TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice)

DanmarkLov2023

Ældreministeriet

LOV nr 749 af 13/06/2023 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. I lov nr. 879 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på ældreområdet foretages følgende ændringer:

  1. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.«
  2. Efter § 9 indsættes: »§ 9 a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, nr. 3, i lov om social service helt eller delvis ikke skal gælde, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin forpligtelse efter § 9, stk. 1, for så vidt angår madservice, ved at stille et tilbud, der træder i stedet for madservice, til rådighed, jf. dog stk. 3. Stk. 2. § 9, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår tilbud, der træder i stedet for madservice, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en beslutning efter stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9, stk. 1, når en borger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter denne bestemmelses stk. 1 eller ikke ønsker at benytte et sådant tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde uanset denne bestemmelses stk. 2 opfylde de i § 9, stk. 2 og 3, anførte forpligtelser. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at begrænse tilbuddet efter stk. 1 ved fastsættelse af aldersgrænser.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Mette Kierkgaard/

Metadata

Type
Lov
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
14. juni 2023
Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice) | TheLawyer.sh