Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder

§ 2. Miljøstyrelsen etablerer et overvågningsnet for vandforekomster og fastsætter programmer for overvågning inden for hvert vandområdedistrikt for hver vandområdeplanperiode. Stk. 2. Programmerne for overvågning af overfladevand skal omfatte overvågning af den økologiske og den kemiske tilstand og det økologiske potentiale i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1. Programmerne for overvågning udformes som kontrolovervågning, jf. bilag 1, afsnit 1, og operationel overvågning, jf. bilag 1, afsnit 2. Stk. 3. Programmerne for overvågning af grundvand skal omfatte overvågning af den kvantitative og den kemiske tilstand i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2. Overvågning af den kemiske tilstand udformes som kontrolovervågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 2, og operationel overvågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 3. Stk. 4. Programmer for undersøgelsesovervågning for overfladevand udarbejdes og udføres

1. når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt,
2. når kontrolovervågningen viser, at miljømål, der er fastlagt for et vandområde med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke kan forventes opfyldt, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller
3. for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser. Stk. 5. Programmer for overvågning af beskyttede områder skal suppleres med overvågning som specificeret i bilag 1, afsnit 4, og bilag 2, del B, afsnit 5, og som specificeret i bekendtgørelse om badevand og badeområder og i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Stk. 6. Miljøstyrelsen tilpasser og reviderer overvågningsprogrammerne, hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål, der er fastlagt for et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke kan forventes opfyldt. Stk. 7. Miljøstyrelsen kan ændre programmerne for operationel overvågning af overfladevand i løbet af vandområdeplanperioden på grundlag af resultater af basisanalysen eller overvågningen, navnlig med henblik på at nedbringe overvågningsfrekvensen, hvis den pågældende påvirkning ikke er væsentlig, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

§ 6. Miljøstyrelsen fastsætter tærskelværdier for forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvand i overensstemmelse med proceduren i bilag 3, del B, afsnit 1. Stk. 2. Tærskelværdier vises i bilag 4. Stk. 3. Miljøstyrelsen ændrer tærskelværdierne i bilag 4, hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for endnu et stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres, eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Miljøstyrelsen kan slette tærskelværdier af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer, som de pågældende tærskelværdier vedrører.

§ 8. Miljøstyrelsen identificerer eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der i medfør af basisanalysen er karakteriseret som truede, i overensstemmelse med specifikationer i bilag 3, del C, afsnit 6. Styrelsen fastlægger udgangspunktet for at vende de opadgående tendenser i overensstemmelse med bilag 3, del C, afsnit 7.

§ 9. For internationale naturbeskyttelsesområder overvåger Miljøministeriet de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet). Stk. 2. Naturovervågningen af internationale naturbeskyttelsesområder skal tilvejebringe følgende:

1. Oplysninger til belysning af bevaringsstatus for naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Overvågningen skal især tage hensyn til de naturtyper og arter, som i henholdsvis bilag I og bilag II til habitatdirektivet er angivet som prioriterede.
2. Oplysninger, der gør det muligt at vurdere effekten af bevaringsforanstaltninger på bevaringsstatus for naturtyper og arter.
3. Oplysninger til brug for beskyttelse, forvaltning og udnyttelse af bestanden af de fuglearter, som i Danmark er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2016 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. ophæves.

Miljøministeriet /Magnus Heunicke / Rasmus Moes/

Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale

Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Miljøstyrelsen udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand. Parametre, der er indikatorer for tilstanden for alle relevante kvalitetselementer anført i bilag 3, del A, afsnit 1, overvåges. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificeres det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne.

1. Udformning af kontrolovervågning 1.1. Formål Kontrolovervågningsprogrammet skal levere information med henblik på

• supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger i basisanalysen, - effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer, - vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og - vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet. Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med resultaterne af basisanalysen til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i vandområdeplanperioden 2021-2027 og de følgende perioder. 1.2. Udvælgelse af overvågningspunkter Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller hovedvandopland i vandområdedistriktet. Som udgangspunkt skal overvågningen foretages
• på punkter, hvor vandføringen er betydelig inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km 2 , - på punkter, hvor vandvoluminet er betydeligt inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer, - på punkter, hvor betydelige vandområder krydser den dansk-tyske grænse, og - på steder, der er udpeget i henhold til Rådets beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger, og på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over den dansk-tyske grænse, og hvor stor en mængde der føres ud i havmiljøet.

1.3. Udvælgelse af kvalitetselementer Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år inden for vandområdeplanperioden for

• parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer, - parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer, - parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer, - prioriterede stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller deloplandet, og - andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet, medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og basisanalysen ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

1. Udformning af operationel overvågning 2.1. Formål Den operationelle overvågning skal gøre det muligt

• at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, og - at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne. 2.2. Udvælgelse af overvågningssteder Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af resultaterne af basisanalysen eller kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, samt for vandområder, i hvilke der udledes prioriterede stoffer. For de prioriterede stoffer udvælges overvågningspunkterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen, såfremt denne fastsætter specifikke regler om overvågningspunkter for prioriterede stoffer. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes specifikke regler i EU-lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:
• For vandområder, der som følge af betydelige punktkildebelastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed. - For vandområder, der som følge af betydelige diffuse belastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af god tilstand for overfladevand. - For vandområder, der som følge af betydelige hydromorfologiske belastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de hydromorfologiske belastningers omfang og konsekvenser. De udvalgte vandområder skal være indikatorer for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

2.3. Udvælgelse af kvalitetselementer For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåges de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåges alt efter relevans:

• parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for, - alle prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige mængder, og - parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning. 2.4. Overvågning ved akut eksponering med prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer Hvis der gennem målte eller anslåede koncentrationer i miljøet eller emissioner er blevet identificeret en mulig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet fra akut eksponering med prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer omhandlet i del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og der anvendes et miljøkvalitetskrav for sediment eller biota, jf. del B, afsnit 4, i nævnte bilag 2, skal de pågældende stoffer også overvåges i overfladevand.

1. Overvågningsfrekvens 3.1. Overvågning i vand For parametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, foretages kontrolovervågningen inden for den etårige kontrolovervågningsperiode med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden. For operationel overvågning fastsættes frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for den enkelte parameter, på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Overvågningen bør finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. Overvågningsfrekvenserne fastsættes på en måde, der sikrer et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Frekvenserne skal tage hensyn til den variabilitet i parametrene, der følger af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål. Tabel 1. Overvågningsintervaller for biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.

Kvalitetselementer Vandløb Søer Overgangsvande Kystvande Biologiske Fytoplankton 6 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder Anden akvatisk flora 3 år 3 år 3 år 3 år Makroinvertebrater 3 år 3 år 3 år 3 år Fisk 3 år 3 år 3 år Hydromorfologiske Kontinuitet 6 år Hydrologi Kontinuerlig 1 måned Morfologi 6 år 6 år 6 år 6 år Fysisk-kemiske Termiske forhold 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Iltning 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Salinitet 3 måneder 3 måneder 3 måneder Næringsstoftilstand 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Forsuringstilstand 3 måneder 3 måneder Forurenende stoffer andre end prioriterede stoffer 3 måneder 3 måneder 3 måneder 3 måneder Prioriterede stoffer 1 måned 1 måned 1 måned 1 måned 3.2. Overvågning af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer i sediment og biota For de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, for hvilke der anvendes et miljøkvalitetskrav for sediment eller biota, overvåges stoffet i den relevante matrice som defineret i § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand mindst en gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval. For prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og biota, herunder særligt stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 omhandlet i del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fastsættes overvågningsfrekvensen for sediment og biota på en sådan måde, at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval. 3.3. Mindre intensiv overvågning af visse prioriterede stoffer For stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 omhandlet i del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, kan foretages en mindre intensiv overvågning end fastsat i afsnit 3.1 og afsnit 3.2, første punktum, forudsat at overvågningen er repræsentativ, og at en statistisk robust basislinje for tilstedeværelsen af de pågældende stoffer i vandmiljøet er tilgængelig. Der bør som hovedregel, i overensstemmelse med afsnit 3.2, sidste punktum, foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval. 4. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder Programmerne for overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav: 4.1. Skaldyrvande For overfladevandområder, der er udpeget som beskyttede skaldyrvande, jf. § 18, stk. 3, i lov om vandplanlægning, udtages prøver med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2 nedenfor. Hvis det af Miljøstyrelsen fastslås i henhold til proceduren i bilag 3, del C, afsnit 4, at kvaliteten af de udpegede vandområder er væsentlig bedre end kvalitetskravene fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande, kan prøveudtagningernes frekvens nedsættes. Såfremt der ikke foreligger nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan Miljøstyrelsen beslutte, at prøveudtagning er unødvendig.

Hvis det ved en prøveudtagning viser sig, at der er afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav, undersøger Miljøstyrelsen, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget af forurening, og træffer passende foranstaltninger. Det nøjagtige prøveudtagningssted, afstanden herfra til det nærmeste punkt, hvorfra der udledes forurenende stoffer, samt den dybde, hvori prøverne skal udtages, fastlægges af Miljøstyrelsen under hensyntagen til især de lokale miljøforhold. Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i tabel 2. Laboratorier, som anvender andre metoder, skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med resultater opnået med de i tabel 2 anførte metoder. Tabel 2. Prøveudtagningsintervaller og referenceanalysemetoder for skaldyrvande. Parametre Interval Referenceanalysemetode pH (i vand) 3 måneder Elektrometrisk måling. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen Temperatur (i vand) 3 måneder Termometri. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen Farve (i vand) 3 måneder Filtrering på membranfilter (0,45 μm). Fotometrisk metode med platinkoboltmåleenhed Opslemmet stof (i vand) 3 måneder Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C og vejning. Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig acceleration 2800-3200 g), tørring ved 105° C og vejning Salinitet (i vand) 1 måned Måling af den elektriske ledningsevne Iltning (i vand) 1 måned Winkler-metoden elektrokemisk metode Olie (i vand) 3 måneder Visuel undersøgelse Organiske halogenforbindelser (i skaldyrkød) Skaldyr = blåmusling ( Mytilus edulis ). 6 måneder Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende opløsningsmidler og rensning Metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn) 6 måneder Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en koncentration og/eller ekstraktion Smagsafgivende stoffer (i skaldyrkød) Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er formodning om et sådant stof Escherichia coli (i skaldyrkød) 1) 3 måneder DS/ISO/TS 16649-3 1. Udgave 2005-10-24. Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer 4.2. Næringsstoffølsomme områder For overfladevandområder med vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. For hele det nationale område skal nitratindholdet i overfladevand overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed. For overfladevandområder, hvortil der sker udledning af spildevand med indhold af næringsstoffer og organiske stoffer omfattet af byspildevandsdirektivet (91/271/EØF), skal der udføres kontrol med de vandområder, der modtager udledning af spildevand og direkte udledninger i tilfælde, hvor det kan forventes, at vandmiljøet kan blive påvirket i væsentlig grad. Det supplerende overvågningsprogram skal følge reglerne for operationel overvågning i afsnit 2.

4.3. Habitat- og artsbeskyttelsesområder Vandområder, der er udpeget som habitat- eller artsbeskyttelsesområder, omfattes af det operationelle overvågningsprogram, jf. afsnit 2, hvis de på grundlag af basisanalysen og kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante betydelige belastninger af disse vandområder og, om nødvendigt, for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. 5. Supplerende overvågningskrav for stoffer på observationsliste Hvert stof på observationslisten i bilaget til Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1307 af 22. juli 2022 eller den til enhver tid gældende observationsliste om oprettelse af en observationsliste over stoffer med henblik på EU-dækkende overvågning inden for vandpolitikken i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF overvåges ved udvalgte repræsentative overvågningspunkter over en periode på mindst 12 måneder. For stofferne på den første observationsliste starter overvågningsperioden senest den 20. september 2015. For hvert stof på efterfølgende lister påbegyndes overvågningen inden 6 måneder efter stoffets optagelse på listen. Hvert stof på observationslisten overvåges på mindst 4 repræsentative overvågningspunkter. Ved udvælgelse af overvågningspunkter, overvågningsfrekvens og overvågningstidspunkt for hvert stof tages hensyn til brugsmønstret for stoffet og dets mulige forekomst. Overvågningsfrekvensen skal være mindst 1 gang om året. 1) Antallet af stationer er fastsat ud fra følgende: Der udvælges mindst en overvågningsstation plus en station, fordi Danmark har mere end en million indbyggere, plus det antal stationer, som svarer til Danmarks areal i km 2 divideret med 60.000 og afrundet til nærmeste hele tal, plus det antal stationer, som svarer til Danmarks befolkningstal divideret med fem millioner og afrundet til nærmeste hele tal. Hvis der fra eksisterende overvågningsprogrammer eller undersøgelser foreligger fyldestgørende, sammenlignelige, repræsentative og nyere overvågningsdata for et bestemt stof på observationslisten, kan den supplerende overvågning undlades under forudsætning af, at stoffet tillige har været overvåget under anvendelse af en metode, der opfylder de tekniske retningslinjer, der er udarbejdet af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8b, stk. 5, i direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (2008/105/EF). 6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor, i det omfang de omfatter overvågning, eller med andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Standarder for prøvetagning af biologiske kvalitetselementer Generiske metoder, der anvendes med de specifikke metoder, som er angivet i standarderne for de følgende biologiske kvalitetselementer: EN ISO 5667-3:2012 Water quality – Sampling – Part 3: Preservation and handling of samples Standarder for fytoplankton EN 15204:2006 Water quality – Guidance standard on the enumeration of phytoplankton using inverted microscopy (Utermöhl technique) EN 15972:2011 Water quality – Guidance on quantitative and qualitative investigations of marine phytoplankton ISO 10260:1992 Water quality – Measurement of biochemical parameters – Spectrometric determination of the chlorophyll-a concentration Standarder for makrofyter og bundvegetation EN 15460:2007 Water quality – Guidance standard for the surveying of macrophytes in lakes EN 14184:2014 Water quality – Guidance for the surveying of aquatic macrophytes in running waters EN 15708:2009 Water quality – Guidance standard for the surveying, sampling and laboratory analysis of phytobenthos in shallow running water EN 13946:2014 Water quality – Guidance for the routine sampling and preparation of benthic diatoms from rivers and lakes EN 14407:2014 Water quality – Guidance for the identification and enumeration of benthic diatom samples from rivers and lakes Standarder for bentiske invertebrater EN ISO 10870:2012 Water quality – Guidelines for the selection of sampling methods and devices for benthic macroinvertebrates in fresh waters EN 15196:2006 Water quality – Guidance on sampling and processing of the pupal exuviae of Chironomidae (Order Diptera) for ecological assessment EN 16150:2012 Water quality – Guidance on pro-rata Multi-Habitat sampling of benthic macro-invertebrates from wadeable rivers EN ISO 19493:2007 Water quality – Guidance on maine biological surveys of hard-substrate communities EN ISO 16665:2013 Water quality – Guidelines for quantitative sampling and sample processing of marine soft-bottom macro-fauna Standarder for fisk EN 14962:2006 Water quality – Guidance on the scope and selection of fish sampling methods EN 14011:2003 Water quality – Sampling of fish with electricity EN 15910:2014 Water quality – Guidance on the estimation of fish abundance with mobile hydroacoustic metheods EN 14757:2005 Water quality – Sampling of fish with multi-mesh gillnets Standarder for hydromorfologiske parametre EN 14614:2004 Water quality – Guidance standard for assessing the hydromorphological features of rivers EN 16039:2011 Water quality – Guidance standard on assessing the hydromorphological features of lakes Standarder for fysisk-kemiske parametre Alle relevante CEN/ISO-standarder.

Bilag 2 Overvågning af grundvands kvantitative og kemiske tilstand

Del A. Overvågning af kvantitativ tilstand Overvågningen omfatter ændringer af grundvandsstanden som indikator for grundvandets kvantitative tilstand.

1. Overvågningsnet Overvågningsnettet for overvågning af grundvands kvantitative tilstand udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Miljøstyrelsen udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet.

1. Overvågningstæthed Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre

• at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og - at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes.

1. Overvågningsfrekvens Overvågningsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre

• at der for grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og - at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes. Del B. Overvågning af kemisk tilstand Overvågningen omfatter ledningsevne og koncentrationer af forurenende stoffer som indikatorer for grundvandets kemiske tilstand. Der anvendes overvågnings- og analysemetoder, som er i overensstemmelse med internationale kvalitetskontrolprincipper, herunder, hvis det er relevant, CEN-metoder eller nationale standardiserede metoder, som sikrer tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed af de frembragte data.

1. Overvågningsnet Overvågningsnettet for overvågning af grundvands kemiske tilstand udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres, jf. afsnit 4 .
2. Kontrolovervågning 2.1. Formål Kontrolovervågning gennemføres for

• at supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen, og - at fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet. 2.2. Udvælgelse af overvågningssteder Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder for hver af følgende typer grundvandsforekomster:
• forekomster, som på grundlag af basisanalysen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, og - forekomster, som krydser den dansk-tyske grænse.

2.3. Udvælgelse af parametre I hver af de udvalgte grundvandsforekomster, jf. afsnit 2.2, overvåges følgende sæt af centrale parametre:

• iltindhold - pH-værdi - ledningsevne - nitrat - ammonium. For forekomster, hvor der på grundlag af basisanalysen er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger. For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

1. Operationel overvågning 3.1. Formål Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for

• at konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, og - at konstatere, om der er en menneskeskabt langsigtet tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer. 3.2. Udvælgelse af overvågningssteder Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som på grundlag af både basisanalysen og kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster. 3.3. Overvågningsfrekvens Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

1. Krav til overvågning til identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser Programmerne til overvågning af kemisk tilstand for grundvand skal kunne identificere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer hidrørende fra menneskelig aktivitet, og skal kunne påvise vending af sådanne opadgående tendenser. Med henblik herpå udvælges overvågningsfrekvenser og overvågningssteder, som er tilstrækkelige til

• at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til at sikre, at sådanne opadgående tendenser kan skelnes fra naturlig variation med en tilstrækkelig grad af pålidelighed og præcision, - at muliggøre identifikation af sådanne opadgående tendenser i så god tid, at der kan gennemføres foranstaltninger med henblik på at forebygge eller i det mindste, så vidt det er praktisk muligt, begrænse miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten; identifikationen af opadgående tendenser foretages under hensyn til de eksisterende data i forbindelse med rapportering hvert sjette år som en del af vandområdeplanen, - at muliggøre påvisning af vending som følge af indsatsprogrammerne af sådanne opadgående tendenser, og - at inddrage grundvandsforekomstens fysiske og kemiske tidsmæssige karakteristika, herunder grundvandets strømningsforhold, grundvandsdannelsen og perkolationstid gennem jorden eller undergrunden.

1. Krav til overvågning af grundvand, der er forurenet med nitrater, der stammer fra landbruget For områder med vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. For hele det nationale område skal nitratindholdet i grundvand overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.

Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand

Del A. Overvågningssystemer for overfladevand

1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand 1.1. Vandløb Biologiske elementer

• Den akvatiske floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
• Hydrologisk regime - vandstrømningens volumen og dynamik - forbindelse til grundvandsforekomster - Vandløbets kontinuitet - Morfologiske forhold - variation i vandløbets dybde og bredde - bundforhold (struktur og substrat) - bredzonens struktur Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer Generelt
• Termiske forhold - Iltforhold - Salinitet - Forsuringstilstand - Næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer
• Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 1.2. Søer Biologiske elementer
• Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
• Hydrologisk regime - vandstrømningens volumen og dynamik - opholdstid - forbindelse til grundvandsforekomster - Morfologiske forhold - variation i søens dybde - volumen og bundforhold (struktur og substrat) - søbreddens struktur Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer Generelt
• Sigtdybde - Termiske forhold - Iltforhold - Salinitet - Forsuringstilstand - Næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer
• Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 1.3. Overgangsvande Biologiske elementer
• Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
• Morfologiske forhold - dybdevariation - volumen og bundforhold (struktur og substrat) - tidevandszonens struktur - Tidevandsregime - ferskvandsstrømning - bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer Generelt

• Sigtdybde - Termiske forhold - Iltforhold - Salinitet - Næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer
• Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 1.4. Kystvande Biologiske elementer
• Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer
• Morfologiske forhold - dybdevariation - bundforhold (struktur og substrat) - tidevandszonens struktur - Tidevandsregime - de dominerende strømmes retning - bølgeeksponering Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer Generelt
• Sigtdybde - Termiske forhold - Iltforhold - Salinitet - Næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer
• Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

1. Der etableres overvågningssystemer (metoder til biologisk bedømmelse af miljøtilstanden) til vurdering af værdier for hver kategori af overfladevand, herunder kunstige og stærkt modificerede vandområder. Ved anvendelse af procedurerne i dette afsnit på kunstige og stærkt modificerede vandområder skal ”økologisk tilstand” forstås som ”økologisk potentiale”. Overvågningssystemerne kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.
2. De biologiske overvågningsresultater udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer (EQR) med henblik på klassifikation af overfladevandområdernes økologiske tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul: – For biologiske parametre, hvor referenceværdien er lavere end den observerede værdi, beregnes den økologiske kvalitetsratio som referenceværdien divideret med den observerede værdi. – For biologiske parametre, hvor referenceværdien er højere end den observerede værdi, beregnes den økologiske kvalitetsratio som den observerede værdi divideret med referenceværdien.

1. For hver kategori overfladevand inddeles skalaen for den økologiske kvalitetsratio for overvågningssystemerne i fem kvalitetsklasser fra høj til dårlig økologisk tilstand som defineret i afsnit 1 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, idet hver af grænserne mellem klasserne tildeles en talværdi.
2. Miljøstyrelsen skal deltage i en informationsudveksling mellem EU’s medlemsstater med henblik på etablering af et netværk af lokaliteter inden for hver økoregion til brug for interkalibrering af overvågningssystemer etableret efter nr. 1. Miljøstyrelsen udvælger lokaliteter til netværket blandt en række typer af overfladevandområder inden for hver af de økoregioner, som Danmark indgår i. For hver udvalgt type overfladevandområde udvælges mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem høj og god økologisk tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand, jf. de normgivende definitioner i afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 1) Økoregioner for vandløb og søer fremgår af kort A i del A, afsnit 2.5, i bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser. Økoregioner for overgangsvande og kystvande fremgår af kort B samme sted.
3. Miljøstyrelsen skal anvende overvågningssystemerne etableret efter nr. 1 på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, som befinder sig i økoregionen og er af den type overfladevandområde, som overvågningssystemet finder anvendelse på. Resultaterne heraf benyttes til fastsættelse af værdier for de relevante grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.4.

1. Overvågningssystemer og grænser mellem kvalitetsklasser Overvågningssystemer, økologiske kvalitetsratioer, jf. afsnit 2, nr. 2, værdier for typespecifikke referenceforhold og, for visse biologiske kvalitetselementer i visse typer af overfladevandområder, vandområdespecifikke referenceforhold fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser samt værdier for grænser mellem kvalitetsklasser fremgår af tabellerne i afsnit 3.1-3.4. Typeinddeling af overfladevandområder fremgår af afsnit 3 i bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser. 3.1. Vandløb Den akvatiske floras sammensætning og tæthed Tabel 1. Dansk vandløbsplanteindeks, DVPI. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 0,70 0,50 0,35 0,20 Typeområde Indeksværdi Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 5 Grænse mellem 5 og 4 Grænse mellem 4 og 3 Grænse mellem 3 og 2 Grænse mellem 2 og 1 Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2018/229. Tabel 2. Dansk vandløbsalgeindeks, DVAI. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 0,861 0,680 0,501 0,221 Typeområde Indeksværdi SID_TID Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 1,798 2,104 2,503 2,897 3,513

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Tabel 3. Dansk vandløbsfaunaindeks, DVFI. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1 1,0 0,71 0,57 0,43 Vandløb af type 2 og 3 1,0 0,71 0,57 0,43 Typeområde Faunaklasse Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 7 Grænse mellem 7 og 6 Grænse mellem 5 og 4 Grænse mellem 4 og 3 Grænse mellem 2 og 1 Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2018/229. Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Tabel 4. Dansk fiskeindeks for vandløb (a), DFFVa. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 0,7 0,5 0,3 0,1 Typeområde Indeksværdi Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1, 2 og 3 1 0,7 0,5 0,3 0,1 Tabel 5. Dansk fiskeindeks for vandløb (ø), DFFVø. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1 0,81 0,50 0,25 0,06 Vandløb af type 2 og 3 0,83 0,50 0,33 0,10 Typeområde Antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m 2 vandløb Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 1 160 130 80 40 10 Typeområde Antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m vandløb Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Vandløb af type 2 og 3 300 250 150 100 30 3.2. Søer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Tabel 6. Dansk søplanteplanktonindeks, DSPI. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 5, 11 og 13 0,80 0,60 0,40 0,20 Søer af type 9 og 10 0,80 0,60 0,40 0,20 Typeområde Indeksscore Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 5, 11 og 13 20 Grænse mellem 18 og 17 Grænse mellem 13 og 12 Grænse mellem 8 og 7 Grænse mellem 3 og 2 Søer af type 9 og 10 12 Grænse mellem 10 og 9 Grænse mellem 7 og 6 Grænse mellem 4 og 3 Grænse mellem 1 og 0 Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2018/229. Tabel 7. Algebiomasse målt som klorofyl a 1 . Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1-8, 10, 12 og 14 0,55 0,32 0,14 0,07 Søer af type 9, 11, 13 og 15 0,63 0,30 0,13 0,08 Typeområde Klorofyl a , µg/l Referenceværdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1-8, 10, 12 og 14 3,85 7,0 12,0 27 56 Søer af type 9, 11, 13 og 15 7,5 11,7 25,0 56 90 1 Værdierne i tabellen anvendes alene ved klassificering af økologisk tilstand for søer, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkeligt datagrundlag til klassificering efter Dansk søplanteplanktonindeks, DSPI.

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Tabel 8. Dansk søvandplanteindeks, DSVI. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 5 og 13 0,80 0,60 0,40 0,20 Søer af type 9 og 10 0,80 0,60 0,40 0,20 Typeområde Indeksværdi Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 5, 9, 10 og 13 13 Grænse mellem 11 og 10 Grænse mellem 8 og 7 Grænse mellem 5 og 4 Grænse mellem 2 og 1 Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2018/229. Tabel 9. Dansk fytobenthosindeks. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 9 og 10 0,921 0,760 0,614 0,462 Typeområde Indeksværdi Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 9 og 10 5 4,686 4,041 3,459 2,849 Tabel 10. Anden akvatisk flora (kombineret indeks for fytobenthos og vandplanter) 2. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 9 og 10 0,8 0,6 0,4 0,2 2) Indekset for anden akvatisk flora kombinerer og vægter ligeligt indeksværdien fra Dansk søvandplanteindeks og indeksværdien fra Dansk fytobenthosindeks. Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Tabel 11. Dansk fiskeindeks for søer, DFFS. Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 9, 10, 11 og 13 0,75 0,54 0,34 0,15 Typeområde Indeksværdi Reference- værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 1, 9, 10 og 13 12 Grænse mellem 10 og 9 Grænse mellem 7 og 6 Grænse mellem 5 og 4 Grænse mellem 2 og 1 Søer af type 11 15 Grænse mellem 12 og 11 Grænse mellem 9 og 8 Grænse mellem 6 og 5 Grænse mellem 3 og 2 Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Tabel 12. Dansk bunddyrsindeks i søer (DLMI). Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig Søer af type 9 og 10 0,696 0,511 0,36 0,18 Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer Næringsstofforhold Tabel 13. Fosfor og kvælstof 3 . Typeområde Økologisk kvalitetsratio Grænse høj/god Grænse god/moderat Søer af type Fosfor (mg/l) Kvælstof (mg/l) Fosfor (mg/l) Kvælstof (mg/l) 1 0,040 0,74 0,063 1,01 2 0,029 0,59 0,034 0,79 5 og 6 0,024 0,52 0,042 0,76 9 0,06 1,05 0,082 1,31 10 0,029 0,59 0,034 0,78 11 og 12 0,033 1,19 0,150 1,32 13 og 14 0,114 1,30 0,133 1,69 15 0,049 1,31 0,194 2,29 3) Grænsen for både fosfor og kvælstof skal være overskredet, for at overskridelse af grænsen for næringsstoffer kan ændre tilstanden. Grænserne er angivet som tidsvægtede gennemsnit for perioden maj-september (begge inklusiv).

Sigtdybde Tabel 14. Sigtdybde Søtype Ligning Grænse høj/god Klorofyl a (µg/l) Grænse god/moderat Klorofyl a (µg/l) 1 Log 10 (sigt)=0,36-0,27×log 10 (klo)+0,87×log 10 (dyb) 10,5 24,5 5 og 6 Log 10 (sigt)=0,72-0,21×log 10 (klo)+0,30×log 10 (dyb)-0,27×log 10 (farve) 10,5 24,5 9 Log 10 (sigt)=0,53-0,38×log 10 (klo)+0,48×log 10 (dyb) 18 35 10 og 2 Log 10 (sigt)=0,79-0,47×log 10 (klo)+0,23×log 10 (dyb) 10,5 24,5 11 Log 10 (sigt)=0,42-0,36×log 10 (klo)+0,55×log 10 (dyb) 18 35 12 Log 10 (sigt)=0,87-0,52×log 10 (klo) 10,5 24,5 13 og 14 Log 10 (sigt)=0,71-0,26×log 10 (klo)+0,42×log 10 (dyb)-0,22×log 10 (farve) 18 35 15 Log 10 (sigt)=0,32-0,28×log 10 (klo)+0,59×log 10 (dyb) 18 35 Grænserne for sigtdybde er søspecifikke, og beregnes ud fra ovenstående søtypespecifikke formler på basis af tidsvægtet sommergennemsnit af indholdet af klorofyl a (klo), middeldybde (dyb) og farvetal (farve). Grænserne mellem høj og god tilstand og mellem god og moderat tilstand beregnes ved anvendelse af det angivne klorofylindhold for de to grænser. Iltforhold Tabel 15. Iltforhold. Søtype Høj/god tilstand Iltmætning (%) Moderat/ringe/dårlig tilstand Iltmætning (%) Søer af alle typer ≥ 60 ˂ 60 3.3. Kystvande Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Tabel 16. Algebiomasse målt som klorofyl a. Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig 1 Roskilde Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 2 Roskilde Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 6 Nordlige Øresund 1 0,79 0,59 0,39 0,20 16 Korsør Nor 1 0,83 0,64 0,43 0,21 17 Basnæs Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 18 Holsteinborg Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 24 Isefjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 25 Skælskør Fjord og Nor 1 0,83 0,64 0,43 0,21 28 Sejerø Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 29 Kalundborg Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 34 Smålandsfarvandet, syd 1 0,80 0,60 0,40 0,20 35 Karrebæk Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 36 Dybsø Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 37 Avnø Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 38 Guldborgsund 1 0,80 0,60 0,40 0,20 44 Hjelm Bugt 1 0,78 0,62 0,41 0,21 45 Grønsund 1 0,78 0,62 0,41 0,21 46 Fakse Bugt 1 0,78 0,62 0,41 0,21 47 Præstø Fjord 1 0,78 0,62 0,41 0,21 48 Stege Bugt 1 0,78 0,62 0,41 0,21 49 Stege Nor 1 0,78 0,62 0,41 0,21 56 Østersøen, Bornholm 1 0,78 0,62 0,41 0,21 57 Østersøen, Christiansø 1 0,78 0,62 0,41 0,21 59 Nærå Strand 1 0,83 0,64 0,43 0,21 62 Lillestrand 1 0,83 0,64 0,43 0,21 68 Lindelse Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 72 Kløven 1 0,80 0,60 0,40 0,20 74 Bredningen 1 0,80 0,60 0,40 0,20 80 Gamborg Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 82 Aborg Minde Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 83 Holckenhavn Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 84 Kerteminde Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 85 Kertinge Nor 1 0,83 0,64 0,43 0,21 86 Nyborg Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 87 Helnæs Bugt 1 0,80 0,60 0,40 0,20 89 Lunkebugten 1 0,80 0,60 0,40 0,20 90 Langelandssund 1 0,80 0,60 0,40 0,20 92 Odense Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 93 Odense Fjord, Seden Strand 1 0,83 0,64 0,43 0,21 95 Storebælt, SV 1 0,83 0,64 0,43 0,21 96 Storebælt, NV 1 0,83 0,64 0,43 0,21 101 Genner Bugt 1 0,80 0,60 0,40 0,20 102 Åbenrå Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 103 Als Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 104 Als Sund 1 0,80 0,60 0,40 0,20 105 Augustenborg Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 106 Haderslev Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 107 Juvre Dyb 2 0,67 0,44 0,29 0,15 108 Avnø Vig 1 0,80 0,60 0,40 0,20 109 Hejlsminde Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 110 Nybøl Nor 1 0,80 0,60 0,40 0,20 111 Lister Dyb 2 0,67 0,44 0,29 0,15 113 Flensborg Fjord, indre 1 0,80 0,60 0,40 0,20 114 Flensborg Fjord, ydre 1 0,80 0,60 0,40 0,20 119 Vesterhavet, syd 1 0,67 0,44 0,29 0,15 120 Knudedyb 2 0,67 0,44 0,29 0,15 121 Grådyb 2 0,67 0,44 0,29 0,15 122 Vejle Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 123 Vejle Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 124 Kolding Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 125 Kolding Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 127 Horsens Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 128 Horsens Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 133 Vesterhavet, nord 2 0,67 0,44 0,29 0,15 136 Randers Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 137 Randers Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 138 Hevring Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 139 Anholt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 140 Djursland Øst 1 0,83 0,64 0,43 0,21 141 Ebeltoft Vig 1 0,83 0,64 0,43 0,21 142 Stavns Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 144 Knebel Vig 1 0,83 0,64 0,43 0,21 145 Kalø Vig 1 0,83 0,64 0,43 0,21 146 Norsminde Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 1 0,83 0,64 0,43 0,21 154 Kattegat, Læsø 1 0,83 0,64 0,43 0,21 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 1 0,83 0,64 0,43 0,21 158 Hjarbæk Fjord 1 0,83 0,64 0,43 0,21 159 Mariager Fjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 160 Mariager Fjord, ydre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 165 Isefjord, indre 1 0,83 0,64 0,43 0,21 200 Kattegat, Nordsjælland 1 0,83 0,64 0,43 0,21 201 Køge Bugt 1 0,78 0,62 0,41 0,21 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m 1 0,83 0,64 0,43 0,21 206 Smålandsfarvandet, åbne del 1 0,80 0,60 0,40 0,20 207 Nakskov Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 208 Femerbælt 1 0,80 0,60 0,40 0,20 209 Rødsand og Bredningen 1 0,80 0,60 0,40 0,20 212 Faaborg Fjord 1 0,80 0,60 0,40 0,20 214 Det sydfynske Øhav 1 0,80 0,60 0,40 0,20 216 Lillebælt, syd 1 0,80 0,60 0,40 0,20 217 Lillebælt, Bredningen 1 0,80 0,60 0,40 0,20 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 1 0,83 0,64 0,43 0,21 221 Skagerrak 2 0,67 0,50 0,33 0,17 222 Kattegat, Aalborg Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 224 Nordlige Lillebælt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 231 Lillebælt, Snævringen 1 0,83 0,64 0,43 0,21 232 Nissum Bredning 1 0,83 0,64 0,43 0,21 233 Kås Bredning og Venø Bugt 1 0,83 0,64 0,43 0,21 234 Løgstør Bredning 1 0,83 0,64 0,43 0,21 235 Nibe Bredning og Langerak 1 0,83 0,64 0,43 0,21 236 Thisted Bredning 1 0,83 0,64 0,43 0,21 238 Halkær Bredning 1 0,83 0,64 0,43 0,21

1. Sommermiddel for klorofyl (maj-september)
2. 90 % fraktil for klorofyl fra marts til september Klorofyl a, µg/l Vandområde ID Vandområdenavn Reference¬værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig 1 Roskilde Fjord, ydre 1 1,8 2,2 2,9 4,3 8,6 2 Roskilde Fjord, indre 1 2,7 3,3 4,3 6,4 12,9 6 Nordlige Øresund 1 0,9 1,2 1,5 2,3 4,6 16 Korsør Nor 1 1,6 1,9 2,5 3,8 7,5 17 Basnæs Nor 1 1,7 2,1 2,8 4,2 8,4 18 Holsteinborg Nor 1 1,9 2,3 3,1 4,6 9,3 24 Isefjord, ydre 1 1,2 1,4 1,8 2,7 5,4 25 Skælskør Fjord og Nor 1 1,8 2,2 2,8 4,3 8,5 28 Sejerø Bugt 1 0,8 0,9 1,2 1,8 3,6 29 Kalundborg Fjord 1 0,8 0,9 1,2 1,8 3,7 34 Smålandsfarvandet, syd 1 1,1 1,4 1,9 2,8 5,6 35 Karrebæk Fjord 1 3,4 4,2 5,6 8,4 16,8 36 Dybsø Fjord 1 2,0 2,5 3,3 5,0 10,0 37 Avnø Fjord 1 1,3 1,7 2,2 3,4 6,7 38 Guldborgsund 1 1,3 1,6 2,1 3,1 6,3 44 Hjelm Bugt 1 0,8 1,0 1,3 1,9 3,8 45 Grønsund 1 1,0 1,3 1,6 2,4 4,8 46 Fakse Bugt 1 0,8 1,0 1,3 2,0 3,9 47 Præstø Fjord 1 1,8 2,3 2,9 4,3 8,6 48 Stege Bugt 1 1,3 1,6 2,0 3,0 6,1 49 Stege Nor 1 1,6 2,0 2,5 3,8 7,5 56 Østersøen, Bornholm 1 0,6 0,8 1,0 1,5 3,1 57 Østersøen, Christiansø 1 0,6 0,8 1,0 1,5 3,1 59 Nærå Strand 1 3,2 3,9 5,1 7,6 15,2 62 Lillestrand 1 1,6 1,9 2,4 3,7 7,3 68 Lindelse Nor 1 1,3 1,6 2,2 3,3 6,5 72 Kløven 1 1,2 1,5 2,1 3,1 6,2 74 Bredningen 1 4,8 6,0 8,0 12,1 24,1 80 Gamborg Fjord 1 1,2 1,5 2,0 2,9 5,9 82 Aborg Minde Nor 1 6,5 8,1 10,8 16,1 32,3 83 Holckenhavn Fjord 1 3,0 3,6 4,7 7,0 14,0 84 Kerteminde Fjord 1 1,8 2,2 2,8 4,3 8,5 85 Kertinge Nor 1 2,4 2,8 3,7 5,5 11,0 86 Nyborg Fjord 1 1,1 1,3 1,6 2,5 4,9 87 Helnæs Bugt 1 1,0 1,3 1,7 2,6 5,2 89 Lunkebugten 1 1,1 1,4 1,9 2,8 5,6 90 Langelandssund 1 0,9 1,1 1,4 2,2 4,3 92 Odense Fjord, ydre 1 2,1 2,5 3,2 4,8 9,6 93 Odense Fjord, Seden Strand 1 4,5 5,4 7,0 10,5 21,1 95 Storebælt, SV 1 0,8 0,9 1,2 1,8 3,7 96 Storebælt, NV 1 0,9 1,1 1,4 2,1 4,1 101 Genner Bugt 1 0,8 1,0 1,3 1,9 3,9 102 Åbenrå Fjord 1 0,6 0,8 1,0 1,5 3,1 103 Als Fjord 1 0,7 0,9 1,2 1,9 3,7 104 Als Sund 1 1,2 1,5 2,0 2,9 5,9 105 Augustenborg Fjord 1 1,5 1,9 2,6 3,8 7,7 106 Haderslev Fjord 1 4,9 6,1 8,2 12,2 24,5 107 Juvre Dyb 2 3,3 4,9 7,5 11,3 22,5 108 Avnø Vig 1 2,2 2,8 3,7 5,6 11,1 109 Hejlsminde Nor 1 4,0 5,0 6,6 9,9 19,8 110 Nybøl Nor 1 1,6 2,0 2,6 4,0 7,9 111 Lister Dyb 2 3,3 4,9 7,5 11,3 22,5 113 Flensborg Fjord, indre 1 0,8 1,0 1,4 2,1 4,2 114 Flensborg Fjord, ydre 1 0,7 0,9 1,2 1,8 3,5 119 Vesterhavet, syd 2 3,0 4,5 6,8 10,2 20,5 120 Knudedyb 2 3,3 4,9 7,5 11,3 22,5 121 Grådyb 2 3,3 4,9 7,5 11,3 22,5 122 Vejle Fjord, ydre 1 0,9 1,1 1,5 2,2 4,4 123 Vejle Fjord, indre 1 2,3 2,8 3,6 5,4 10,9 124 Kolding Fjord, indre 1 3,1 3,7 4,8 7,2 14,4 125 Kolding Fjord, ydre 1 1,5 1,8 2,3 3,4 6,9 127 Horsens Fjord, ydre 1 1,2 1,5 1,9 2,8 5,7 128 Horsens Fjord, indre 1 1,5 1,8 2,3 3,5 7,0 133 Vesterhavet, nord 2 3,0 4,5 6,8 10,2 20,5 136 Randers Fjord, indre 1 6,8 8,2 10,6 15,9 31,9 137 Randers Fjord, ydre 1 6,0 7,2 9,4 14,1 28,1 138 Hevring Bugt 1 1,0 1,2 1,6 2,3 4,7 139 Anholt 1 0,9 1,1 1,4 2,1 4,2 140 Djursland Øst 1 0,7 0,9 1,1 1,7 3,3 141 Ebeltoft Vig 1 0,8 1,0 1,3 2,0 4,0 142 Stavns Fjord 1 1,5 1,8 2,4 3,6 7,1 144 Knebel Vig 1 1,0 1,2 1,5 2,3 4,5 145 Kalø Vig 1 1,0 1,2 1,5 2,2 4,5 146 Norsminde Fjord 1 2,7 3,2 4,2 6,3 12,6 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 1 0,8 0,9 1,2 1,8 3,6 154 Kattegat, Læsø 1 1,2 1,4 1,8 2,7 5,5 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 1 1,8 2,1 2,7 4,1 8,2 158 Hjarbæk Fjord 1 4,8 5,8 7,5 11,2 22,4 159 Mariager Fjord, indre 1 2,0 2,4 3,1 4,6 9,3 160 Mariager Fjord, ydre 1 2,5 3,0 3,9 5,8 11,6 165 Isefjord, indre 1 1,6 1,9 2,5 3,8 7,5 200 Kattegat, Nordsjælland 1 0,7 0,9 1,2 1,8 3,5 201 Køge Bugt 1 0,8 1,1 1,3 2,0 4,0 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 1 0,8 1,0 1,3 1,9 3,8 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m 1 0,6 0,7 0,9 1,4 2,8 206 Smålandsfarvandet, åbne del 1 0,8 1,0 1,4 2,1 4,2 207 Nakskov Fjord 1 1,4 1,7 2,3 3,5 6,9 208 Femerbælt 1 1,0 1,3 1,7 2,5 5,0 209 Rødsand og Bredningen 1 1,2 1,5 2,0 3,0 5,9 212 Faaborg Fjord 1 1,0 1,3 1,7 2,6 5,2 214 Det sydfynske Øhav 1 0,8 1,1 1,4 2,1 4,2 216 Lillebælt, syd 1 0,6 0,7 1,0 1,5 3,0 217 Lillebælt, Bredningen 1 0,8 1,0 1,4 2,1 4,2 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 1 0,7 0,9 1,2 1,7 3,5 221 Skagerrak 2 2,0 3,0 4,0 6,0 12,0 222 Kattegat, Aalborg Bugt 1 1,2 1,4 1,9 2,8 5,6 224 Nordlige Lillebælt 1 0,8 1,0 1,2 1,9 3,7 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 1 0,9 1,1 1,4 2,2 4,3 231 Lillebælt, Snævringen 1 0,8 1,0 1,3 1,9 3,8 232 Nissum Bredning 1 1,1 1,4 1,8 2,7 5,3 233 Kås Bredning og Venø Bugt 1 1,3 1,5 2,0 2,9 5,9 234 Løgstør Bredning 1 1,4 1,7 2,2 3,3 6,7 235 Nibe Bredning og Langerak 1 2,1 2,5 3,2 4,8 9,7 236 Thisted Bredning 1 1,4 1,7 2,2 3,4 6,7 238 Halkær Bredning 1 4,7 5,7 7,4 11,1 22,1

1. Sommermiddel for klorofyl (maj-september)
2. 90 % fraktil for klorofyl fra marts til september Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Tabel 17. Dybdegrænse for hovedudbredelse af angiospermer (rodfæstede bundplanter) Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig 1 Roskilde Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 2 Roskilde Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 6 Nordlige Øresund 0,90 0,74 0,50 0,25 16 Korsør Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 17 Basnæs Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 18 Holsteinborg Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 24 Isefjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 25 Skælskør Fjord og Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 28 Sejerø Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 29 Kalundborg Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 34 Smålandsfarvandet, syd 0,90 0,74 0,50 0,25 35 Karrebæk Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 36 Dybsø Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 37 Avnø Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 38 Guldborgsund 0,90 0,74 0,50 0,25 44 Hjelm Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 45 Grønsund 0,90 0,74 0,50 0,25 46 Fakse Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 47 Præstø Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 48 Stege Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 49 Stege Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 56 Østersøen, Bornholm 0,90 0,74 0,50 0,25 57 Østersøen, Christiansø 0,90 0,74 0,50 0,25 59 Nærå Strand 0,90 0,74 0,50 0,25 62 Lillestrand 0,90 0,74 0,50 0,25 68 Lindelse Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 72 Kløven 0,90 0,74 0,50 0,25 74 Bredningen 0,90 0,74 0,50 0,25 80 Gamborg Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 82 Aborg Minde Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 83 Holckenhavn Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 84 Kerteminde Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 85 Kertinge Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 86 Nyborg Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 87 Helnæs Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 89 Lunkebugten 0,90 0,74 0,50 0,25 90 Langelandssund 0,90 0,74 0,50 0,25 92 Odense Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 93 Odense Fjord, Seden Strand 0,90 0,74 0,50 0,25 95 Storebælt, SV 0,90 0,74 0,50 0,25 96 Storebælt, NV 0,90 0,74 0,50 0,25 101 Genner Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 102 Åbenrå Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 103 Als Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 104 Als Sund 0,90 0,74 0,50 0,25 105 Augustenborg Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 106 Haderslev Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 107 Juvre Dyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 108 Avnø Vig 0,90 0,74 0,50 0,25 109 Hejlsminde Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 110 Nybøl Nor 0,90 0,74 0,50 0,25 111 Lister Dyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 113 Flensborg Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 114 Flensborg Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 119 Vesterhavet, syd Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 120 Knudedyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 121 Grådyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 122 Vejle Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 123 Vejle Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 124 Kolding Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 125 Kolding Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 127 Horsens Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 128 Horsens Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 133 Vesterhavet, nord Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 136 Randers Fjord, indre Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 137 Randers Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 138 Hevring Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 139 Anholt 0,90 0,74 0,50 0,25 140 Djursland Øst 0,90 0,74 0,50 0,25 141 Ebeltoft Vig 0,90 0,74 0,50 0,25 142 Stavns Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 144 Knebel Vig 0,90 0,74 0,50 0,25 145 Kalø Vig 0,90 0,74 0,50 0,25 146 Norsminde Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 0,90 0,74 0,50 0,25 154 Kattegat, Læsø 0,90 0,74 0,50 0,25 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 0,90 0,74 0,50 0,25 158 Hjarbæk Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 159 Mariager Fjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 160 Mariager Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 165 Isefjord, indre 0,90 0,74 0,50 0,25 200 Kattegat, Nordsjælland 0,90 0,74 0,50 0,25 201 Køge Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m 0,90 0,74 0,50 0,25 206 Smålandsfarvandet, åbne del 0,90 0,74 0,50 0,25 207 Nakskov Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 208 Femerbælt 0,90 0,74 0,50 0,25 209 Rødsand og Bredningen 0,90 0,74 0,50 0,25 212 Faaborg Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25 214 Det sydfynske Øhav 0,90 0,74 0,50 0,25 216 Lillebælt, syd 0,90 0,74 0,50 0,25 217 Lillebælt, Bredningen 0,90 0,74 0,50 0,25 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 0,90 0,74 0,50 0,25 221 Skagerrak Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 222 Kattegat, Aalborg Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 224 Nordlige Lillebælt 0,90 0,74 0,50 0,25 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 231 Lillebælt, Snævringen 0,90 0,74 0,50 0,25 232 Nissum Bredning 0,90 0,74 0,50 0,25 233 Kås Bredning og Venø Bugt 0,90 0,74 0,50 0,25 234 Løgstør Bredning 0,90 0,74 0,50 0,25 235 Nibe Bredning og Langerak 0,90 0,74 0,50 0,25 236 Thisted Bredning 0,90 0,74 0,50 0,25 238 Halkær Bredning 0,90 0,74 0,50 0,25

Dybdegrænse, meter Vandområde ID Vandområdenavn Reference¬værdi Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig 1 Roskilde Fjord, ydre 7,5 6,8 5,6 3,8 1,9 2 Roskilde Fjord, indre 4,9 4,4 3,6 2,5 1,2 6 Nordlige Øresund 8,5 7,7 6,3 4,3 2,1 16 Korsør Nor 5,2 4,7 3,8 2,6 1,3 17 Basnæs Nor 5,6 5,0 4,1 2,8 1,4 18 Holsteinborg Nor 5,6 5,0 4,1 2,8 1,4 24 Isefjord, ydre 7,5 6,8 5,6 3,8 1,9 25 Skælskør Fjord og Nor 5,3 4,8 3,9 2,7 1,3 28 Sejerø Bugt 13,3 12,0 9,8 6,7 3,3 29 Kalundborg Fjord 11,0 9,9 8,1 5,5 2,8 34 Smålandsfarvandet, syd 6,9 6,2 5,1 3,5 1,7 35 Karrebæk Fjord 5,6 5,0 4,1 2,8 1,4 36 Dybsø Fjord 5,5 5,0 4,1 2,8 1,4 37 Avnø Fjord 6,3 5,7 4,7 3,2 1,6 38 Guldborgsund 5,3 4,8 3,9 2,7 1,3 44 Hjelm Bugt 9,8 8,8 7,3 4,9 2,5 45 Grønsund 11,2 10,1 8,3 5,6 2,8 46 Fakse Bugt 9,1 8,2 6,7 4,6 2,3 47 Præstø Fjord 5,4 4,9 4,0 2,7 1,4 48 Stege Bugt 6,5 5,9 4,8 3,3 1,6 49 Stege Nor 5,3 4,8 3,9 2,7 1,3 56 Østersøen, Bornholm 10,2 9,2 7,5 5,1 2,6 57 Østersøen, Christiansø 10,2 9,2 7,5 5,1 2,6 59 Nærå Strand 5,2 4,7 3,8 2,6 1,3 62 Lillestrand 6,0 5,4 4,4 3,0 1,5 68 Lindelse Nor 6,4 5,8 4,7 3,2 1,6 72 Kløven 6,5 5,9 4,8 3,3 1,6 74 Bredningen 6,2 5,6 4,6 3,1 1,6 80 Gamborg Fjord 7,6 6,8 5,6 3,8 1,9 82 Aborg Minde Nor 6,2 5,6 4,6 3,1 1,6 83 Holckenhavn Fjord 5,8 5,2 4,3 2,9 1,5 84 Kerteminde Fjord 5,7 5,1 4,2 2,9 1,4 85 Kertinge Nor 5,2 4,7 3,8 2,6 1,3 86 Nyborg Fjord 8,4 7,6 6,2 4,2 2,1 87 Helnæs Bugt 7,7 6,9 5,7 3,9 1,9 89 Lunkebugten 7,9 7,1 5,8 4,0 2,0 90 Langelandssund 9,5 8,6 7,0 4,8 2,4 92 Odense Fjord, ydre 5,6 5,0 4,1 2,8 1,4 93 Odense Fjord, Seden Strand 5,4 4,9 4,0 2,7 1,4 95 Storebælt, SV 10,6 9,5 7,8 5,3 2,7 96 Storebælt, NV 10,5 9,5 7,8 5,3 2,6 101 Genner Bugt 10,9 9,8 8,1 5,5 2,7 102 Åbenrå Fjord 12,9 11,6 9,5 6,5 3,2 103 Als Fjord 10,5 9,5 7,8 5,3 2,6 104 Als Sund 7,7 6,9 5,7 3,9 1,9 105 Augustenborg Fjord 6,9 6,2 5,1 3,5 1,7 106 Haderslev Fjord 7,1 6,4 5,3 3,6 1,8 107 Juvre Dyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 108 Avnø Vig 6,3 5,7 4,7 3,2 1,6 109 Hejlsminde Nor 6,6 5,9 4,9 3,3 1,7 110 Nybøl Nor 7,5 6,8 5,6 3,8 1,9 111 Lister Dyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 113 Flensborg Fjord, indre 8,9 8,0 6,6 4,5 2,2 114 Flensborg Fjord, ydre 13,0 11,7 9,6 6,5 3,3 119 Vesterhavet, syd Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 120 Knudedyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 121 Grådyb Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 122 Vejle Fjord, ydre 9,9 8,9 7,3 5,0 2,5 123 Vejle Fjord, indre 7,6 6,8 5,6 3,8 1,9 124 Kolding Fjord, indre 7,4 6,7 5,5 3,7 1,9 125 Kolding Fjord, ydre 7,4 6,7 5,5 3,7 1,9 127 Horsens Fjord, ydre 11,5 10,4 8,5 5,8 2,9 128 Horsens Fjord, indre 8,0 7,2 5,9 4,0 2,0 133 Vesterhavet, nord Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 136 Randers Fjord, indre Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 137 Randers Fjord, ydre 8,9 8,0 6,6 4,5 2,2 138 Hevring Bugt 9,2 8,3 6,8 4,6 2,3 139 Anholt 11,4 10,3 8,4 5,7 2,9 140 Djursland Øst 10,4 9,4 7,7 5,2 2,6 141 Ebeltoft Vig 9,9 8,9 7,3 5,0 2,5 142 Stavns Fjord 10,0 9,0 7,4 5,0 2,5 144 Knebel Vig 9,0 8,1 6,7 4,5 2,3 145 Kalø Vig 9,5 8,6 7,0 4,8 2,4 146 Norsminde Fjord 5,6 5,0 4,1 2,8 1,4 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 9,4 8,5 7,0 4,7 2,4 154 Kattegat, Læsø 10,0 9,0 7,4 5,0 2,5 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 5,5 5,0 4,1 2,8 1,4 158 Hjarbæk Fjord 5,5 5,0 4,1 2,8 1,4 159 Mariager Fjord, indre 7,7 6,9 5,7 3,9 1,9 160 Mariager Fjord, ydre 5,1 4,6 3,8 2,6 1,3 165 Isefjord, indre 5,2 4,7 3,8 2,6 1,3 200 Kattegat, Nordsjælland 12,4 11,2 9,2 6,2 3,1 201 Køge Bugt 9,5 8,6 7,0 4,8 2,4 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 13,0 11,7 9,6 6,5 3,3 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m 11,4 10,3 8,4 5,7 2,9 206 Smålandsfarvandet, åbne del 9,5 8,6 7,0 4,8 2,4 207 Nakskov Fjord 6,1 5,5 4,5 3,1 1,5 208 Femerbælt 7,5 6,8 5,6 3,8 1,9 209 Rødsand og Bredningen 5,5 5,0 4,1 2,8 1,4 212 Faaborg Fjord 8,7 7,8 6,4 4,4 2,2 214 Det sydfynske Øhav 11,2 10,1 8,3 5,6 2,8 216 Lillebælt, syd 9,6 8,6 7,1 4,8 2,4 217 Lillebælt, Bredningen 11,5 10,4 8,5 5,8 2,9 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 11,5 10,4 8,5 5,8 2,9 221 Skagerrak Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 222 Kattegat, Aalborg Bugt 10,4 9,4 7,7 5,2 2,6 224 Nordlige Lillebælt 9,3 8,4 6,9 4,7 2,3 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 12,8 11,5 9,5 6,4 3,2 231 Lillebælt, Snævringen 12,8 11,5 9,5 6,4 3,2 232 Nissum Bredning 6,2 5,6 4,6 3,1 1,6 233 Kås Bredning og Venø Bugt 7,8 7,0 5,8 3,9 2,0 234 Løgstør Bredning 6,5 5,9 4,8 3,3 1,6 235 Nibe Bredning og Langerak 4,7 4,2 3,5 2,4 1,2 236 Thisted Bredning 6,5 5,9 4,8 3,3 1,6 238 Halkær Bredning 5,3 4,8 3,9 2,7 1,3

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Tabel 18. Dansk kvalitetsindeks DKI (bunddyr). Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse høj/god Grænse god/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårlig 1 Roskilde Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 2 Roskilde Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 6 Nordlige Øresund 0,84 0,68 0,45 0,23 16 Korsør Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 17 Basnæs Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 18 Holsteinborg Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 24 Isefjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 25 Skælskør Fjord og Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 28 Sejerø Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 29 Kalundborg Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 34 Smålandsfarvandet, syd 0,84 0,68 0,45 0,23 35 Karrebæk Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 36 Dybsø Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 37 Avnø Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 38 Guldborgsund 0,84 0,68 0,45 0,23 44 Hjelm Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 45 Grønsund 0,84 0,68 0,45 0,23 46 Fakse Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 47 Præstø Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 48 Stege Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 49 Stege Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 56 Østersøen, Bornholm 0,84 0,68 0,45 0,23 57 Østersøen, Christiansø 0,84 0,68 0,45 0,23 59 Nærå Strand 0,84 0,68 0,45 0,23 62 Lillestrand 0,84 0,68 0,45 0,23 68 Lindelse Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 72 Kløven 0,84 0,68 0,45 0,23 74 Bredningen 0,84 0,68 0,45 0,23 80 Gamborg Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 82 Aborg Minde Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 83 Holckenhavn Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 84 Kerteminde Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 85 Kertinge Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 86 Nyborg Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 87 Helnæs Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 89 Lunkebugten 0,84 0,68 0,45 0,23 90 Langelandssund 0,86 0,72 0,48 0,24 92 Odense Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 93 Odense Fjord, Seden Strand 0,84 0,68 0,45 0,23 95 Storebælt, SV 0,86 0,72 0,48 0,24 96 Storebælt, NV 0,84 0,68 0,45 0,23 101 Genner Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 102 Åbenrå Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 103 Als Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 104 Als Sund 0,84 0,68 0,45 0,23 105 Augustenborg Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 106 Haderslev Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 107 Juvre Dyb 0,80 0,60 0,40 0,20 108 Avnø Vig 0,84 0,68 0,45 0,23 109 Hejlsminde Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 110 Nybøl Nor 0,84 0,68 0,45 0,23 111 Lister Dyb 0,80 0,60 0,40 0,20 113 Flensborg Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 114 Flensborg Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 119 Vesterhavet, syd 0,80 0,60 0,40 0,20 120 Knudedyb 0,80 0,60 0,40 0,20 121 Grådyb 0,80 0,60 0,40 0,20 122 Vejle Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 123 Vejle Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 124 Kolding Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 125 Kolding Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 127 Horsens Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 128 Horsens Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 133 Vesterhavet, nord 0,80 0,60 0,40 0,20 136 Randers Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 137 Randers Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 138 Hevring Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 139 Anholt 0,84 0,68 0,45 0,23 140 Djursland Øst 0,84 0,68 0,45 0,23 141 Ebeltoft Vig 0,84 0,68 0,45 0,23 142 Stavns Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 144 Knebel Vig 0,84 0,68 0,45 0,23 145 Kalø Vig 0,84 0,68 0,45 0,23 146 Norsminde Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 0,84 0,68 0,45 0,23 154 Kattegat, Læsø 0,84 0,68 0,45 0,23 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 0,84 0,68 0,45 0,23 158 Hjarbæk Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 159 Mariager Fjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 160 Mariager Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 165 Isefjord, indre 0,84 0,68 0,45 0,23 200 Kattegat, Nordsjælland 0,84 0,68 0,45 0,23 201 Køge Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m 0,84 0,68 0,45 0,23 206 Smålandsfarvandet, åbne del 0,86 0,72 0,48 0,24 207 Nakskov Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 208 Femerbælt 0,86 0,72 0,48 0,24 209 Rødsand og Bredningen 0,84 0,68 0,45 0,23 212 Faaborg Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 214 Det sydfynske Øhav 0,86 0,72 0,48 0,24 216 Lillebælt, syd 0,86 0,72 0,48 0,24 217 Lillebælt, Bredningen 0,86 0,72 0,48 0,24 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 0,84 0,68 0,45 0,23 221 Skagerrak 0,80 0,60 0,40 0,20 222 Kattegat, Aalborg Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 224 Nordlige Lillebælt 0,84 0,68 0,45 0,23 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 231 Lillebælt, Snævringen 0,84 0,68 0,45 0,23 232 Nissum Bredning 0,84 0,68 0,45 0,23 233 Kås Bredning og Venø Bugt 0,84 0,68 0,45 0,23 234 Løgstør Bredning 0,84 0,68 0,45 0,23 235 Nibe Bredning og Langerak 0,84 0,68 0,45 0,23 236 Thisted Bredning 0,84 0,68 0,45 0,23 238 Halkær Bredning 0,84 0,68 0,45 0,23

Fysisk-kemiske kvalitetselementer Sigtdybe (lysforhold) Det understøttende kvalitetselement lys er defineret som et lyskrav for vækst af angiospermer (rodfæstede planter), svarende til mindst 16 % lys ved havbunden, udtrykt som middel for perioden marts - oktober. Dette krav skal således være opfyldt ved den vanddybde hvortil angiospermer som minimum skal kunne gro (god/moderat grænsen), jf. tabel 17. Iltforhold Det understøttende kvalitetselement iltforhold er defineret ved den procentvise andel af iltmålinger, hvor der er registreret iltsvind i perioden juli - oktober. Iltforholdene understøtter ikke god økologisk tilstand, hvis et eller begge af de to følgende kriterier er opfyldt: Moderat iltsvind (ilt 4 < mg/l) i mere end 50 % af tiden eller kraftigt iltsvind (ilt < 2mg/l) i mere end 10 % af tiden. Tabel 19. Iltforhold i kystvande. Vandområder God tilstand Alle kystvandområder I månederne med laveste iltniveau skal følgende være gældende: > 4 mg O2/l i mindst 50 % af tiden eller > 2 mg O2/l i mindst 10 % af tiden 3.4. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Kunstige og stærkt modificerede vandområder som mest ligner vandløb Tabel 20. Dansk vandløbsfaunaindeks, DVFI, ved mudderdækning < 10 %. Typeområde Faunaklasse Reference- værdi Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/dårligt Kunstige og stærkt modificerede vandområder (vandløb af type 1, 2 og 3) med mudderdækning < 10 % 7 Grænse mellem 6 og 5 Grænse mellem 5 og 4 Grænse mellem 4 og 3 Tabel 21. Dansk vandløbsfaunaindeks, DVFI, ved mudderdækning > 10 %. Typeområde Faunaklasse Reference- værdi Grænse maksimalt/godt Grænse godt/ringe Grænse ringe/dårligt Kunstige og stærkt modificerede vandområder (vandløb af type 1, 2 og 3) med mudderdækning > 10 % 7 Grænse mellem 6 og 5 Grænse mellem 4 og 3 Grænse mellem 3 og 2 Stærkt modificerede vandområder som mest ligner kystvande Tabel 22. Algebiomasse målt som klorofyl a. Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårligt 129 Nissum Fjord, ydre 0,83 0,64 0,43 0,21 130 Nissum Fjord, mellem 0,83 0,64 0,43 0,21 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 0,83 0,64 0,43 0,21 132 Ringkøbing Fjord 0,83 0,64 0,43 0,21 Klorofyl a, µg/l Vandområde ID Vandområdenavn Referenceværdi Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårligt 129 Nissum Fjord, ydre 1,6 1,9 2,5 3,7 7,5 130 Nissum Fjord, mellem 1,6 1,9 2,4 3,7 7,3 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 3,0 3,7 4,7 7,1 14,2 132 Ringkøbing Fjord 5,4 6,5 8,4 12,6 25,1 Tabel 23. Dybdegrænse for hovedudbredelse af angiospermer (rodfæstede bundplanter). Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårligt 129 Nissum Fjord, ydre 0,90 0,74 0,50 0,25 130 Nissum Fjord, mellem 0,90 0,74 0,50 0,25 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 0,90 0,74 0,50 0,25 132 Ringkøbing Fjord 0,90 0,74 0,50 0,25

Dybdegrænse, meter Vandområde ID Vandområdenavn Referenceværdi Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårligt 129 Nissum Fjord, ydre 5,4 4,9 4,0 2,7 1,4 130 Nissum Fjord, mellem 5,8 5,2 4,3 2,9 1,5 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 5,8 5,2 4,3 2,9 1,5 132 Ringkøbing Fjord 4,2 3,8 3,1 2,1 1,1 Tabel 24. Dansk kvalitetsindeks (bunddyr), DKI. Økologisk kvalitetsratio Vandområde ID Vandområdenavn Grænse maksimalt/godt Grænse godt/moderat Grænse moderat/ringe Grænse ringe/dårligt 129 Nissum Fjord, ydre 0,84 0,68 0,45 0,23 130 Nissum Fjord, mellem 0,84 0,68 0,45 0,23 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 0,84 0,68 0,45 0,23 132 Ringkøbing Fjord 0,84 0,68 0,45 0,23 Tabel 25. Iltforhold i stærkt modificerede vandområder. Godt potentiale Alle relevante vandområder I månederne med laveste iltniveau skal følgende være gældende: > 4 mg O2/l i mindst 50 % af tiden eller > 2 mg O2/l i mindst 10 % af tiden 3.5. Fastsættelse af grænser mellem kvalitetsklasser

1. For typer af overfladevand, for hvilke der for relevante biologiske kvalitetselementer ikke er fastsat værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.4, fastsættes værdier for sådanne grænser med udgangspunkt i værdier for typespecifikke biologiske referenceforhold som fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser, og værdierne i de nævnte tabeller ud fra følgende betragtninger: – Hvis der i en tabel i afsnit 3.1-3.4 for en anden type af samme kategori af overfladevand er fastsat værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som for den berørte type vil være konsistente med de relevante normgivende definitioner i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, anvendes disse værdier. – Ved fastsættelse af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som er forskellige fra værdier i tabellerne i afsnit 3.1-3.4 for andre typer af samme kategori af overfladevand, skal det sikres, at de fastsatte værdier er i overensstemmelse med ovennævnte normgivende definitioner, og at de repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i de nævnte tabeller.
2. Grænser mellem kvalitetsklasser fastsat efter nr. 1 skal ved førstkommende lejlighed indføjes i det relevante afsnit 3.1-3.4. 3.6. Ændring af metode til fastlæggelse af referenceforhold og fastsættelse af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser Oplysninger, der bliver tilgængelige i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammerne i bilag 1 og revisionen og ajourføringen af basisanalysen, kan afdække ny viden, som kan føre til, at overvågnings- og klassifikationssystemerne tilpasses videnskabelige og tekniske fremskridt, og i sidste ende til en revurdering af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.4 med henblik på at forbedre deres kvalitet. Såfremt en forudsætning for en metode, der er anvendt til fastlæggelse af værdier for typespecifikke biologiske referenceforhold, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser eller fastsættelse af grænser mellem kvalitetsklasser, ændres væsentligt, kan metoden ændres. De nye referenceværdier eller værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for de berørte typer af overfladevand, som bliver resultatet af anvendelsen af den nye metode, skal fortsat være i overensstemmelse med de relevante normgivende definitioner i afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og skal repræsentere samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 3.1-3.4.

Del B. Overvågningssystemer for grundvand

1. Retningslinjer for fastsættelse af tærskelværdier

1. Tærskelværdier fastsættes for alle forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, der som resultat af basisanalysen karakteriserer eller bidrager til at karakterisere grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster som værende i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand. 2) Tærskelværdier fastsættes på en sådan måde, at hvis de overskrides i et repræsentativt overvågningspunkt, indikerer det, at der er risiko for, at en eller flere af forudsætningerne for god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b, c og d, ikke er opfyldt. 3) Fastsættelsen af tærskelværdier baseres på

• omfanget af vekselvirkningen mellem grundvand og tilknyttede vandøkosystemer og afhængige terrestriske økosystemer, - indvirkning på grundvandets faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner, - alle forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandsforekomster som værende i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand, under hensyntagen til minimumslisten i afsnit 2, og - hydrogeologiske karakteristika, herunder oplysninger om baggrundsværdier og vandbalance. Der tages i forbindelse hermed hensyn til navnlig grundvandsforekomstens eller gruppen af grundvandsforekomsters indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og bl.a. humantoksikologisk og økotoksikologisk viden tages i betragtning. Fastsættelsen af tærskelværdier bør også ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, mulige naturlige forekomst, toksikologi, dispersionstendens, persistens og bioakkumulationspotentiale.

1. Hvor der af naturlige hydrogeologiske årsager forekommer forhøjede baggrundskoncentrationer af stoffer, ioner eller indikatorer herfor, tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst. Ved bestemmelse af baggrundskoncentrationerne bør der tages hensyn til følgende principper: a) Bestemmelse af baggrundskoncentrationer bør baseres på karakteriseringen af grundvandsforekomster efter reglerne i bekendtgørelse om basisanalyser og på resultaterne af grundvandsovervågningen efter specifikationerne i bilag 2. Overvågningsstrategien og fortolkningen af data bør tage hensyn til, at grundvandets strømningsforhold og kemiske forhold varierer horisontalt og vertikalt. b) Hvis der kun foreligger begrænsede grundvandsovervågningsdata, bør der indsamles flere data, og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer bestemmes på baggrund af de begrænsede overvågningsdata, eventuelt gennem en forenklet fremgangsmåde under anvendelse af en delmængde af prøverne, for hvilke indikatorerne ikke viser påvirkning fra menneskelig aktivitet. Hvor der foreligger oplysninger om geokemiske påvirkninger, bør disse også inddrages.

c) Hvis der kun foreligger utilstrækkelige grundvandovervågningsdata og ringe oplysninger om geokemiske påvirkninger, bør der indsamles flere data og oplysninger, og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer estimeres, eventuelt på baggrund af statistiske referenceresultater fra andre grundvandsforekomster af samme type i andre områder, for hvilke der foreligger tilstrækkelige data. 5) Fastsættelse af tærskelværdier bør understøttes af en mekanisme til kontrol af de indsamlede data baseret på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser og baggrundsniveauer for stoffer, der kan forekomme både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter. 6) For de grænseoverskridende grundvandsforekomster, som Danmark og Tyskland er fælles om, samordnes fastsættelsen af tærskelværdier med Tyskland i henhold til § 2 i bekendtgørelse om det internationale vanddistrikt. 2. Minimumsliste over forurenende stoffer og indikatorer for hvilke der skal overvejes at fastsætte tærskelværdier Stoffer eller ioner eller indikatorer, der kan forekomme naturligt eller som følge af menneskelige aktiviteter:

• arsen - cadmium - bly - kviksølv - ammonium - klorid - sulfat - nitriter - fosfor (total)/fosfater . Menneskeskabte syntetiske stoffer:
• trichlorethylen - tetrachlorethylen. Parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffer : 3) Hvad salt angår, kan der fastsættes tærskelværdier for enten sulfat og klorid eller ledningsevne.
• ledningsevne.

1. Undersøgelser af grundvandsforekomsters kemiske tilstand

1. Procedurerne i dette afsnit for undersøgelser til bestemmelse af den kemiske tilstand af en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand, og for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således.
2. I forbindelse med undersøgelserne omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, skal der tages hensyn til – oplysninger indsamlet som led i basisanalysen, – resultaterne af grundvandsovervågningen, og – alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt og grundvandskvalitetskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne i bilag 4.
3. Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra a og d, er opfyldt, foretages der, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af en passende aggregering af overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering af omfanget af den grundvandsforekomst, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi.

1. Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b og c, er opfyldt, vurderes, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af relevante overvågningsresultater og en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten – påvirkningen fra forurenende stoffer i grundvandsforekomster, – mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres eller sandsynligvis bliver overført fra grundvandsforekomsten til de tilknyttede overfladevandområder eller direkte afhængige terrestriske økosystemer, – den skønnede påvirkning fra mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres til de tilknyttede overfladevandområder og direkte afhængige terrestriske økosystemer, – omfanget af salt eller andre indtrængende stoffer i grundvandsforekomsten, og – den risiko, som de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten udgør for kvaliteten af drikkevand, der indvindes eller tænkes indvundet fra grundvandsforekomsten. Del C. Vurdering af overvågningsresultater og klassificering af miljøtilstand

1. Generelt

1. Hvis indholdet af en fysisk-kemisk eller kemisk målestørrelse i en given prøve ligger under kvantifikationsgrænsen, anvendes den halve kvantifikationsgrænse som måleresultat ved beregning af middelværdier.
2. Hvis den beregnede middelværdi af måleresultaterne, jf. nr. 1, bliver lavere end kvantifikationsgrænsen, betegnes værdien som værende under kvantifikationsgrænsen.
3. Nr. 1 finder ikke anvendelse på målestørrelser, der består af summen af en given gruppe af fysisk-kemiske parametre eller kemiske målestørrelser, herunder deres metabolitter og nedbrydnings- og reaktionsprodukter. I disse tilfælde sættes resultater, der er mindre end de enkelte stoffers kvantifikationsgrænse, til nul.

1. Vurdering og klassificering af overfladevandområders økologiske tilstand

1. Ved klassificering af de enkelte overfladevandområders økologiske tilstand skal a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.1-1.4, sammenholdes med de normgivende definitioner i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og de relevante værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som fremgår af del A, afsnit 3.1-3.3, eller som er fastsat efter fremgangsmåderne i del A, afsnit 3.5 og 3.6, b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B, afsnit 1-2, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. dog nr. 2.
2. Ved klassificering af kunstige og stærkt modificerede vandområders økologiske potentiale skal

a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.5, sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og de relevante værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som fremgår af del A, afsnit 3.4, eller som er fastsat efter fremgangsmåderne i del A, afsnit 3.5 og 3.6 b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B, afsnit 1 og 2, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 3) Et overfladevandområdes økologiske tilstand eller økologiske potentiale klassificeres som værende høj, god, moderat, ringe eller dårlig, henholdsvis maksimalt, godt, moderat, ringe eller dårligt, afhængigt af den laveste af værdierne for de biologiske og de kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, jf. dog nr. 4. 4) Hvis overfladevandområdets værdier for fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer ikke svarer til, hvad der for disse kvalitetselementer definerer høj økologisk tilstand eller maksimalt økologisk potentiale for pågældende kategori af overfladevand, kan den økologiske tilstand eller det økologiske potentiale uanset værdierne for de biologiske kvalitetselementer højst klassificeres som værende god eller godt. 3. Vurdering og klassificering af overfladevandområders kemiske tilstand 3.1. Analyse af langsigtede udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer På baggrund af overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer analyseres de langsigtede udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og biota, herunder særligt stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 omhandlet i del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, med henblik på fastlæggelse af foranstaltninger til at sikre, at sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter eller relevant biota. 3.2. Vurdering og klassificering af kemisk tilstand

1. Ved klassificering af overfladevandområdernes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand sammenholdes med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B, afsnit 2 og 3, i nævnte bilag 2.

1. Hvis et overfladevandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der for specifikke forurenende stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i nævnte bilag 2 fremgår af del B, afsnit 2 og 3, i nævnte bilag 2, klassificeres overfladevandområdets kemiske tilstand som værende god. Hvis overfladevandområdet ikke overholder alle de nævnte miljøkvalitetskrav, klassificeres den kemiske tilstand som værende ikke-god.
2. Hvis den beregnede middelværdi af en måling i henhold til afsnit 1, som udføres ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik for måling af det pågældende stof, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, betegnes som værende under kvantifikationsgrænsen for det målte stof, og kvantifikationsgrænsen for denne teknik overskrider det miljøkvalitetskrav for stoffet, der fremgår af nævnte bilag 2, del B, afsnit 2 og 3, tages resultatet for stoffet ikke i betragtning ved vurderingen af den kemiske tilstand som helhed for det pågældende vandområde.
3. Ved vurdering af den kemiske tilstand for et overfladevandområde, for hvilke der gennem målte eller anslåede koncentrationer i miljøet eller emissioner er blevet identificeret en mulig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet fra akut eksponering med forurenende stoffer omhandlet i nævnte bilag 2, del B, afsnit 3, anvendes for de relevante stoffer maksimumkoncentrationer for overfladevand, hvis der af nævnte bilag 2, del B, afsnit 3, fremgår sådanne.
4. Når overvågningsresultaterne vurderes i forhold til det relevante miljøkvalitetskrav, kan der tages hensyn til a) de naturlige baggrundskoncentrationer af cadmium og cadmiumforbindelser, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølvforbindelser og nikkel og nikkelforbindelser, hvis sådanne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante miljøkvalitetskrav, b) vandets hårdhed, pH, opløst organisk kulstof eller andre kvalitetsparametre, der påvirker biotilgængeligheden af cadmium og cadmiumforbindelser, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølvforbindelser og nikkel og nikkelforbindelser, idet den biotilgængelige koncentration fastsættes på grundlag af hertil egnet modellering af biotilgængeligheden.

1. Vurdering af kvaliteten af skaldyrvande

1. Ved vurdering af kvaliteten af overfladevandområder, som er udpeget som skaldyrvande, skal resultater af prøveudtagningerne sammenholdes med kvalitetskravene fastsat i bilag 2 og 3 til bekendtgørelse om skaldyrvande.
2. Skaldyrvande anses for at overholde de i nr. 1 nævnte kvalitetskrav, hvis vandprøver, som er udtaget fra de pågældende overfladevandområder på samme prøveudtagningssted over en periode på tolv måneder med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2 i bilag 1 til denne bekendtgørelse, viser, a) at 100 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene organiske halogenforbindelser og metaller, b) at 95 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene saltindhold og opløst ilt, og c) at 75 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for øvrige parametre.

Hvis der for et skaldyrvand er længere mellem intervallerne for prøveudtagning end de intervaller, der er anført i nævnte tabel 2, skal samtlige prøver overholde de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav, for at skaldyrvandet anses for at overholde kvalitetskravene. 3) Afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav tages ikke i betragtning ved beregningen af de i nr. 2 fastsatte procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe. 5. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand

1. Ved klassificering af grundvandforekomsternes kvantitative tilstand skal overvågningsresultater for ændringer i grundvandsstanden sammenholdes med definitionen af god kvantitativ tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
2. Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandforekomster vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af god kvantitativ tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis overvågningsresultaterne vurderes ikke at være i overensstemmelse med nævnte definition, klassificeres den kvantitative tilstand som værende ringe.

1. Identifikation og vurdering af udviklingstendenser for forurenende stoffer i grundvand

1. Langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster og ændringer i sådanne tendenser, herunder vending som følge af indsatsprogrammet, identificeres på baggrund af data fra kontrolovervågning og operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand. Tendenserne og ændringer heri påvises statistisk, jf. nr. 2.
2. Beregninger af tendenser og ændringer heri foretages for den enkelte grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster og baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanalyse, med henblik på analyse af tendenser i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter. For at undgå skævheder i identifikationen af tendenser, fastsættes måleresultatet for målinger under kvantifikationsgrænsen til halvdelen af værdien af den højeste kvantifikationsgrænse, der forekommer i tidsserierne, undtagen for det samlede pesticidindhold.
3. Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer, som forekommer både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til basislinjekoncentrationerne og historiske data, hvis sådanne data foreligger.
4. Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfaner i grundvandsforekomster, som kan gøre det vanskeligt at nå målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, herunder især virkningen af forureningsfaner, som skyldes punktkilder og jordforurening, foretages yderligere vurderinger i forhold til identificerede forurenende stoffer for at kontrollere, at forureningsfanerne ikke breder sig, ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet.

1. Fastlæggelse af udgangspunkter for vending af opadgående tendenser i grundvand

1. Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer i grundvand fastlægges som en procentdel af parameterværdierne for kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne vist i bilag 4.
2. Foranstaltningerne skal gennemføres, når koncentrationen af det pågældende forurenende stof når 75 % af parameterværdien for kvalitetskravet eller tærskelværdien fastsat for stoffet, medmindre: a) et tidligere udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er nødvendigt, for at foranstaltningerne kan forebygge væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem, b) et andet udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er berettiget, hvor det på grund af detektionsgrænsen ikke er muligt at konstatere en tendens ved koncentrationer svarende til 75 % af parameterværdierne, eller c) tendensens stigningstakt og muligheden for at vende den gør, at det ved et senere udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger fortsat vil være muligt at forebygge væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem. Et sådant senere udgangspunkt må ikke føre til forsinkelser i forhold til overholdelse af fristen for opfyldelse af miljømålene. For aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) skal udgangspunktet for gennemførelse af foranstaltninger fastlægges i overensstemmelse med både dette direktiv og vandrammedirektivet (2000/60/EF) og navnlig under fastholdelse af målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.
3. Så snart et udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der i henhold til basisanalysen er karakteriseret som truet, kan det ikke ændres i løbet af den seksårige vandområdeplanperiode.
4. Vending af tendenser skal påvises gennem programmerne til overvågning af kemisk tilstand for grundvand som specificeret i bilag 2, del B, afsnit 4.

1. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kemiske tilstand

1. Ved klassificering af grundvandforekomsternes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for ledningsevne og koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet sammenholdes med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne vist i bilag 4.
2. Ved vurdering af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Vurderingen af grundvandets kemiske tilstand sker på grundlag af en beregning af middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, jf. afsnit 1.

1. Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandforekomster er i overensstemmelse med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis overvågningsresultaterne ikke er i overensstemmelse med nævnte definition, klassificeres den kemiske tilstand som værende ringe, jf. dog nr. 4 og 5.
2. Hvis overvågningsresultaterne viser, at kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og relevante tærskelværdier vist i bilag 4 ikke er overskredet i nogen af overvågningspunkterne i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god.
3. Hvis overvågningsresultaternes manglende overensstemmelse med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand skyldes overskridelse af kvalitetskravene for grundvand fastsat i nævnte bilag 3 eller relevante tærskelværdier vist i bilag 4 i et eller flere overvågningspunkter, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god, hvis en relevant undersøgelse i overensstemmelse med del B, afsnit 3, bekræfter, a) at det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i del B, afsnit 3, nr. 3, kan fastslås, at koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider grundvandskvalitetskravene eller tærskelværdierne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres, b) at de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand som anført i definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er opfyldt, jf. del B, afsnit 3, nr. 4, c) at for grundvandsforekomster udpeget som drikkevandsforekomster efter § 16 i lov om vandplanlægning opfyldes kriterierne i samme lovs § 17 i overensstemmelse med del B, afsnit 3, nr. 4, og d) at grundvandsforekomsten eller de enkelte forekomster i gruppen af grundvandsforekomster ikke er så forurenede, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet.

1. Præsentation af overvågningsresultater For hvert vandområdedistrikt udarbejdes kort, der for hvert overfladevandområde og hver grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster viser miljøtilstanden. 9.1. Kort over overfladevandområders miljøtilstand Der udarbejdes kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte overfladevandområders økologiske tilstand eller økologiske potentiale som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 2. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 26 og 27. Overfladevandområder, som ikke har nået god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale som følge af manglende overholdelse af de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B, afsnit 1 og 2, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, markeres med en sort prik på kortene.

Der udarbejdes kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte overfladevandområders kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 3. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 28. Der kan udarbejdes yderligere kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer særskilt fra oplysninger vedrørende resten af de stoffer, som fremgår af afsnit 3 i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand: a) stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 (stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer , 4) PBT-stoffer: Stoffer, som er persistente, bioakkumulerbare og toksiske b) stof nr. 34-45 (nyligt identificerede stoffer), og c) stof nr. 2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28 (stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere miljøkvalitetskrav). I forbindelse hermed kan afvigelsen fra miljøkvalitetskravene i nævnte bilag 2, del B, afsnit 3, for de i litra a, b og c nævnte stoffer angives. Hvis der udarbejdes sådanne yderligere kort, skal det så vidt muligt sikres, at de er indbyrdes sammenlignelige på vandområdeplan og EU-plan. Tabel 26. Farvekoder for visning af overfladevandområders økologisk tilstand. Høj økologisk tilstand Blå God økologisk tilstand Grøn Moderat økologisk tilstand Gul Ringe økologisk tilstand Orange Dårlig økologisk tilstand Rød Tabel 27. Farvekoder for visning af økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder. Kunstige vandområder Stærkt modificerede vandområder Godt økologisk potentiale og derover Skravering med lige brede grønne og lysegrå striber Skravering med lige brede grønne og mørkegrå striber Moderat økologisk potentiale Skravering med lige brede gule og lysegrå striber Skravering med lige brede gule og mørkegrå striber Ringe økologisk potentiale Skravering med lige brede orange og lysegrå striber Skravering med lige brede orange og mørkegrå striber Dårligt økologisk potentiale Skravering med lige brede røde og lysegrå striber Skravering med lige brede røde og mørkegrå striber Tabel 28. Farvekoder for visning af overfladevandområders kemiske tilstand. God kemisk tilstand Blå Ikke god kemisk tilstand Rød 9.2. Kort over grundvandsforekomsters miljøtilstand Der udarbejdes kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster viser grundvandets kvantitative tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 5. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 29. Der udarbejdes endvidere kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster viser grundvandets kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 8. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 30. Hvis det er relevant og muligt, anføres alle de overvågningspunkter, hvor kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand eller tærskelværdier vist i bilag 4 overskrides.

Med en sort prik på kortene vises desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortene. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Tabel 29. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand. God kvantitativ tilstand Grøn Ringe kvantitativ tilstand Rød Tabel 30. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kemiske tilstand. God kemisk tilstand Grøn Ringe kemisk tilstand Rød

Bilag 4 Tærskelværdier for grundvandsforekomster

1. For grundvandsforekomster anvendes de generelle tærskelværdier for forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, som er fastsat efter retningslinjerne i bilag 3, del B, afsnit 1, og vist i tabel 1, jf. dog nr. 2.
2. Såfremt der for en grundvandsforekomst efter nævnte retningslinjer er fastsat en specifik tærskelværdi som vist i tabel 2-4 for et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator, anvendes denne tærskelværdi i stedet for tærskelværdien i tabel 1. Tabel 1. Generelle tærskelværdier for grundvandsforekomster. Stof/forureningsindikator Tærskelværdi Aluminium 100 µg/L Arsen 5 µg/L Bly 1 µg/L BTEXN (olie- og benzinstoffer) 1 µg/L Cadmium 0,5 µg/L Krom (total) 25 µg/L Cyanid (syreflygtigt) 50 µg/L Cyanid (total) 50 µg/L Diethylether 10 µg/L Iso-propanol 10 µg/L Klorerede opløsningsmidler 1 µg/L Sum af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter 3,0 µg/L Klorid 250 mg/L Kobber 100 µg/L Kviksølv 0,1 µg/L Methyl-isobutylketon 10 µg/L Phenoler 0,5 µg/L MTBE 5,0 µg/L Nikkel 10 µg/L Sum af PFAS 0,1 µg/L Vinylklorid 0,2 µg/L Zink 100 µg/L Tærskelværdien gælder for individuelle stoffer inden for pågældende gruppe af forurenende stoffer: Benzen, toluen, ethylbenzen, xylen og napthalen. Tærskelværdien gælder for individuelle stoffer inden for pågældende gruppe af forurenende stoffer: Tetrachloretylen, trichloethylen, cis-1,2-dichlorethylen, trans-1,2-dichloreth, 1,1-dichlorethylen, 1,1,1-trichlorethan, 1,1-dichlorethan, 1,2-dichlorethan, tetrachlormethan, chloroform, dichlormethan, chlorethan. Tærskelværdien gælder for individuelle stoffer inden for pågældende gruppe af forurenende stoffer: phenol, 2-methylphenol, 3-methylphenol, 4-methylphenol, 2,3-dimethylphenol, 2,4-dimethylphenol, 2,5-dimethylphenol, 2,6-dimethylphenol, 3,4-dimethylphenol, 3,5-dimethylphenol. Tærskelværdien gælder for summen af følgende stoffer: PFBS (perfluorbutansulfonsyre), PFHpA (perfluorheptansyre), PFHxS (perfluorhexansulfonsyre), PFNA (perfluornonansyre), PFOSA (perfluoroktansulfonamid), PFOS (perfluoroktansulfonsyre), PFOA (perfluor-oktansyre), PFBA (perfluorbutansyre), PFDA (perfluordecansyre) og 6:2 FTS (6:2 fluor-telomersulfonsyre), PFHxA (perfluorhexansyre) og PFPeA (perfluorpentansyre).

Grundvandsforekomstspecifikke tærskelværdier Tabel 2. Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Grundvandsforekomstspecifikke tærskelværdier. Grundvandsforekomst Aluminium Arsen Cadmium Nikkel dkmf_1114_ks 15,0 µg/L dkmf_1115_ks 15,0 µg/L dkmf_1117_ks 15,0 µg/L dkmf_1152_ks 15,0 µg/L dkmf_1203_ks 15,0 µg/L dkmf_1211_ks 15,0 µg/L dkmf_1216_ks 15,0 µg/L dkmf_1248_ks 15,0 µg/L dkmf_1258_ks 15,0 µg/L dkmf_1272_ks 15,0 µg/L dkmf_1279_ks 15,0 µg/L dkmf_1287_ks 15,0 µg/L dkmf_1288_ks 15,0 µg/L dkmf_1293_ks 15,0 µg/L dkmf_1304_ks 15,0 µg/L dkmf_1314_ks 15,0 µg/L dkmf_1333_ks 15,0 µg/L dkmf_1334_ks 15,0 µg/L dkmf_1335_ks 15,0 µg/L dkmf_1337_ks 15,0 µg/L dkmf_1338_kalk 7,5 µg/L dkmf_1340_kalk 7,5 µg/L dkmf_1342_ks 15,0 µg/L dkmf_1343_ks 15,0 µg/L dkmf_1344_ks 15,0 µg/L dkmf_1345_ks 15,0 µg/L dkmf_1346_ks 15,0 µg/L dkmf_1347_ks 15,0 µg/L dkmf_1348_ks 15,0 µg/L dkmf_1349_ks 15,0 µg/L dkmj_1_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1000_ks 30,0 µg/L dkmj_1001_ks 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1002_ks 7,5 µg/L dkmj_1003_ks 30,0 µg/L dkmj_1006_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1007_ks 7,5 µg/L dkmj_1008_ks 7,5 µg/L dkmj_1010_ks 7,5 µg/L dkmj_1071_ks 7,5 µg/L dkmj_1073_ks 7,5 µg/L dkmj_1074_ks 7,5 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1075_ks 7,5 µg/L dkmj_1077_ks 7,5 µg/L dkmj_1078_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1081_ks 7,5 µg/L dkmj_1085_ks 7,5 µg/L dkmj_1087_ks 7,5 µg/L dkmj_1089_ks 7,5 µg/L dkmj_1090_ks 7,5 µg/L dkmj_1091_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1092_ks 7,5 µg/L dkmj_1093_ks 7,5 µg/L dkmj_1094_ks 7,5 µg/L dkmj_1096_ks 7,5 µg/L dkmj_1098_ks 7,5 µg/L dkmj_11_ks 7,5 µg/L dkmj_1101_ks 7,5 µg/L dkmj_1102_ks 7,5 µg/L dkmj_1103_ks 30,0 µg/L dkmj_1104_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1105_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1106_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1109_ks 1000 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1110_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1111_ks 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_1113_ks 7,5 µg/L dkmj_122_ks 1000 µg/L dkmj_14_ks 7,5 µg/L dkmj_147_ks 7,5 µg/L dkmj_15_ks 7,5 µg/L dkmj_16_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L dkmj_20_ks 7,5 µg/L dkmj_213_ks 7,5 µg/L dkmj_220_ks 7,5 µg/L dkmj_228_ks 7,5 µg/L dkmj_253_ks 1000 µg/L 30,0 µg/L dkmj_258_ks 7,5 µg/L dkmj_27_ks 7,5 µg/L dkmj_29_ks 7,5 µg/L dkmj_3_ks 7,5 µg/L dkmj_32_ks 7,5 µg/L dkmj_34_ks 7,5 µg/L dkmj_357_ks 7,5 µg/L dkmj_365_ks 7,5 µg/L dkmj_367_ks 7,5 µg/L dkmj_37_ks 7,5 µg/L dkmj_39_ks 7,5 µg/L dkmj_391_ks 7,5 µg/L dkmj_4_ks 7,5 µg/L 30,0 µg/L dkmj_40_ks 7,5 µg/L dkmj_414_ks 7,5 µg/L dkmj_420_ks 7,5 µg/L dkmj_454_ks 7,5 µg/L dkmj_5_ks 7,5 µg/L dkmj_573_ks 7,5 µg/L dkmj_577_ks 7,5 µg/L dkmj_578_ks 7,5 µg/L dkmj_583_ks 7,5 µg/L dkmj_591_ks 7,5 µg/L dkmj_592_ks 7,5 µg/L dkmj_593_ks 7,5 µg/L dkmj_597_ks 7,5 µg/L dkmj_608_ks 1000 µg/L dkmj_628_ks 7,5 µg/L dkmj_640_ks 7,5 µg/L dkmj_670_ks 1000 µg/L dkmj_675_ks 7,5 µg/L dkmj_683_ks 7,5 µg/L dkmj_702_ks 7,5 µg/L dkmj_706_ks 7,5 µg/L dkmj_709_ks 7,5 µg/L dkmj_710_ks 7,5 µg/L dkmj_722_ks 7,5 µg/L dkmj_83_ks 1000 µg/L dkmj_88_ks 7,5 µg/L dkmj_9_ks 7,5 µg/L dkmj_960_ks 1000 µg/L 30,0 µg/L dkmj_961_ks 7,5 µg/L dkmj_964_ks 7,5 µg/L dkmj_966_ks 7,5 µg/L dkmj_968_ks 1000 µg/L dkmj_979_ks 7,5 µg/L dkmj_980_ks 7,5 µg/L dkmj_982_ks 7,5 µg/L dkmj_984_ks 1000 µg/L dkmj_988_ks 1000 µg/L dkmj_989_ks 7,5 µg/L dkmj_990_ks 7,5 µg/L dkmj_991_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L dkmj_992_ks 1000 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L dkmj_994_ks 7,5 µg/L dkmj_996_ks 1000 µg/L 30,0 µg/L dkmj_997_ks 7,5 µg/L dkmj_999_ks 1000 µg/L 7,5 µg/L 0,75 µg/L 30,0 µg/L

Tærskelværdien gælder for prøver i surt vand, defineret som pH ≤ 6 Tærskelværdien gælder for prøver i reduceret, neutralt vand, defineret som NO 3 ≤ 2 mg/L og pH > 6 Tærskelværdien gælder for prøver i oxideret, surt vand, defineret som NO 3 > 2 mg/L og pH ≤ 6 Tabel 3. Vandområdedistrikt Sjælland. Grundvandsforekomstspecifikke tærskelværdier. Grundvandsforekomst Aluminium Arsen Cadmium Nikkel dkms_3001_ks 15,0 µg/L dkms_3004_ks 15,0 µg/L dkms_3007_ks 15,0 µg/L dkms_3009_ks 15,0 µg/L dkms_3010_ks 15,0 µg/L dkms_3117_ks 15,0 µg/L dkms_3208_ks 15,0 µg/L dkms_3258_ks 15,0 µg/L dkms_3308_ks 15,0 µg/L dkms_3314_ks 15,0 µg/L dkms_3316_ks 15,0 µg/L dkms_3346_ks 15,0 µg/L dkms_3396_ks 15,0 µg/L dkms_3402_ks 15,0 µg/L dkms_3417_ks 15,0 µg/L dkms_3468_ks 15,0 µg/L dkms_3471_ks 15,0 µg/L dkms_3484_ks 15,0 µg/L dkms_3512_ks 15,0 µg/L dkms_3537_ks 15,0 µg/L dkms_3616_ks 15,0 µg/L dkms_3633_ks 15,0 µg/L dkms_3634_ks 15,0 µg/L dkms_3635_ks 15,0 µg/L dkms_3637_ks 15,0 µg/L dkms_3638_ks 15,0 µg/L dkms_3639_ks 15,0 µg/L dkms_3644_ks 15,0 µg/L dkms_3647_ks 15,0 µg/L dkms_3648_ks 15,0 µg/L dkms_3650_ks 15,0 µg/L dkms_3653_ks 15,0 µg/L dkms_3654_ks 15,0 µg/L dkms_3655_ks 15,0 µg/L dkms_3667_ks 15,0 µg/L Tærskelværdien gælder for prøver i reduceret, neutralt vand, defineret som NO 3 ≤ 2 mg/L og pH > 6 Tabel 4. Internationalt vandområdedistrikt. Grundvandsforekomstspecifikke tærskelværdier. Grundvandsforekomst Aluminium Arsen Cadmium Nikkel dkmj_1068_ks 30,0 µg/L dkmj_2_ks 1000 µg/L 30,0 µg/L Tærskelværdien gælder for prøver i surt vand, defineret som pH ≤ 6 Tærskelværdien gælder for prøver i oxideret, surt vand, defineret som NO 3 > 2 mg/L og pH ≤ 6