TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pulje til cykelprojekter under infrastrukturplanen

DanmarkBekendtgørelse2023

Transportministeriet

BEK nr 522 af 16/05/2023 I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad 28.21.23 til § 28 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes efter bemyndigelse:

Formål

§ 1

§ 1. Ifølge Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne og i henhold til Udmøntnings- og administrationsgrundlag for cykelpuljen i 2023, 2024 og 2025 af 5. maj 2022 er der afsat en pulje målrettet kommunale cykelprojekter samt videns- og innovationsprojekter. Denne bekendtgørelse fastlægger proceduren for ansøgning om og tildeling af støtte med henblik på udmøntning af denne pulje.

Statsligt tilskud

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Tilskud kan udgøre op til 40 pct. af de godkendte tilskudsberettigede omkostninger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For kommunale projekter, som retter sig mod et særligt indsatsområde udpeget af transportministeren, kan der opnås et større tilskud. Stk. 3. For videns- og innovationsprojekter kan der opnås 100 pct. i tilskud, hvis projektets resultater over en bred front vil fremme cykling, såsom forsknings- og udviklingsprojekter.

§ 3

§ 3. Tilskudsmodtagers egenfinansiering kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transportministeriets område.

Ansøgning om tilskud

§ 4

§ 4. Ansøgning om tilskud kan indgives af kommunalbestyrelser, samt organisationer for så vidt angår tilskud til videns- og innovationsprojekter.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ansøgning om tilskud skal indgives til Vejdirektoratet ved at anvende det til enhver tid gældende ansøgningsskema med projektbeskrivelse og projektbudget på www.vejdirektoratet.dk . Stk. 2. Ansøgningsfristen annonceres på www.vejdirektoratet.dk . Stk. 3. Vejdirektoratet kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

Procedure for beslutningsproces

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Vejdirektoratet udarbejder indstilling til transportministeren om tildeling af tilskud. Stk. 2. Transportministeren forestår på baggrund heraf forhandlinger med ordførerne fra forligskredsen, jf. § 1, om tildeling af tilskud. Stk. 3. Transportministeren meddeler Vejdirektoratet, hvilke beslutninger der er truffet efter stk. 2, med henblik på, at Vejdirektoratet forestår administrationen heraf, jf. § 7.

Administration, tilsyn m.v.

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. Vejdirektoratet meddeler ansøgerne, om ansøgningen er imødekommet (tilsagn om tilskud). Stk. 2. Vejdirektoratet forestår den videre praktiske administration, herunder udbetaling af tilskud. Stk. 3. Vejdirektoratet kan stille vilkår for tilskud og tilsagn om tilskud. Stk. 4. Ændring af et projekt skal godkendes af Vejdirektoratet, inden ændringen kan iværksættes. Ændring af et projekt kan godkendes, hvis Vejdirektoratets vurdering er, at projektet efter ændringen fortsat er i overensstemmelse med projektets formål. Stk. 5. Tilskudsmodtager skal mindst en gang om året afrapportere om projektets status til Vejdirektoratet. Der skal endvidere foretages afrapportering af det endelige projekt. For projekter, der varer op til to år, skal der alene foretages afrapportering af det endelige projekt. Stk. 6. Vejdirektoratet fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra tilskudsmodtageren. Tilskudsmodtageren er forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe oplysninger fra projektets samarbejdspartnere. Stk. 7. Tilskudsmodtager skal straks underrette Vejdirektoratet, hvis

  1. der foreligger forhold, som efter § 8 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud,
  2. der foreligger forhold, som efter § 9 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, eller
  3. tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden.

Bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud

§ 8

§ 8. Tilsagn om tilskud kan helt eller delvist bortfalde, hvis

  1. tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
  2. tilskudsmodtager tilsidesætter sin underretningspligt efter § 7, stk. 7,
  3. udbetalte tilskudsmidler uden forudgående godkendelse har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen,
  4. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller
  5. vilkår for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes.
regnskab
§ 9

§ 9. Vejdirektoratet kan kræve, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis

  1. der er sket helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud i henhold til § 8, eller
  2. tilskudsmodtager får ydet tilskud fra anden pulje under Transportministeriet til dækning af udgifter, som er finansieret med tilskud fra pulje til cykelprojekter.
§ 10

§ 10. For projekter, hvor tilskudsmodtager ikke har indsendt accept senest et år efter tilsagnsdatoen, jf. § 7, stk. 1, bortfalder tilsagn om tilskud.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. For projekter, der ikke er afsluttet senest seks år efter tilsagnsdatoen, bortfalder tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud skal tilbagebetales, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. For projekter, som ikke er afsluttet senest seks år efter tilsagnsdatoen, kan der søges om godkendelse til en ændring af projektet, jf. § 7, stk. 4, som reducerer indholdet af projektet. Stk. 3. Transportministeren kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1, hvis forsinkelsen skyldes uforudsigelige forhold, som har betydning for projektets gennemførelse.

§ 12

§ 12. Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 30 dage efter påkrav. Rente fastsættes i overensstemmelse med renteloven og beregnes fra forfaldsdagen.

Regnskab og revision

regnskab
§ 13

§ 13. Den til enhver tid gældende regnskabsinstruks og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes. Instrukserne vil blive gjort tilgængelige på www.vejdirektoratet.dk .

Ikrafttræden

regnskab
§ 14

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2023.

Vejdirektoratet /Jens Holmboe / Helga Theil Thomsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
20. juni 2023