Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2023 til og med den 29. marts 2024 og opbevaring til og med den 29. marts 2025

§ 5. Udbydere skal i perioden fra og med den 30. marts 2023 til og med den 29. marts 2024 registrere følgende trafikdata om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation, der genereres eller behandles i udbydernes net:

1. Opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
2. Opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
3. Ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger.
4. Kvittering for modtagelse af meddelelser.
5. Identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og IMEI-numre).
6. Den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen.
7. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Stk. 2. De oplysninger, der er registreret i medfør af stk. 1, skal opbevares i 1 år fra registreringstidspunktet.

§ 7. En udbyder skal i perioden fra og med den 30. marts 2023 til og med den 29. marts 2024 registrere følgende trafikdata om udbyderens egne internettelefonitjenester, der genereres eller behandles i udbydernes net:

1. Den tildelte brugeridentitet. Herved forstås et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under adgangen til internettet.
2. Den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved brugeridentitet forstås her alle de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren under adgangen til internettet, herunder internetprotokol-adresse, source-portnummer og andre identificerende oplysninger.
3. Navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på tidspunktet for adgangen.
4. Tidspunktet for kommunikationens start og afslutning. Stk. 2. De oplysninger, der er registreret i medfør af stk. 1, skal opbevares i 1 år fra registreringstidspunktet.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2023. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. marts 2025.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Kristoffer Aagren/

Bilag 1 Vurdering af muligheden for at fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata

1. Indledning I medfør af retsplejelovens § 786 e, som indsat ved lov nr. 291 af 8. marts 2022, kan justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. Regler om registreringspligt fastsat i medfør af retsplejelovens § 786 e kan fastsættes for en periode på højst ét år ad gangen, jf. bestemmelsens stk. 2, og oplysninger registreret i medfør af de fastsatte regler skal opbevares i ét år, jf. bestemmelsens stk. 3. Med henblik på at kunne foretage vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod Danmarks nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Center for Terroranalyse (CTA), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) om at oplyse om relevante forhold af betydning for vurderingen, jf. pkt. 2. Herudover har Justitsministeriet ved sin vurdering lagt vægt på indholdet af følgende offentlige analyseprodukter: CTA’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 28. marts 2023, PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark af 13. januar 2022, FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering af 21. december 2022 samt CFCS’ Vurdering af Cybertruslen mod Danmark af 28. juni 2022.
2. Bidrag til trusselsvurderingen fra Rigsadvokaten, Politiets Efterretningstjeneste, Center for Terroranalyse, Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen gennemført datatræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om igangværende og afsluttede sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2022. Rigsadvokaten har derudover foretaget en manuel gennemgang af dataene for år 2022 ud fra Rigsadvokatens kendskab til sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 101 a, samt §§ 114-114 j. Rigsadvokaten kan i den forbindelse oplyse, at tabellen nedenfor indeholder oplysninger om antallet af personer, der i perioden fra og med 1. januar 2013 til og med 31. december 2022 er registeret med en sigtelse, tiltale eller dom for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. En person vil alene fremgå det år, hvor sigtelsen, tiltalen eller dommen er registreret i POLSAS. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2022 også kan vedrøre tiltaler rejst i 2021, ligesom der ikke nødvendigvis vil være indbyrdes sammenhæng mellem antallet af sigtelser, tiltaler og afgørelser. Opgørelsen er fordelt på henholdsvis spionagesager, terrorsager og øvrige sager. Det bemærkes, at spionagesager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 107 og/eller § 108, terrorsager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, og øvrige sager omfatter sager vedrørende overtrædelse af øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Opgørelsen er fordelt på henholdsvis spionagesager, terrorsager og øvrige sager. Det bemærkes, at spionagesager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 107 og/eller § 108, terrorsager omfatter sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, og øvrige sager omfatter sager vedrørende overtrædelse af øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Det bemærkes, at eventuelle sigtelser i verserende sager, hvor sigtelsen ikke har været oplæst i et offentligt retsmøde, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der – ofte på et tidligt tidspunkt i efterforskningen – er afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens opklaring, der kræver, at sigtelsen ikke må komme til offentlighedens kundskab. Det bemærkes, at eventuelle sigtelser i verserende sager, hvor sigtelsen ikke har været oplæst i et offentligt retsmøde, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der – ofte på et tidligt tidspunkt i efterforskningen – er afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens opklaring, der kræver, at sigtelsen ikke må komme til offentlighedens kundskab. Det bemærkes, at eventuelle sigtelser i verserende sager, hvor sigtelsen ikke har været oplæst i et offentligt retsmøde, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der – ofte på et tidligt tidspunkt i efterforskningen – er afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens opklaring, der kræver, at sigtelsen ikke må komme til offentlighedens kundskab. Opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. Data vedrørende 2022 er opdateret den 14. januar 2023. Data vedrørende 2013-2021 er opdateret den 4. februar 2023.

Tabel 1 – Antal personer sigtet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden fra og med 1. januar 2013 til og med 31. december 2022 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Spionagesager - - - - - 5 - 5 2 1 Terrorsager 5 6 8 24 18 5 27 11 42 8 Øvrige sager 3 4 2 - 1 2 3 2 14 3 Antal personer sigtet i alt 8 10 10 24 19 12 30 15 Tre personer er sigtet for såvel spionage som terrorisme. De tre personer fremgår derfor både under terrorsager og spionagesager, men er kun talt med én gang i totalen. 57 En person er sigtet for både terrorisme og øvrige sager. Den person fremgår derfor både under terrorsager og øvrige sager, men er kun talt med én gang i totalen. 12 Tabel 2 – Antal personer tiltalt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden fra og med 1. januar 2013 til og med 31. december 2022 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Spionagesager - - - - - - - 2 4 - Terrorsager 12 3 2 5 9 6 6 1 12 14 Øvrige sager - 1 - - - 2 - 2 - 7 Antal personer tiltalt i alt 12 4 2 5 9 8 6 5 13 Tre personer er tiltalt for både spionage og terrorisme. De tre personer fremgår derfor både under terrorsager og spionagesager, men er kun talt med én gang i totalen. 19 To personer er tiltalt for både terrorisme og øvrige sager. De to fremgår derfor både under terrorsager og øvrige sager, men er kun talt med én gang i totalen. Tabel 3 – Antal personer dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 i perioden fra og med 1. januar 2013 til og med 31. december 2022 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Spionagesager - - - - - - - - 1 4 Terrorsager 3 3 - 5 4 6 6 1 6 18 Øvrige sager 2 - - - - - - 2 1 1 Antal personer dømt i alt 5 3 - 5 4 6 6 3 9 19 Tre personer er dømt for både spionage og terrorisme, og en person er dømt for både terrorisme og øvrige sager. De fire personer fremgår derfor under flere kategorier, men er kun talt med én gang i totalen. Der er i 2022 bl.a. rejst sigtelse mod en 15-årig for at have ladet sig hverve og forsøgt at hverve andre til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division samt for at have fremmet sammenslutningens virksomhed. Der er i 2022 også bl.a. rejst tiltale mod en person for landsforræderi ved at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat under den væbnede konflikt i Syrien samt flere andre overtrædelser af straffelovens terrorrelaterede bestemmelser. Herudover er der bl.a. rejst tiltale mod to mænd og en kvinde for forsøg på terrorisme, idet de tre personer efter anklagemyndighedens opfattelse anskaffede sig våben og ammunition samt kemikalier og andre materialer til at fremstille en eller flere bomber, som skulle bruges ved et terrorangreb. Den ene af de tre tiltalte blev senere dømt for forsøg på terror ved manddrab og bombesprængning samt for terrorfinansiering og terrorfremme, mens de to andre blev frifundet for forsøg på terror, men blev dømt for at have ydet økonomisk støtte ved at overføre beløb til en person tilknyttet Islamisk Stat, ligesom kvinden blev dømt for terrorfremme. Endelig er der i 2022 sket domfældelse i flere sager, hvor de pågældende er fundet skyldige i at have udført terrorfremmende virksomhed. Det var f.eks. tilfældet i en sag med en 35-årig kvinde, der blev idømt fire års fængsel for at være indrejst og have opholdt sig i et konfliktområde i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat (IS) ved bl.a. at fungere som hustru til og husmor for en person, der var aktiv i IS. Der er herudover bl.a. sket domfældelse for forsøg på terrorisme, hvor en 24-årig mand blev idømt 12 års fængsel for at have forsøgt at købe skydevåben til brug for et terrorangreb. ” CTA har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig. Terrortrusselsniveauet afspejler sager og udviklinger i Danmark og i udlandet, som samlet har betydning for vurderingen. CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister er i niveauet alvorlig . Trusselsbilledet er fortsat præget af tilstedeværelsen af militant islamistiske sympatisører i Danmark, som kan have intention om at begå terrorhandlinger i Danmark, og som finder inspiration hos transnationale militant islamistiske grupper som al-Qaida og Islamisk Stat. Samtidig har fx Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 samt udviklinger flere steder i verden givet større manøvrerum til militant islamistiske grupper. CTA vurderer, at det er sandsynligt, at nogle grupper udnytter det manøvrerum til at dirigere eller understøtte forsøg på angreb mod mål i Vesten. Truslen fra militante islamister er samtidig blevet mere fragmenteret og påvirkes desuden af, at radikalisering i højere grad end tidligere foregår online, hvilket medvirker til at gøre truslen vanskeligere at identificere. Truslen fra højreekstremister vurderes af CTA til at være i niveauet generel. Tendensen i Vesten er, at stadig flere mindreårige rekrutteres og radikaliseres i højreekstremistiske virtuelle miljøer, der ofte domineres af et ønske om at fremskynde et samfundsnedbrud via terrorangreb. CTA vurderer, at truslen fra antimyndighedsekstremister er i niveauet begrænset , mens terrortruslen fra venstreekstremister er i niveauet minimal . CTA vurderer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabiliserende faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via fx økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinformation samt fremmedkrigerproblematikker. På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag finder anvendelse i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa. CTA vurderer samlet set, at terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet de næste 12 måneder er i niveauet alvorlig . ” PET har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”Det er PET’s vurdering, at der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed mod Danmark. Myndighederne i andre vestlige lande har på tilsvarende vis afdækket sager, der viser, at der er en trussel mod deres samfund. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og Kina, men PET kan også konstatere, at stater som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden udfører efterretningsaktiviteter i Danmark. Truslen fra de fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter først og fremmest spionage, forsøg på ulovligt at anskaffe produkter, viden og teknologi bl.a. for at udvikle de fremmede staters militære kapacitet. Men der udgår også en trussel fra fremmede efterretningstjenesters påvirkningsvirksomhed og fra fremmede stater, der på forskellig vis registrerer, chikanerer eller udøver pression mod egne statsborgere, primært dissidenter, der opholder sig i Danmark. Danmarks medlemskab af NATO, EU og FN samt globalisering og international konkurrence, den generelle åbenhed i samfundet, digitaliseringen og et højt teknologisk vidensniveau bidrager til at gøre forskellige dele af vores samfund til attraktive mål for fremmede efterretningstjenester. Spionagetruslen retter sig mod en bred vifte af aktører i Danmark. Det gælder bl.a. politikere, embedsfolk, ansatte i sikkerhedsmyndighederne og Forsvaret, danske virksomheder og forskningsinstitutioner, kritisk dansk infrastruktur og dissidenter. De fremmede efterretningstjenester, der er aktive i Danmark, er professionelle modstandere, som har en høj kapacitet, og som planlægger og gennemfører aktiviteter med en lang tidshorisont. De har mange ressourcer til rådighed og udnytter løbende teknologiske fremskridt og en kombination af fremgangsmåder til at udøve deres aktiviteter på. Hvis fremmede stater via spionage får adgang til klassificerede og beskyttelsesværdige informationer, kan det skade Danmarks sikkerhed og handlefrihed. Hvis det drejer sig om informationer, der omhandler Danmarks forhold til andre lande, kan informationerne undertiden bruges både mod Danmark og mod de lande, som vi samarbejder med. Spionage mod virksomheder og forskningsinstitutioner i Danmark kan endvidere skade Danmarks konkurrenceevne og føre til tab af indtægter, arbejdspladser og prestige. ” FE og CFCS har over for Justitsministeriet oplyst følgende: ”Terrortruslen Terrortruslen er fortsat alvorlig og kommer især fra militante islamister, men også fra højreekstremister. Al-Qaida og Islamisk Stat inspirerer stadig individer og netværk til angreb i og uden for Europa. Den største terrortrussel mod Europa vil også i de nærmeste år komme fra enkeltpersoner eller små sympatisør-netværk, som er motiveret af militant islamisme. Truslen kommer her fra stadig yngre personer, som ofte radikaliseres online, og som ikke nødvendigvis bekender sig til eller følger opfordringer fra bestemte terrorgrupper eller -netværk. Der er også netværk af militante islamister i de europæiske lande, som udgør en terrortrussel i Europa. Disse europæiske netværk kan bl.a. udgå fra tidligere fremmedkrigere eller fra personer, som tidligere har været involveret i terror-aktiviteter. Cybertruslen Cyberangreb fra både stater og cyberkriminelle er en vedvarende og alvorlig trussel mod Danmark. Truslen fra stater hænger ofte sammen med andre sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for. Cyberangreb kan i fremtiden gøre endnu større skade på vores samfund. Det kan eksempelvis ske, hvis det drejer sig om destruktive cyberangreb rettet mod at ødelægge kritisk infrastruktur. Ifølge CFCS er truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage MEGET HØJ. Både cyberkriminelle og statslige aktører arbejder systematisk, vedholdende og målrettet på at ramme mål i Danmark. Truslen fra cyberspionage retter sig især mod danske myndigheder og organisationer, som arbejder med udenrigs- og sikkerhedspolitik i bred forstand. Ved hjælp af cyberspionage kan fremmede stater opnå viden om danske interesser, overvejelser og beslutninger, f.eks. i forbindelse med større internationale sager eller udenrigspolitiske forhandlinger. Den viden kan staterne bl.a. udnytte til at modarbejde danske interesser eller sætte danske forhandlere og beslutningstagere under pres. Truslen er derudover særligt rettet mod virksomheder, der besidder en viden, som andre stater har interesse i. Cyberspionage retter sig også i nogle tilfælde mod virksomheder og myndigheder, som kan blive værdifulde for fremmede stater at have adgang til i fremtiden. Det kan f.eks. være i forbindelse med militære konflikter, hvor private virksomheder spiller en rolle for bl.a. forsyningssikkerheden og militæret. Fremmede stater kan med andre ord bruge cyberspionage mod virksomhederne til at opbygge kapacitet til at kunne gennemføre destruktive cyberangreb mod dem i forbindelse med en alvorlig konflikt. CFCS vurderer dog, at truslen fra destruktive cyberangreb mod danske myndigheder og virksomheder på nuværende tidspunkt er LAV. Det betyder, at det er mindre sandsynligt, at danske virksomheder og myndigheder bliver udsat for forsøg på destruktive cyberangreb inden for de næste to år. Succesfulde destruktive cyberangreb kan have meget alvorlige konsekvenser, f.eks. i form af afbrudt adgang til samfundsvigtige funktioner, såsom strøm, transport eller internet eller omfattende ødelæggelse af data og enheder. Der er derfor tale om en potentiel trussel, som kan have alvorlige konsekvenser. Det er mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har intentioner om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark. Flere stater har dog kapacitet til at udføre den type angreb. Det betyder, at truslen kan stige, hvis intentionen ændrer sig. Truslen kan ændre sig i forbindelse med en skærpet konflikt eller geopolitiske spændinger mellem Danmark og stater, der har kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb. Påvirkning generelt Fremmede magter forsøger i stadigt højere grad at udnytte informationsrummet til at påvirke holdninger og adfærd i vestlige demokratier, herunder Danmark. Dette udgør en stigende trussel imod Danmarks offentlige og frie debat. I forsøget på at manipulere den offentlige debat gør statslige aktører brug af en række forskellige påvirkningsmetoder. Kina, Rusland og andre stater bruger falske profiler på sociale medier til at promovere særlige budskaber. Profilerne fremstår ofte som vestlige borgere i forsøg på at skabe en illusion af, at vestlige borger for eksempel støtter russiske og kinesiske mærkesager. Statslige aktører bruger ligeledes vestlige borgere som forstærkere for deres budskaber eller som mellemmænd for påvirkningsoperationer. Endelig kan hack og læk understøtte fremmede staters interesser. Statslige hackere stjæler følsomme oplysninger og lækker dem på strategiske tidspunkter for at påvirke den offentlige mening i Vesten. Lækket kan finde sted op til et valg med henblik på at påvirke udfaldet eller for at skabe splid i en befolkning. Rusland Ruslands invasion af Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske situation i Europa, så den har fået træk, der minder om den kolde krig. Krigen i Ukraine vil med stor sandsynlighed trække i langdrag og blive omdrejningspunktet i en langvarig konflikt mellem Rusland og Vesten. Det er usandsynligt, at Rusland ønsker en direkte militær konflikt med NATO. Rusland vil dog være villig til at eskalere til lige under tærsklen for direkte militær konflikt og vil bruge en lang række offensive virkemidler mod vestlige lande, herunder Danmark, for at skabe frygt og usikkerhed i befolkningerne og underminere sammenholdet internt i Vesten om støtten til Ukraine. De offensive virkemidler kan blandt andet være cyberangreb, påvirkningskampagner og sabotage. Den russiske stat forsøger som regel at sløre, at landet står bag sådanne aktiviteter for at komplicere vestlige landes modsvar over for Rusland. Derfor spiller russiske efterretningstjenester ofte en stor rolle i anvendelsen af virkemidlerne. Rusland spionerer målrettet mod Danmark. Rusland bruger et bredt spektrum af metoder, der skal indhente informationer om dansk sikkerhedspolitik og militære forhold. Forskning, råstoffer, søfart, stormagtspolitik og militær tilstedeværelse er blandt de områder, som Rusland interesserer sig for i Arktis. Spionagen sker både gennem brug af cyberangreb og ved at russiske efterretningstjenester f.eks. hverver kilder og aflytter telefoner. Denne indsats kan udøves af personer eller kilder, der befinder sig fysisk i Danmark. Ud over at være et mål for den politiske og militære spionage er Danmark som et teknologisk foregangsland også udsat for russisk industrispionage. Rusland bruger spionage mod virksomheder og forskningsinstitutioner til at opnå adgang til vestlig teknologi, som Rusland ellers ikke har adgang til, bl.a. som følge af sanktioner. Rusland spionerer mod forsvarsindustrien verden over og er med stor sandsynlighed også interesseret i den danske forsvarsindustris viden om militær teknologi og materiel. Kina Kinas voksende indflydelse og globale ambitioner skaber spændinger i forholdet til en række vestlige lande, herunder til Danmark. Samtidig søger Kina håndfast og offensivt at imødegå kritik af det landet opfatter som sine indre anliggender. For at understøtte sine strategiske interesser bruger Kina sin økonomiske tyngde til at lægge politisk og økonomisk pres på andre lande, ligesom Kina målrettet anvender cyberspionage til at fremme sine interesser. Danmark rammes også af disse virkemidler. Kinas omfattende og vedvarende cyberspionage mod andre lande er også målrettet mod danske myndigheder, virksomheder og organisationer. Kinas militær og efterretningstjenester har meget væsentlige kapaciteter og evner til at skaffe sig fuld og vedvarende adgang til organisationers digitale informationer. Der er tale om en konstant og langsigtet aktivitet, der gavner Kinas sikkerheds- og udenrigspolitiske, økonomiske og kommercielle interesser. Kina arbejder målrettet på at tilegne sig teknologi og viden. Kina ønsker at styrke sin teknologiske udvikling og opnå uafhængighed af udenlandsk teknologi på strategisk vigtige områder. Derfor fokuserer Kina på at opnå større kontrol med de vigtigste forsyningskæder og at udvikle teknologier, som det lige nu importerer, eksempelvis mikrochips. Kina har en omfattende indsats, der skal kortlægge og overføre teknologi og viden til Kina. Kina anvender en lang række midler til formålet, herunder forskningssamarbejde, talentprogrammer og investeringer i etablerede og nystartede højteknologiske virksomheder. Dertil kommer midler som spionage, herunder ikke mindst cyberspionage. Det er meget sandsynligt, at Kina også ønsker at tilegne sig viden og teknologi fra danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Kina har en strategi for civil-militær integration, som både skal sikre, at militæret kan udnytte videnskabelige og teknologiske fremskridt, og at virksomheder kan drage fordel af militærteknologi. Det betyder, at eksempelvis forskningssamarbejde og kinesiske investeringer i udenlandske virksomheder kan blive brugt til at bidrage til Kinas militærteknologiske udvikling. Selv om danske aktører kan have stor nytte af forskningssamarbejde med kinesiske virksomheder og institutioner, er der således en risiko ved visse forskningssamarbejder, særligt inden for naturvidenskabelige og tekniske områder. Der er øgede spændinger vedrørende Taiwan, der de senere år har fået en større rolle i det spændte amerikansk-kinesiske forhold. Det er sandsynligt, at der vil komme flere politiske kriser forbundet med Taiwan i de kommende år. En sikkerhedspolitisk krise i regionen vil få store negative konsekvenser for Danmark, særligt på grund af afledte effekter på den globale økonomi, danske virksomheder i Kina og forsyningssikkerheden i Danmark. Det forhøjede spændingsniveau i Taiwanstrædet øger samtidig den kinesiske følsomhed omkring Taiwans status. Det vil sandsynligvis medføre øget pres, også på danske beslutningstagere, institutioner og virksomheder, imod f.eks. at indtage særlige standpunkter i forhold til Taiwan. ”

1. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra terror Justitsministeriet vurderer, at terror udgør en alvorlig, reel og aktuel trussel mod den nationale sikkerhed i Danmark de næste 12 måneder. Ved vurderingen har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på CTA’s udtalelse ovenfor samt CTA’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 28. marts 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at terrortruslen mod Danmark vurderes at være i niveauet alvorlig. Terrortrusselsniveauet afspejler sager og udviklinger i Danmark og udlandet, som samlet har betydning for vurderingen . Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister er i niveauet alvorligt . Ifølge CTA er trusselsbilledet fortsat præget af tilstedeværelsen af militant islamistiske sympatisører i Danmark, som kan have intention om at begå terrorhandlinger i Danmark, og som finder inspiration hos transnationale militant islamistiske grupper som al-Qaida og Islamisk Stat. Samtidig har Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 givet større manøvrerum til militant islamistiske grupper. CTA vurderer, at det er muligt, at nogle grupper udnytter det manøvrerum til at opbygge kapacitet til at ramme mål, herunder i Vesten. Truslen fra militante islamister er samtidig blevet mere fragmenteret og påvirkes desuden af, at radikalisering i højere grad end tidligere foregår online, hvilket medvirker til at gøre truslen vanskeligere at identificere. Det har desuden indgået i Justitsministeriets vurdering, at truslen fra højreekstremister vurderes at være i niveauet generel. Ifølge CTA er tendensen i Vesten, at stadig flere mindreårige rekrutteres og radikaliseres i højreekstremistiske virtuelle miljøer, der ofte domineres af et ønske om at fremskynde et samfundsnedbrud via terrorangreb. Justitsministeriet har derudover lagt vægt på, at CTA vurderer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabiliserende faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinformation samt fremmedkrigerproblematikker. På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag finder anvendelse i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa. Herudover har Justitsministeriet ved vurderingen lagt vægt på FE’s udtalelse ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er FE’s vurdering, at terrortruslen vurderes at være alvorlig og især kommer fra militante islamister, men også fra højreekstremister. Al-Qaida og Islamisk Stat inspirerer stadig individer og netværk til angreb i og uden for Europa. Det har endvidere indgået i Justitsministeriets vurdering, at FE vurderer, at den største terrortrussel mod Europa også i de nærmeste år vil komme fra enkeltpersoner eller små sympatisør-netværk, som er motiveret af militant islamisme. Truslen kommer fra stadig yngre personer, som ofte radikaliseres online, og som ikke nødvendigvis bekender sig til eller følger opfordringer fra bestemte terrorgrupper eller -netværk.

Endelig har Justitsministeriets lagt vægt på, at der efter FE’s vurdering også er netværk af militante islamister i europæiske lande, som udgør en terrortrussel i Europa. Disse europæiske netværk kan bl.a. udgå fra tidligere fremmedkrigere eller fra personer, som tidligere har været involveret i terroraktiviteter. Justitsministeriet bemærker hertil, at det ved datatræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) ses, at der i 2022 er rejst otte sigtelser, 14 tiltaler og sket 18 domfældelser for overtrædelse af de terrorrelaterede bestemmelser i straffelovens kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. Sigtelserne vedrører i alt otte personer, tiltalerne i alt 14 personer og domfældelserne i alt 18 personer. Justitsministeriet vurderer, at oplysningerne fra CTA, CTA’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark af 28. marts 2023, oplysningerne fra FE, FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering af 21. december 2022 samt ovennævnte straffesager og deres karakter understøtter, at der også de næste 12 måneder må forventes at være en alvorlig, reel og aktuel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed. 4. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede magters efterretningsvirksomhed Justitsministeriet vurderer endvidere, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed er alvorlig, reel og aktuel de næste 12 måneder. Ved vurderingen har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på PET’s udtalelse ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark, samt PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark af 13. januar 2022. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at PET i de seneste år har afdækket flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed i Danmark. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og Kina, men PET kan også konstatere, at stater som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden udfører efterretningsaktiviteter i Danmark. Truslen fra de fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter først og fremmest spionage, forsøg på ulovligt at anskaffe produkter, viden og teknologi bl.a. for at udvikle de fremmede staters militære kapacitet. Men der udgår også en trussel fra fremmede efterretningstjenesters påvirkningsvirksomhed og fra fremmede stater, der på forskellig vis registrerer, chikanerer eller udøver pression mod egne statsborgere, primært dissidenter, der opholder sig i Danmark. Det har desuden indgået i Justitsministeriets vurdering, at Danmarks medlemskab af NATO, EU og FN samt globalisering og international konkurrence, den generelle åbenhed i samfundet, digitaliseringen og et højt teknologisk vidensniveau ifølge PET bidrager til at gøre forskellige dele af vores samfund til attraktive mål for fremmede efterretningstjenester. Spionagetruslen retter sig mod en bred vifte af aktører i Danmark. Det gælder bl.a. politikere, embedsfolk, ansatte og sikkerhedsmyndighederne og Forsvaret, danske virksomheder og forskningsinstitutioner, kritisk dansk infrastruktur og dissidenter.

Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at PET vurderer, at de fremmede efterretningstjenester, der er aktive i Danmark, er professionelle modstandere, som har en høj kapacitet, og som planlægger og gennemfører aktiviteter med en lang tidshorisont. De har mange ressourcer til rådighed og udnytter løbende teknologiske fremskridt og en kombination af fremgangsmåder til at udøve deres aktiviteter på. Derudover har Justitsministeriet lagt vægt på, at det efter PET’s vurdering kan skade Danmarks sikkerhed og handlefrihed, hvis fremmede stater via spionage får adgang til klassificerede og beskyttelsesværdige informationer. Hvis det drejer sig om informationer, der omhandler Danmarks forhold til andre lande, kan informationerne undertiden bruges både mod Danmark og mod de lande, som vi samarbejder med. Spionage mod virksomheder og forskningsinstitutioner i Danmark kan endvidere skade Danmarks konkurrenceevne og føre til tab af indtægter, arbejdspladser og prestige. Endelig har Justitsministeriet ved vurderingen lagt vægt på FE’s udtalelse ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at Rusland spionerer målrettet mod Danmark, og at russiske efterretningstjenester f.eks. hverver kilder og aflytter personer. Ifølge FE kan denne indsats kun udøves af personer eller kilder, der befinder sig fysisk i Danmark. Herudover oplyser FE, at Kina også foretager spionage mod Danmark med henblik på at kortlægge og overføre teknologi og viden til Kina. Justitsministeriet bemærker hertil, at det ved datatræk i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) ses, at der i 2022 er rejst én sigtelse samt sket fire domfældelser i sager om overtrædelse af de bestemmelser, der omhandler spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed, i straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Justitsministeriet vurderer, at oplysningerne fra PET, PET’s Vurdering af Spionagetruslen mod Danmark af 13. januar 2022, oplysningerne fra FE, FE’s Udsyn: Efterretningsmæssig Risikovurdering af 21. december 2022 samt ovennævnte straffesager og deres karakter underbygger, at der også de næste 12 måneder må forventes at være en alvorlig, reel og aktuel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed fra spionage og fremmede staters efterretningsvirksomhed. 5. Vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage Herudover vurderer Justitsministeriet, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage er alvorlig, reel og aktuel de næste 12 måneder. Ved vurderingen har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på FE’s og CFCS’s udtalelser ovenfor, hvoraf det bl.a. fremgår, at cyberangreb fra både stater og cyberkriminelle udgør en vedvarende og alvorlig trussel mod Danmark. Truslen fra stater hænger ofte sammen med andre sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for. Ifølge FE og CFCS kan cyberangreb i fremtiden gøre endnu større skade på vores samfund. Det kan eksempelvis ske, hvis det drejer sig om destruktive cyberangreb rettet mod at ødelægge kritisk infrastruktur.

Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på oplysningerne fra CFCS om, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage vurderes at være MEGET HØJ, og at både cyberkriminelle og statslige aktører arbejder systematisk, vedholdende og målrettet på at ramme mål i Danmark. Det har desuden indgået i Justitsministeriets vurdering, at truslen fra cyberspionage især retter sig mod danske myndigheder og organisationer, som arbejder med udenrigs- og sikkerhedspolitik i bred forstand. Ved hjælp af cyberspionage kan fremmede stater opnå viden om danske interesser, overvejelser og beslutninger, f.eks. i forbindelse med større internationale sager eller udenrigspolitiske forhandlinger. Den viden kan staterne bl.a. udnytte til at modarbejde danske interesser eller sætte danske forhandlere og beslutningstagere under pres. Truslen er derudover særligt rettet mod virksomheder, der besidder en viden, som andre stater har interesse i. Justitsministeriet har derudover lagt vægt på, at cyberspionage i nogle tilfælde også retter sig mod virksomheder og myndigheder, som kan blive værdifulde for fremmede stater at have adgang til i fremtiden. Det kan f.eks. være i forbindelse med militære konflikter, hvor private virksomheder spiller en rolle for bl.a. forsyningssikkerheden og militæret. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at fremmede stater kan bruge cyberspionage mod virksomhederne til at opbygge kapacitet til at kunne gennemføre destruktive cyberangreb mod dem i forbindelse med en alvorlig konflikt. Herudover bemærker Justitsministeriet, at CFCS vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb mod danske myndigheder og virksomheder på nuværende tidspunkt er LAV. Det er således ifølge CFCS mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har intentioner om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark. Flere stater har dog kapacitet til at udføre den type angreb, hvilket betyder, at truslen kan stige, hvis intentionen ændrer sig. Truslen kan ændre sig i forbindelse med en skærpet konflikt eller geopolitiske spændinger mellem Danmark og stater, der har kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb. Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at succesfulde destruktive cyberangreb ifølge CFCS kan have meget alvorlige konsekvenser, f.eks. i form af afbrudt adgang til samfundsvigtige funktioner, såsom strøm, transport eller internet eller omfattende ødelæggelse af data og enheder. Der er derfor tale om en potentiel trussel, som kan have alvorlige konsekvenser. Endelig noterer Justitsministeriet sig, at der efter det oplyste ikke foreligger sigtelser, tiltaler eller domfældelser vedrørende cyberangreb og cyberspionage. Det forhold, at der ikke har været indledt straffesager i relation til cyberangreb og cyberspionage, svækker dog efter Justitsministeriets opfattelse ikke vurderingen af, at truslen mod Danmarks nationale sikkerhed fra cyberangreb og cyberspionage må forventes at være alvorlig, reel og aktuel de næste 12 måneder, hvilket understreges af FE’s og CFCS’s vurdering af trusselsbilledet og -niveauet.

1. Samlet vurdering af truslen mod Danmarks nationale sikkerhed Justitsministeriet vurderer samlet set, at der er tale om tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig, de næste 12 måneder. På den baggrund vil der blive fastsat regler, der pålægger udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering af trafikdata, som vil gælde fra og med den 30. marts 2023 til og med den 29. marts 2024. Oplysninger registreret i medfør af disse regler vil skulle opbevares et år fra registreringstidspunktet.