, herunder ekspeditionsgebyrer for erindringsskrivelser, kan opkræves fra den 1. april 2023, hvis gebyrerne vedrører opgaver, som er udført inden den 1. april 2023.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur /Søren Beltofte / Pernille Springborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
13. marts 2023
Bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre | TheLawyer.sh