TheLawyer.sh
Tilbage

Erhvervspuljebekendtgørelsen

Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder

BEK nr 674 af 02/06/2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

§ 2

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, og Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur), EU-Tidende 2022, nr. L 327, s. 82, og administreres i overensstemmelse hermed.

§ 3

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.
  1. CO 2 -sparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører CO 2 -reduktioner i de energirelaterede udledninger i virksomhedernes endelige energiforbrug.
  1. Efter-forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situationen.
  1. Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår ved projektafslutning.
  1. Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.
  1. Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.
  1. Energiforbrug til transport: Energiforbrug, som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.
  1. Energirelaterede udledninger: De CO 2 -udledninger, som fremkommer ved forbrug af energi til produktionsprocesser, rumopvarmning, intern transport m.v.
  1. Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører energibesparelser eller energieffektiviseringer i virksomheders endelige energiforbrug.
  1. Energi- og CO 2 -spareprojekt: Et projekt, som består af et eller flere konkrete energi- og/eller CO 2 -sparetiltag.
  1. Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.
  1. Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår inden projektets påbegyndelse.
  1. Første års energibesparelse og CO 2 -reduktion: Energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen fra projektets realisering og 12 måneder frem.
  1. Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.
  1. Levetider: Den gennemsnitlige levetid af et tiltag som fastlagt i bilag 1.
  1. Nyanlæg: Etablering af nye bygninger eller anlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.
  1. Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO 2 -reduktioner ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2.
  1. Standardforudsætning: En værdi eller opgørelsesmetode, som under visse omstændigheder skal eller kan anvendes ved en beregning.
  1. Standardløsning: En IT-løsning, som under visse omstændigheder skal eller kan bruges til at foretage en beregning.
  1. Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet, delt med den økonomiske værdi af første års energi- og/eller CO 2 -reduktion.
  1. Virksomhedsstørrelse: Lille, mellem eller stor virksomhed, som defineret i artikel 2, nr. 2 og 24, i den generelle gruppefritagelsesforordning.

§ 4

De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau, som er direkte relateret til gennemførelsen af projektet. De støtteberettigede omkostninger beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten.

Stk. 2

De investeringsomkostninger, som kan medregnes som en del af de støtteberettigede omkostninger, omfatter:

  1. ekstern rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale, projektering forbundet med anlægsomkostninger og eventuel ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, hvis påkrævet af Energistyrelsen,
  1. miljøgodkendelse,
  1. anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter,
  1. entreprenørydelser og installation og
  1. revision af regnskab som krævet af Energistyrelsen.
Stk. 3

De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter, salg af eksisterende udstyr og lignende.

Stk. 4

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger.

§ 5

Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller 500 kr. pr. ton CO 2 pr. år over tiltagenes levetid, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

Stk. 2

Der kan ydes tilskud afhængig af virksomhedens størrelse, jf. § 3, nr. 21. Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40 pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små virksomheder.

Stk. 3

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringsprojekt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4

For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede tilskud maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr. virksomhed pr. år.

§ 6

Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Stk. 2

Ikke-offentlige virksomheder kan ansøge om tilsagn om tilskud.

§ 7

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.
  1. Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 14.
  1. Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 15, stk. 4.
  1. Tilbagebetalingstiden for energispareprojektet må på ansøgningstidspunktet ikke være kortere end 2 år, når tilskuddet medregnes.
  1. Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.
  1. Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år fra ansøgningstidspunktet.
  1. Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.
Stk. 2

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden national lovgivning.

Stk. 3

Der må ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

§ 8

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af energispareprojektet. CO 2 -reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af CO 2 -spareprojektet.

Stk. 2

Energibesparelsen og CO 2 -reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.

Stk. 3

Følgende tiltag kan ikke medregnes i projektet som en energibesparelse eller CO 2 -reduktion:

  1. Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget i transportsektoren, jf. § 3, nr. 7.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering eller optimering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation og optimering af gaskedel, gasbrænder og tilhørende reguleringsudstyr.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som fremkommer ved installation af brugt udstyr.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner vedrørende beboelse.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med akvakulturanlæg.
  1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i store fiskeforarbejdningsvirksomheder, jf. § 3, nr. 21.
  1. Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger.
  1. Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller energiforbrugende proces, medmindre der sker en reduktion i den tilførte energi til virksomheden eller virksomhedens energirelaterede udledninger, og produktionsmængden og den producerede vare eller ydelse er uændret i før- og eftersituationen, samt at ændringen ikke alene betyder nedlæggelse af energiforbrugende anlæg, komponenter eller installationer på virksomheden, og hvis der foretages en investering i en teknisk foranstaltning.
Stk. 4

Hvis der i forbindelse med gennemførelsen af et tiltag sker en forøgelse af produktionskapaciteten eller -volumen i det konkrete anlæg eller den enhed, som effektiviseres, skal besparelsen opgøres som følger:

  1. For den del af det fremtidige produktionsvolumen, som svarer til produktionsvolumen i før-situationen, opgøres besparelsen som nettoforskellen mellem energiforbruget eller CO 2 -udledningen med anvendelse af det oprindelige anlæg eller udstyr og energiforbrug eller CO 2 -udledning med anvendelse af det nye anlæg eller udstyr.
  1. For det produktionsvolumen, der i eftersituationen ligger ud over produktionsvolumen i før-situationen, kan der ikke medregnes en energibesparelse eller CO 2 -reduktion.

§ 9

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om:

  1. afrapporteringer om projektets gennemførelse,
  1. seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,
  1. frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet og
  1. at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

§ 10

Før-forbruget opgøres med faktura, medmindre andet følger af stk. 2-5.

Stk. 2

Såfremt et faktureret forbrug, jf. stk. 1, kan vedrøre andet end før-forbruget, opgøres før-forbruget ved måling eller teoretisk beregning.

Stk. 3

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvilken opgørelsesmetode, jf. stk. 1 og 2, der skal anvendes.

Stk. 4

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres før-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning. I de tilfælde, hvor standardløsningen giver en virkningsgrad, skal denne bruges i en eventuel teoretisk beregning, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5

Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 1-2, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-8 benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

§ 11

Efter-forbruget opgøres ved måling eller teoretisk beregning.

Stk. 2

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvilken opgørelsesmetode, jf. stk. 1, der skal anvendes.

Stk. 3

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning. I de tilfælde, hvor standardløsningen giver en virkningsgrad, skal denne bruges i en eventuel teoretisk beregning, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4

Ved opgørelsen af efter-forbruget, jf. stk. 1, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-8 benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

§ 12

Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-4, skal dennes værdier og metoder benyttes, jf. dog stk. 5.

Stk. 2

Standardforudsætning for udetemperaturer og graddage, jf. bilag 6, finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af temperaturen udenfor, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug. Standardforudsætningen finder dog ikke anvendelse, såfremt standardløsning 2, jf. § 13, stk. 3, eller standardløsning 3, jf. § 13, stk. 4, finder anvendelse.

Stk. 3

Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 7, finder kun anvendelse på tiltag, hvor forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura.

Stk. 4

Ved anvendelsen af en standardforudsætning er karakteren af tiltaget afgørende for, hvilken eller hvilke af standardforudsætningens værdier og metoder, der skal benyttes.

Stk. 5

Hvis anvendelse af en obligatorisk standardforudsætning ikke skønnes med tilstrækkelig sikkerhed at være retvisende, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en anden værdi eller metode skal eller kan anvendes.

§ 13

Hvis en obligatorisk standardløsning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-4, skal denne benyttes, jf. dog stk. 5. De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved andre tiltag, end hvad der følger af stk. 2-4.

Stk. 2

Standardløsning 1, jf. bilag 9, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre almen belysning til LED-belysning,

Stk. 3

Standardløsning 2, jf. bilag 10, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af kedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis forbrug er mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kilogram træpiller til fjernvarme, varmepumper, træfliskedler eller træpillekedler.

Stk. 4

Standardløsning 3, jf. bilag 11, finder anvendelse på tiltag, der vedrører kedler under 1.000 kW, kaloriferer under 500 kW og olievarmekanoner til udtørring af konventionelle svinestalde, som ikke er omfattet af standardløsning 2.

Stk. 5

De valgfri standardløsninger kan benyttes ved tiltag, såfremt disse finder anvendelse, jf. anvisningerne i de respektive valgfri standardløsninger.

§ 14

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 2

Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.

Stk. 3

Energistyrelsen offentliggør en vejledende tilsagnsramme for årets midler.

§ 15

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, og underskrives med digital signatur.

Stk. 2

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende:

  1. Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
  1. Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet vedrørende det konkrete tiltag, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.
  1. Budget over projektets investeringsomkostninger.
Stk. 3

Ud over de i ansøgningsskemaets angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

Stk. 4

Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.

§ 16

Et tiltag må kun fremgå af én aktiv ansøgning.

§ 17

Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven for det pågældende år.

Stk. 2

Energistyrelsen kan meddele afslag, hvis der ikke er midler til rådighed.

§ 18

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes efter § 7, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Stk. 2

Ansøgninger, der er godkendt i medfør af stk. 1, kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.

Stk. 3

Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksomheds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes adskilt.

Stk. 4

Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.

Stk. 5

Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn, jf. stk. 4.

§ 19

Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning godkende, at et projekt ændres, selvom projektet er igangsat, men ikke afsluttet. Ved vurderingen af denne ansøgning lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, og det oprindelige projekts målsætning om energibesparelse, energieffektivisering eller CO 2 -reduktion helt eller delvist vil kunne gennemføres. Energistyrelsen kan i den forbindelse nedjustere det tilskudsbeløb, der følger af det oprindelige tilsagn.

Stk. 2

Ansøgning om projektændring, jf. stk. 1, skal være modtaget i Energistyrelsen inden 30 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgningen skal indsendes og godkendes forud for ændringen.

Stk. 3

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt tilsagn, også selv om projektet er påbegyndt. Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af den virksomhed eller ejendom, som projektet vedrører.

§ 20

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

§ 21

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

§ 22

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes senest tre måneder efter fristen for projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 9, nr. 3.

Stk. 2

Hvis ansøgning om udbetaling, jf. stk. 1, ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Stk. 3

Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1 på baggrund af en begrundet skriftlig anmodning. Ved vurdering af denne anmodning lægges vægt på, at projektet opfylder tilsagnets betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har været forbundet med betydelige vanskeligheder.

§ 23

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse. Dokumentationen skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal være vedlagt en liste over regningsbilagene og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, jf. § 26.

Stk. 2

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt dokumentation for betaling.

Stk. 4

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, for projektet, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende:

  1. Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.
  1. Hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører.
  1. Hvilket arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt.
Stk. 5

Såfremt et regnskabsbilag dækker over både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger, der er de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 6

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl. ordrebekræftelser forevist.

§ 24

Udbetaling af tilskud er betinget af, at:

  1. projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår, og
  1. der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor.

§ 25

Tilskud udbetales til NemKonto.

§ 26

Ansøger kan i ansøgning om udbetaling blive bedt om at erklære:

  1. At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen, jf. § 3, nr. 21.
  1. At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 14.
  1. At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
  1. At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden lovgivning.
  1. At projektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis tiltagene skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.
  1. At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.
  1. At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.
  1. At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning.
  1. At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.
  1. At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet.
  1. At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.
  1. At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.
  1. At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.

§ 27

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med:

  1. ansøgning om tilskud, jf. § 15, stk. 1,
  1. ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 23, stk. 1-6, eller
  1. ansøgers underretningspligt, jf. § 20.
Stk. 2

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 28

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1422 af 28. oktober 2022 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i erhvervsvirksomheder ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på sager, i hvilke Energistyrelsen har modtaget ansøgning om tilsagn om tilskud inden den 1. juli 2023.


Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/Lars Aagaard / Mogens Hagelskær/

Bilag 1 Standardforudsætning for levetider

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags energibesparelser og CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Tabel 1: Levetider for energisparetiltag

Levetidskategorier 1. Forsynings-, service- og procesanlæg Levetid (år) 1.1. Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg 4 1.2. Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg 8 1.3. Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg 10 2. Energiforbrugende apparater Levetid (år) 2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater 4 3. Bygninger Levetid (år) 3.1. Optimering/styring af belysning 4 3.2. Udskiftning af belysning 8 3.3. Optimering af klimaskærm 12 4. Arbejdsrelateret transport Levetid (år) 4.1. Optimering og udskiftning af intern transport 5

Bilag 2 Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme eller biomasse, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb.

Konvertering fra Konvertering til Prioriteringsfaktor Naturgas Elektricitet 1,25 Fjernvarme Biomasse

Bilag 3 Standardforudsætning for brændværdier

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi Brændselstype kJ/kg GJ/ton kWh/kg Koks 28.500 28,5 7,92 Stenkul 5.600 – 30.700 5,6 – 30,7 1,56 - 8,53 Naturgas 47.200 47,2 13,11 Fuelolie 40.000 40 11,11 Gas/dieselolie 42.300 42,3 11,75 LNG 45.190 45,19 12,55 LPG 46.000 46 12,78 Motorbenzin 44.000 44 12,22 Petroleum 43.500 43,5 12,08 Petroleumskoks 31.400 31,4 8,72 Halm 14.500 14,5 4,03 Træpiller/ træbriketter 16.800 16,8 4,67 Træ og træaffald Inkluderer træflis 13.800 13,8 3,83

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis Brændselstype Energi Enhed Fuelolie 10,89 kWh/liter Gas-/dieselolie 9,87 kWh/liter Motorbenzin 9,17 kWh/liter Petroleum 9,66 kWh/liter Naturgas 11,00 kWh/Nm 3

Bilag 4 Standardforudsætning for CO 2- emissionsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.

CO 2 - emissionsfaktorer Energitype CO 2 -indhold [kg/kWh] Elektricitet 0,012 Fjernvarme 0,010 Naturgas 0,207 LPG 0,233 Motorbenzin 0,263 Petroleum 0,259 Gas-/dieselolie 0,267 Fuelolie 0,283 Petroleumskoks 0,335 Stenkul 0,343 Koks 0,385 Halm 0 Træpiller/træbriketter 0 Træ og Træaffald 0

Bilag 5 Standardforudsætning for standardenergipriser

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.

Energitype Pris for procesenergi [kr./MWh] Pris for ikke-procesenergi [kr./MWh] Elektricitet 500 500 Fjernvarme 420 420 Fjernvarme (gartneri) 120 120 Naturgas 235 445 LPG 315 445 Motorbenzin 445 905 Petroleum 545 760 Gas-/dieselolie 425 640 Fuelolie 305 520 Petroleumskoks 80 320 Stenkul 120 365 Koks 430 640 Halm 180 180 Træpiller/træbriketter 285 285 Træ og Træaffald 205 205

Bilag 6 Standardforudsætning for udetemperaturer og graddage

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af temperaturen udenfor, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug. Standardforudsætningen finder dog ikke anvendelse, såfremt standardløsning 2 (bilag 10) eller standardløsning 3 (bilag 11) finder anvendelse.

Gennemsnitlige udetemperatur: Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,1 eller data fra Design Reference Year (DRY) fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis. DRY-data er tilgængeligt på DMI’s hjemmeside.

Tabel til fastsættelse af gennemsnitstemperaturen for specifikke måneder. Gennemsnitstemperatur for 2013-2022 °C Årsgennemsnit 9,2 Januar 2,1 Februar 2,3 Marts 3,6 April 7,0 Maj 11,5 Juni 15,2 Juli 17,0 August 16,9 September 14,0 Oktober 10,5 November 6,4 December 4,1

Tabel 2 - Referenceperiode for graddagekorrektion (2013-2022) Periode Graddage Januar 462 Februar 416 Marts 416 April 300 Maj 175 Juni 65 Juli 36 August 31 September 94 Oktober 202 November 318 December 401 Hele året 2915

Bilag 7 Standardforudsætning for varmeforbrug

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af konventionelle kyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura. Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl. brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier Før 1960 Fra 1961-1978 Fra 1979 Produktion 120 97 66 Lager 120 97 66 Hotel og restauranter 226 195 123 Kontorer 126 105 77 Butikker 126 105 77 Beboelse 207 103 82

Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl. brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier Før 1960 Fra 1961-1978 Fra 1979 Produktion 100 81 55 Lager 100 81 55 Hotel og restauranter 163 140 89 Kontorer 103 86 63 Butikker 103 86 63 Beboelse 145 72 57

Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde

Type af grise Varmeforbruget [kWh/gris] Energiforbrug til udtørring [kWh/gris] Årssøer 107 44 Smågrise 11 1 Slagtesvin 0,32 2,2

Holdrotationer for grisestalde

Type af slagtesvin Antal hold pr. år Årssøer 1 Smågrise 6,65 Slagtesvin 4,14

Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger

Varmeforbrug uden veksler 1,54 kWh/kylling Varmeforbrug med veksler 0,45 kWh/kylling Antal hold pr. år 8,7

Bilag 8 Standardforudsætning for kedler over 1000 kWs virkningsgrad

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle brændselskedler, herunder damp-, hedtvands-, hedtolie- og varmtvandskedler med mærkeeffekt over 1000 kW. Standardforudsætningen benyttes til opgørelse af virkningsgrader ved anvendelse af en af nedenstående metoder 1-3

.

Metode 1: Montørrapporter/ servicerapporter

Efter metode 1 anvender ansøgeren en montør- eller servicerapport, som udarbejdes af uafhængig tredjepart i forbindelse med et eftersyn. Røggastabet skal fremgå ved forskellige belastninger. Ansøger skal bruge et gennemsnit virkningsgrad over belastninger. Der må ikke blive vedlagt tab, som ikke fremgår af montørrapporten.

Metode 2: Akkrediteret virksomhed

Efter metode 2 udføres målingerne af en akkrediteret virksomhed.

Metode 3: Fast værdi

Efter metode 3 vælges en værdi, jf. tabel 1, hvis ikke virkningsgraden kan dokumenteres. Værdien fastsættes for henholdsvis naturgas/ oliekedler, biomassekedler og kulkedler.

Tabel 1

Type Virkningsgrad Oliekedel/ naturgaskedel 100 % Biokedel før 2000 90 % Biokedel efter 2000 95 % Kulkedel 85 %

Bilag 9 Standardløsning 1: Udskiftning af ældre almen belysning til LED

Standardløsning finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre almen belysning til LED-belysning, og benyttes ved beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Brugstid for forskellige anvendelseskategorier i belysningsprojekter Kategorier Brugstid (timer pr. år) Kontorer 2856 Stalde Gælder grisestalde, kvægstalde, hønsestalde og kyllingestalde 4805 Fødevarebutikker 4998 Butikker (undtagen fødevarebutikker) 3464 Udendørsbelysning 4248 1 holdskift 2856 2 holdskift 5300 Restauranter og cafeer 4500 Konstant drift 8400

Bilag 10 Standardløsning 2: Varmeforsyningsprojekter

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af kedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis forbrug er mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kilogram træpiller til fjernvarme, varmepumper, træfliskedler eller træpillekedler, og benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Bilag 11 Standardløsning 3: Varmeforsyning som ikke omfattet af bilag 8 eller 10

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der vedrører kedler under 1.000 kW, kaloriferer under 500 kW og olievarmekanoner til udtørring af konventionelle svinestalde, som ikke er omfattet af standardløsning 2.

Tiltagskategori 1 anvendes ved udskiftning af kedler og kaloriferer til beregningen af før- og efterforbruget, når det er muligt at dokumentere retvisende forbrug ved faktura.

Tiltagskategori 2 anvendes, ved udskiftning af kedler og kaloriferer til rumopvarmning i bygninger, når det ikke er muligt for ansøger at dokumentere et retvisende forbrug ved faktura.

Tiltagskategori 3 anvendes ved udskiftning af kedler og olievarmekanoner til udtørring og opvarmning af konventionelle svinestalde, når det ikke er muligt for ansøger at dokumentere et retvisende forbrug ved faktura.

Tiltagskategori 4 anvendes ved udskiftning af kedler til opvarmning konventionelle slagtekyllingestalde, når det ikke er muligt for ansøger at dokumentere et retvisende forbrug.

Tiltagskategori 5 anvendes ved tiltag, der ikke er omfattet af tiltagstype 1-4 til beregningen af virkningsgraden for kedler.

Tiltagskategori 6 anvendes ved tiltag, der ikke er omfattet af tiltagstype 1 og 2 til beregningen af virkningsgraden for kaloriferer.

Normvirkningsgrad på anskaffelsestidspunktet

Gældende for alle tiltagskategorierne.

Tabel 1

Oliekedler fra 1 - 69 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Oliekedler før 1970 1 - 69 84% Kedel fra 1970 – 1990 1 - 69 91% Kedel fra 1991 – 2010 1 - 69 98% Kedel fra 2011 og frem 1 - 69 102%

Tabel 2

Oliekedler fra 70 - 199 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Oliekedler før 1970 70 - 199 86% Kedel fra 1970 – 1990 70 - 199 92% Kedel fra 1991 – 2010 70 - 199 99% Kedel fra 2011 og frem 70 - 199 103%

Tabel 3

Oliekedler fra 200 - 1000 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Oliekedler før 1970 200-1000 89% Kedel fra 1970 – 1990 200-1000 93% Kedel fra 1991 – 2010 200-1000 99% Kedel fra 2011 og frem 200-1000 101%

Tabel 4

Gaskedler fra 1-69 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Kedler før 2000 1 - 69 90% Kedler mellem 2000-2011 1 - 69 96% Kedler fra 2012 1 - 69 102%

Tabel 5

Gaskedler fra 70 - 199 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Kedler før 2000 70 - 199 86% Kedler mellem 2000-2011 70 - 199 101% Kedler fra 2012 70 - 199 102%

Tabel 6

Gaskedler fra 200-1000 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Kedler før 2000 200-1000 93% Kedler mellem 2000-2011 200-1000 102% Kedler fra 2012 200-1000 103%

Tabel 7

Biokedler fra 1-1000 kW Type kW Normvirkningsgrad [%] Halmkedel 1 - 1000 88% Fliskedel 1 -1000 97% Træpillekedel 1 - 1000 96%

Tabel 8

Forskrifter til bestemmelse af årsvirkningsgrader for omfattede brændselskedler i før-situationen samt forudsætninger for tiltagskategori 5 virkningsgrad for brændselskedler. Oliekedler = (0,0043 ln( ydelse[kW] ) + 0,93) Normvirkningsgrad [%] (-0,062 ln( kedelalder [år] ) + 0,97) Naturgaskedler = (0,0043 ln( ydelse[kW] ) + 0,93) Normvirkningsgrad [%] (-0,065 ln( kedelalder [år] ) + 0,99999999). Halmkedler = (0,0043 ln( ydelse[kW] ) + 0,93) Normvirkningsgrad [%] (-0,074 ln( kedelalder [år] ) + 0,9268). Træfliskedler = (0,0043 ln( ydelse[kW] ) + 0,93) Normvirkningsgrad [%] (-0,066 ln( kedelalder [år] ) + 0,9655). Træpillekedler = (0,0043 ln( ydelse[kW ]) + 0,93) Normvirkningsgrad [%] (-0,062 ln( kedelalder [år] ) + 0,9904).

Kedlers årsvirkningsgrad kan aldrig være lavere end 50 % ved udskiftningstidspunktet.

Tabel 9

Tabel 10

Tabel 11

Tabel 12

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
2. juni 2023
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder | TheLawyer.sh