Bekendtgørelse om støtte til små slagterier
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 517 af 16/05/2023 I medfør af tekstanmærkning nr. 191 ad 24.32.45 til § 24 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelse og definitioner
(Stk. 4)
§ 1. Fødevarestyrelsen kan yde støtte til kontrol på små slagterier. Stk. 2. Ved små slagterier forstås slagterier, der får udført kontrol omfattet af bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. (betalingsbekendtgørelsen), og som på et år maksimalt slagter 35.000 dyreenheder, idet antallet af dyreenheder beregnes som anført i bilag 1 til betalingsbekendtgørelsen. Stk. 3. Der ydes støtte i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 191 ad 24.32.45 til § 24 på finansloven. Stk. 4. Ydelse af støtte er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (De minimis-forordningen).
Tildeling
(Stk. 6)
§ 2. Støtten tildeles løbende forholdsmæssigt til de støtteberettigede virksomheder baseret på kontrolmyndighedens ressourceforbrug. Som udtryk for ressourceforbruget anvendes størrelsen af de opkrævede kontroludgifter i henhold til § 32, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. (betalingsbekendtgørelsen). Stk. 2. For perioden 19. maj til og med 30. juni 2023 beregnes støtten som 65,7 pct. af beregningsgrundlaget, jf. stk. 1. Stk. 3. For perioden 1. juli til og med 31. december 2023 beregnes støtten som 86,7 pct. af beregningsgrundlaget, jf. stk. 1. Stk. 4. Støtten uddeles løbende i forbindelse med den månedlige fakturering af kontrolomkostninger, jf. § 32, stk. 5, i betalingsbekendtgørelsen. Stk. 5. Virksomheder, der inden for de seneste tre regnskabsår har modtaget de minimis-støtte svarende til 200.000 €, kan ikke tildeles støtte efter denne bekendtgørelse. Stk. 6. Virksomheder, der modtager støtte efter denne bekendtgørelse skal, forinden modtagelse af støtte, indsende de minimis erklæring til Fødevarestyrelsen om overholdelse af EU-Kommissionens regler for de minimis-støtte i overensstemmelse med De minimis-forordningen og herunder bl.a. erklære, at virksomheden er bekendt med, at det ikke er lovligt at modtage mere end 200.000 € i de minimis-støtte inden for en periode på tre regnskabsår. Fødevarestyrelsen udsender skemaer til brug ved erklæringen til de berørte virksomheder.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2642 af 28. december 2021 om støtte til små slagterier ophæves.
Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Lone Bundgaard Salama/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. juni 2023