TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om syn og certificering af handelsskibe i henhold til FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC)

DanmarkBekendtgørelse2023

Erhvervsministeriet

BEK nr 361 af 25/03/2023 I medfør af § 70 og § 74 b, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018, og § 1, stk. 2 og 3, § 3, stk. 1, nr. 1 og 3, og stk. 2, § 5, stk. 1, § 20 b, § 22, stk. 1 og 2, og § 32, stk. 9, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

ansættelse

Formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at handelsskibe synes, godkendes og, når krævet, certificeres i henhold til FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC). Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der blandt andet er udformet på baggrund af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), og berører således ikke øvrige eksisterende internationale, regionale eller nationale krav, der måtte vedrøre syn og certificering som indeholdt i f.eks. FN’s Internationale Maritime Organisations konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SO-LAS), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe eller bekendtgørelse om syn og certificering af skibe, der anvender ballastvand, og om ballastvandplaner og -journaler.

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle danske handelsskibe, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for

  1. fiskeskibe,
  2. krigsskibe,
  3. flådens hjælpeskibe,
  4. fritidsfartøjer og
  5. mindre erhvervsfartøjer omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om mindre erhvervsfartøjers og lastfartøjers bygning og udstyr m.v.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Handelsskib: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
  2. Nyt skib: Skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 20. august 2013, hvor MLC trådte i kraft.
  3. Søfarende: Enhver person, inkl. skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn.
  4. International fart: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
  5. Indenrigs fart: Al fart, der ikke er international fart.

Syn

Godkendelse og syn af søfarendes arbejdsforhold

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Søfartsstyrelsen godkender og syner handelsskibe efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Organisationer, der er anerkendt i henhold til gældende bekendtgørelse om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, kan autoriseres til på Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn eller godkendelsesarbejde.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Alle nye handelsskibe og handelsskibe, der skifter flag til dansk flag, skal, forinden syn afholdes, indsende skibstegninger, oplysning om skibets forventede fartsområde og -mønster, bruttotonnage og antal besætningsmedlemmer, herunder besætningsmedlemmernes fordeling efter kategorier, til brug for Søfartsstyrelsens godkendelse. Stk. 2. Skibstegningerne i henhold til stk. 1 skal vise arbejds- og opholdsrummenes beliggenhed, størrelse og indretning, pladsens udnyttelse, anbringelse af inventar og tilbehør samt arrangement af opvarmning, ventilation, udgangsforhold m.v. Stk. 3. Skibstegninger og oplysninger efter stk. 1, skal ligeledes indsendes til Søfartsstyrelsen, forinden arbejds- eller opholdsrummene i et eksisterende skib forandres eller nyindrettes.

Synsterminer ved syn af søfarendes arbejds- og levevilkår på skibe med en bruttotonnage på 500 og derover

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Skibe med en bruttotonnage på 500 og derover skal være genstand for syn, som nævnt nedenfor:

  1. Et syn i forbindelse med det lovpligtige første syn efter gældende bestemmelser herom, før skibet sættes i fart.
  2. Et syn i forbindelse med de lovpligtige mellemliggende syn eller fornyelsessyn efter de gældende bestemmelser herom, dog senest med 5 års mellemrum. Stk. 2. Skibe med en bruttotonnage på 500 og derover, der udelukkende er i national fart, kan i stedet for at opfylde de i stk. 1, nævnte syn, synes i henhold til § 7.

Synsterminer ved syn af søfarendes arbejds- og levevilkår på skibe med en bruttotonnage under 500

§ 7

§ 7. Skibe med en bruttotonnage under 500 skal være genstand for syn, som nævnt nedenfor:

  1. Et syn i forbindelse med det lovpligtige første syn efter gældende bestemmelser herom, før skibet sættes i fart.
  2. Et syn i forbindelse med det lovpligtige fornyelsessyn efter de gældende bestemmelser herom, dog senest med 3 års mellemrum.

Særlige syn og synsterminer

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte, at et skib skal underkastes et ekstraordinært syn. Stk. 2. For oplagte skibe kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt, og der ikke er søfarende forhyret om bord.

Synets indhold og omfang

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. De syn, der er nævnt i §§ 6 og 7 omfatter syn af søfarendes arbejdsforhold, herunder mindst af

  1. mindstealder,
  2. sundhedsbeviser,
  3. de søfarendes kvalifikationer,
  4. ansættelsesaftaler,
  5. anvendelse af autoriserede, certificerede eller regulerede forhyrings- og formidlingstjenester,
  6. hviletimer,
  7. skibets bemanding,
  8. arbejds- og opholdsrum,
  9. fritidsfaciliteter om bord,
  10. fødevarer og forplejning,
  11. beskyttelse af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker,
  12. sygdomsbehandling om bord,
  13. klageprocedurer om bord,
  14. betaling af løn,
  15. finansiel sikkerhed for hjemsendelse, og
  16. finansiel sikkerhed for ansvar i forbindelse med arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser. Stk. 2. Syn af arbejds- og opholdsrum, fritidsfaciliteter om bord samt fødevarer og forplejning, jf. stk. 1, nr. 8, 9 og 10, udføres efter gældende bekendtgørelser om henholdsvis opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe og kost og drikkevand m.v. i handelsskibe i det omfang, disse finder anvendelse for skibet.
ansættelse

Certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og overensstemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår

Udstedelse

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover i international fart og skibe, der opererer fra eller imellem havne i et andet land, skal, inden de tages i drift, have et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår. Stk. 2. Certifikatet udstedes på baggrund af et syn i henhold til § 6 eller § 7, der omfatter syn af søfarendes arbejdsforhold efter § 9. Stk. 3. Skibe med en bruttotonnage under 500, der på rederiets foranledning ønsker udstedt certifikat i henhold til § 11, skal gennemføre syn som anført efter § 9.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Søfartsstyrelsen udsteder certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og de dertil hørende overensstemmelseserklæringer (del I og del II) vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Organisationer, der er anerkendt i henhold til gældende bekendtgørelse om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, kan autoriseres til på Søfartsstyrelsens vegne at udstede certifikater.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Overensstemmelseserklæringen del I og del II vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår skal være vedhæftet certifikatet vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår. Stk. 2. Del I skal foreligge i den af Søfartsstyrelsen til enhver tid gældende udstedte form og skal

  1. angive listen over forhold, der som minimum skal inspiceres jf. § 9, stk. 1,
  2. henvise til de relevante nationale regler, der gennemfører de relevante bestemmelser i MLC, samt i nødvendigt omfang angive præcise oplysninger om de nationale kravs hovedindhold,
  3. henvise til krav, der er specifikke for skibstypen i henhold til national lovgivning,
  4. klart indikere en eventuel undtagelse, der er meddelt af Søfartsstyrelsen, som angivet i gældende bekendtgørelser om henholdsvis opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe og kost og drikkevand m.v. i handelsskibe. Stk. 3. Del II skal udarbejdes af rederen og skal angive de foranstaltninger, der er indført for at sikre løbende overholdelse af de nationale krav, og de foranstaltninger, der er indført for at sikre, at der sker løbende forbedring.

Gyldighed og gyldighedsperiode

§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår udstedes for en periode, der ikke må overstige 5 år, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Ved fornyelsessyn, der er fuldført mere end 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat, har det nye certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår gyldighed i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse. Stk. 3. Ved fornyelsessyn, der er fuldført inden for 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat, har det nye certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår gyldighed fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for det eksisterende certifikats udløb. Stk. 4. I situationer, hvor et fornyelsessyn er fuldført før udløbet af det eksisterende certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår, og synet har vist, at skibet fortsat opfylder gældende regler og tiltag for certifikatets udstedelse, men hvor et nyt certifikat ikke umiddelbart kan udstedes eller sendes til skibet, kan Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation udvide certifikatets gyldighedsperiode for en periode, der ikke overstiger 5 måneder fra datoen for certifikatets udløb og påtegne certifikatet i overensstemmelse hermed. Når nyt certifikat efterfølgende udstedes, er certifikatets gyldighedsperiode 5 år fra tidspunktet, som anført i stk. 3.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Gyldigheden af certifikatet vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår er betinget af et mellemliggende syn i henhold til §§ 6 og 7. Stk. 2. Hvis der kun udføres ét mellemliggende syn, og certifikatets gyldighedsperiode er 5 år, skal synet finde sted mellem certifikatets anden og tredje årsdag. Stk. 3. Certifikatet skal påtegnes efter et tilfredsstillende mellemliggende syn.

Midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Et midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår kan udstedes for en periode, der ikke overstiger 6 måneder, til

  1. nye skibe ved leveringen,
  2. et skib der skifter flag til dansk flag, og
  3. et skib, når en reder påtager sig ansvaret for driften af skibet, der er nyt for den pågældende reder. Stk. 2. Et midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår må kun udstedes efter verifikation af, at skibet, så vidt dette er rimeligt og gennemførligt, er inspiceret for de forhold, der er angivet i § 9 under hensyntagen til følgende:
  4. Rederen har over for Søfartsstyrelsen dokumenteret fastlagte foranstaltninger til at sikre løbende overensstemmelse med de i § 9 anførte forhold.
  5. Skibsføreren er bekendt med kravene i MLC og ansvaret for implementeringen af MLC.
  6. De relevante oplysninger er fremsendt til Søfartsstyrelsen, således at der kan udstedes en overensstemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår.
§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Der skal udføres et komplet syn i overensstemmelse med § 6, stk. 1, nr. 2 (fornyelsessyn), eller § 7, nr. 2 (fornyelsessyn), før det midlertidige certifikats udløb for at muliggøre udstedelse af et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår med fuld gyldighedsperiode. Stk. 2. Der må ikke udstedes yderligere midlertidige certifikater efter de indledende 6 måneder, jf. § 15, stk. 1. Stk. 3. Det er ikke nødvendigt at udstede en overensstemmelseserklæring del I og del II vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår for det midlertidige certifikats gyldighedsperiode.

Ophør af certifikatets gyldighed

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår er ikke længere gyldigt i følgende tilfælde:

  1. Hvis de relevante syn ikke er fuldført inden for de gyldighedsperioder, der er angivet i § 13, stk. 2, 3 eller 4, og § 14, stk. 1.
  2. Hvis certifikatet ikke er påtegnet i henhold til § 10, stk. 2.
  3. Hvis skibet ophører med at sejle under dansk flag.
  4. Hvis rederen ophører med at påtage sig ansvaret for driften af skibet.
  5. Hvis der er udført betydelige ændringer af skibets indretning eller af arbejds- og opholdsrum og fritidsfaciliteter.
  6. Hvis skibet ophører med at være et handelsskib. Stk. 2. Under de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan der kun udstedes et nyt certifikat, hvis Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation, jf. § 10, stk. 2, i forbindelse med udstedelse af certifikat finder det godtgjort, at skibet overholder kravene i § 9.

Tilbagekaldelse

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår, hvis det konstateres, at det pågældende skib ikke overholder kravene i nærværende bekendtgørelse, og eventuelle påbud ikke er efterkommet. Stk. 2. Ved vurdering af, hvorvidt et certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår skal tilbagekaldes i henhold til stk. 1, tages hensyn til manglernes alvor og hyppighed.

Certifikatets og overensstemmelseserklæringens form m.v.

§ 19

§ 19. Certifikatet vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår, det midlertidige certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og overensstemmelseserklæringen del I og del II vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår udstedes i en form, som fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Certifikaters tilgængelighed m.v.

§ 20

(Stk. 6)

§ 20. Certifikatpligtige skibe, jf. § 10 stk. 1, skal om bord opbevare certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og de dertil hørende overensstemmelseserklæringer (del I og del II) vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår eller et midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår i deres originale form, jf. stk. 2. Stk. 2. Hvis den originale form er digitalt, kan det forevises på et digitalt medie. Stk. 3. Er certifikatet og de dertil hørende overensstemmelseserklæringer ikke på engelsk, skal der tillige foreligge en engelsk oversættelse, dog ikke hvis et skib ikke foretager internationale rejser. Stk. 4. Et eksemplar af certifikatet og de dertil hørende overensstemmelseserklæringer skal være opsat på et iøjnefaldende sted på skibet, hvor det er tilgængeligt for de søfarende. Stk. 5. En kopi af certifikatet og de dertil hørende overensstemmelseserklæringer skal efter anmodning stilles til rådighed for søfarende. Stk. 6. Certifikatet skal på forlangende forevises myndighederne.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Resultatet af alle efterfølgende syn og andre verifikationer, der udføres med hensyn til det pågældende skib, og eventuelle betydelige mangler, der konstateres under en sådan verifikation, skal registreres af rederiet sammen med datoen, hvor det konstateres, at manglerne er udbedret. Stk. 2. Registreringen i henhold til stk. 1 skal tillige med en engelsk oversættelse, hvis den ikke er på engelsk, indskrives i eller vedhæftes overensstemmelseserklæringen vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår eller på anden måde stilles til rådighed for søfarende af rederiet.

Straffebestemmelser

§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Overtrædelse af §§ 5-7 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Stk. 2. Overtrædelse af § 10, stk. 1, § 20 og § 21 straffes med bøde. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttræden m.v.

§ 23

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2023.

§ 24

§ 24. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for Grønland.

Søfartsstyrelsen /Kristina Ravn / Maibritt Birch Winther/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
31. marts 2023