Bekendtgørelse om ø-støtte for 2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 77 af 25/01/2023 I medfør af § 2, stk. 2 og 4, § 4 og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Der kan ydes tilskud til aktive landbrugere for de af bedriftens arealer, som ligger på øer, der fremgår af https://kort.lbst.dk/21.
§ 2. Tilskuddet er betinget af opfyldelse af følgende kriterier:
- Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2023, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen.
- Det tilskudsberettigede areal skal ligge på en eller flere øer, der fremgår af https://kort.lbst.dk/21.
- Det tilskudsberettigede areal kan højst udgøre 100 ha pr. bedrift.
§ 3. Ansøgning om tilskud skal ske i henhold til §§ 3-9, § 11, stk. 1, 2 og 4, og §§ 12-14 om henholdsvis fællesskema, IMK og fuldmagt i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.
§ 4. Tilskuddet udgør 500 kr. pr. ha.
§ 5. Hvis et areal, hvortil der er søgt tilskud, bliver overdraget helt eller delvist inden for ansøgningsåret, vil tilskud uanset overdragelsen blive udbetalt til ansøger. Ansøger forbliver ansvarlig for opfyldelse af kriterier for tilskud i § 2.
(Stk. 3)
§ 6. Manglende opfyldelse af kriterier for tilskudsberettigelse, jf. § 2, er omfattet af reglerne i § 6, stk. 1, § 13, § 15, §§ 21-23 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 2. Forsinket ansøgning om tilskud og ændring af ansøgning om tilskud, jf. § 6 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023, eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelser, er omfattet af reglerne i § 7 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 3. Manglende anmeldelse af alle bedriftens arealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023, eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelser, er omfattet af reglerne i § 8 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 7. Ordningen kontrolleres i henhold til § 3, § 4 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 8. Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.
(Stk. 2)
§ 9. Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv, jf. dog § 10, stk. 1. Stk. 2. Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv, jf. dog § 10, stk. 2.
(Stk. 2)
§ 10. Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 om forhold, som konstateres ved satellitbaseret kontrol, skal ske i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 2. Besvarelse af partshøringen, jf. stk. 1, skal tilsvarende ske i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.
Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Jesper Loldrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. januar 2023