Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 705 af 08/06/2023 I medfør af § 3, stk. 1 og 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, fastsættes:
Formål og retsvirkninger
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at reservere og udlægge arealer til en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen, som vist på bilag 1.
§ 2. Bestemmelserne i §§ 3-8 tillægges retsvirkning som kommuneplan, og bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i §§ 3, 7 og 8, kan iværksættes uden lokalplan og tilladelse efter lovens § 35, stk. 1. Bekendtgørelsen tilsidesætter herunder kommunal planlægning i det omfang, den ikke er forenelig med de forudsatte bygge- og anlægsarbejder.
Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer
(Stk. 2)
§ 3. Reglerne i dette kapitel reserverer og udlægger arealer fra Endrup til grænsen til en 400 kV højspændingsforbindelse, kabelovergange og kabelovergangsstationer, som vist på bilag 2, bilag 4 og bilag 5. Stk. 2. Arealreservationerne og udlæg vises på kort.plandata.dk
(Stk. 3)
§ 4. Reservationen gælder i et bælte på 200 meter på hver side af den planlagte 400 kV højspændingsforbindelse, som vist på bilag 2. Stk. 2. Mindre ændringer i arealreservationen, jf. stk. 1, kan ske efter godkendelse af ministeren for landdistrikter eller den, ministeren bemyndiger hertil. Stk. 3. Berørte kommuner er oplistet i bilag 3.
§ 5. Arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, ophæves, når højspændingsforbindelsen er anlagt, og der er tinglyst privatretlige servitutter for arealer omkring luftledninger og kabellægning af luftledninger i medfør af el-sikkerhedsloven.
(Stk. 2)
§ 6. Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, må der ikke planlægges eller etableres anlæg, der ikke er forenelige med de restriktioner, der er forbundet med en 400 kV højspændingsforbindelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke give tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, til forhold, der er i strid med reservationen.
(Stk. 3)
§ 7. Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, kan der etableres 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstationer med en placering som vist på bilag 4 og 5. Hver kabelovergang og kabelovergangsstation med tilhørende tekniske anlæg og beplantning m.v. kan etableres inden for et areal på op til 7.700 m2 hhv. 9.400 m2. Stk. 2. I forbindelse med etablering af en kabelovergang eller en kabelovergangsstation, jf. stk. 1, skal der opsættes et sikkerhedshegn på op til 3 meter omkring kabelovergangens eller kabelovergangsstationens tekniske anlæg, og uden om sikkerhedshegnet udlægges et 10 meter bredt bælte, hvor der kan etableres græs, biodiversitetstiltag, beplantning og vandafledning. Stk. 3. I forbindelse med etablering af en kabelovergang eller en kabelovergangsstation, jf. stk. 1, kan der foretages nødvendige terrænreguleringer. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet.
(Stk. 4)
§ 8. I hele længden af arealreservationen fra Endrup til grænsen, jf. § 4, kan et bælte på i alt 100 meter i bredden, centreret om den kommende højspændingsforbindelse, anvendes til midlertidig arbejdsplads. Stk. 2. Uden for 100 meter bæltet kan 20 arealer midlertidigt anvendes til arbejds- og oplagspladser, som angivet i bilag 6. Hver midlertidige oplags- og arbejdsplads kan have et areal på op til 5.500 m2. Stk. 3. Områderne, der er udlagt til de 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstationer, jf. § 7, kan tillige anvendes til midlertidige arbejds- og oplagspladser, som angivet i bilag 6. Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder inden for arealreservationen i § 4, stk. 1-2, til andre midlertidige oplags- og arbejdspladser m.v. forbundet med anlæg af 400 kV højspændingsforbindelsen.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juni 2023.
Kirkeministeriet /Louise Schack Elholm / Sigmund Lubanski/
Bilag 1
Oversigtskort
Bilag 2
Endrup – grænsen
Bilag 3
Berørte kommuner Esbjerg Kommune Tønder Kommune
Bilag 4
Arealreservationen i Esbjerg Kommune
Bilag 5
Arealreservationen i Tønder Kommune
Bilag 6
Midlertidige oplags- og arbejdspladser De midlertidige oplags- og arbejdspladser uden for 100 m bæltet omkring arealreservationens centerlinje, jf. § 8, stk. 2, fremgår af nedenstående tabel med reference til nummereringen på kortbilag i plandata.dk. Kommune Arbejdsplads nr. Matrikel nr. Esbjerg Kommune 1 1gp Endrupholm Hgd., V. Nykirke 2 1ga, 1ax og 1fa Endrupholm Hgd., V. Nykirke 3 1ga og 1ax Endrupholm Hgd., V. Nykirke (kabelovergang) 4 37g Gredsted By, Jernved (kabelovergang) 5 37g Gredsted By, Jernved 6 6a Gredsted By, Jernved 7 2u Hjortlund By, Hjortlund 8 2u Hjortlund By, Hjortlund (kabelovergang) 9 278e Nørremarken, Ribe Jorder (kabelovergang) 10 278e Nørremarken, Ribe Jorder 11 457a og 459 Nørremarken, Ribe Jorder 12 13a Nørremarken, Ribe Jorder 13 7q Tved, Ribe Jorder 14 3a Tange, Ribe Jorder 15 6f Seem By, Seem (kabelovergangsstation) 16 6f og 22p Seem By, Seem Tønder Kommune 17 451 Ø. Gasse, Skærbæk 18 451 Ø. Gasse, Skærbæk 19 154 Kumled, Brede (kabelovergangsstation) 20 154 og 17 Kumled, Brede 21 5a Kumled, Brede 22 157 Bredebro, Brede (kabelovergang) 23 157 Bredebro, Brede og 134 Kumled, Brede 24 74a Rørkær, Hostrup (kabelovergang) 25 74a Rørkær, Hostrup og 545 Jejsing, Hostrup 26 472 Rørkær, Hostrup 27 389 Rørkær, Hostrup 28 560 Sæd, Ubjerg 29 560 Sæd, Ubjerg (kabelovergang)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. juni 2023