TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område)

DanmarkLov2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet

LOV nr 492 af 15/05/2023 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændring:

  1. I § 8, stk. 7, indsættes efter »udlandet«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 2

§ 2. I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

  1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 3

§ 3. I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  2. § 9 f, stk. 1, affattes således: »Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«
  3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 4

§ 4. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:

  1. I § 10, stk. 5, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
  2. I § 16 e indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.«
§ 5

§ 5. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

  1. I § 12, stk. 3, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
§ 6

§ 6. I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver.«
§ 7

§ 7. I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver.«
§ 8

§ 8. I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.«
§ 9

§ 9. I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
  2. I § 18 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. stk. 4.«
  3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Christina Egelund/

Metadata

Type
Lov
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
15. maj 2023