SU-gebyrbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats
BEK nr 342 af 25/03/2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
For ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån, jf. SU-lovens kapitel 8 og § 46 e, stk. 5, opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 7 og § 46 f, stk. 4, og opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 4 b i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 9 b i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., opkræves følgende gebyrer:
- Opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger pr. ordinær ydelse: 16 kr.
- Udsendelse af rykker ved for sen betaling: 75 kr.
- Opsigelse af lån og krav om tilbagebetaling: 195 kr.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023 og har virkning for gebyrer, der opkræves den 1. april 2023 eller senere.
Bekendtgørelse nr. 762 af 31. maj 2022 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats ophæves.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
/Mikkel Leihardt / Louise Charlotte Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. marts 2023