Bekendtgørelse om tilskud til miljø- og klimavenligt græs for 2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 80 af 23/01/2023 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, § 4, § 13, stk. 1, og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse:
Ordningens indhold
§ 1. Der kan ydes tilskud til landbrugere, der anvender en længere omdriftstid i driften af visse græsarealer, som ikke udsættes for jordbearbejdning.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Ansøgt mark: Mark, for hvilken der er ansøgt om tilskud, og som ikke omfatter de i § 4, stk. 1, omhandlede arealer.
- GLM: Minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 13 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 og i bekendtgørelse om konditionalitet for 2023.
- Grundbetaling: Grundbetaling til landbrugere på baggrund af betalingsrettigheder (grundbetalingsordningen), jf. artikel 32 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, som omhandlet i artikel 21 og 22 i forordning (EU) 2021/2115.
- IMK: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort.
- Jordbearbejdning: Enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.
- Overdragelse af areal: Overdragelse af det økonomiske ansvar for driften af arealet til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse.
- Permanent græsareal: Areal, der har haft græs og andet grøntfoder som plantedække i fem år eller mere, og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 15. september.
Ansøgning om tilskud
§ 3. Ansøgning om tilskud skal ske i henhold til §§ 3-9, § 11, stk. 1, 2 og 4, og §§ 12-14 om henholdsvis fællesskema, IMK og fuldmagt i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.
(Stk. 2)
§ 4. Ansøgning om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer:
- Areal, der i 2023 ikke er registreret som beliggende inden for kortlaget "Miljø- og klimavenligt græs", jf. https://kort.lbst.dk/4.
- Areal, der 1. november 2022 er registreret som § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf. https://kort.lbst.dk/4.
- Areal, der i 2023 er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 4), jf. https://kort.lbst.dk/4.
- Areal, der i 2023 er registreret i IMK som ikkeproduktive områder eller landskabstræk omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 8), jf. bilag III i forordning (EU) 2021/2115 og bekendtgørelse om konditionalitet for 2023.
- Arealet, der i 2023 er registreret som beliggende inden for permanente græsarealer i Natura 2000-områder omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 9), jf. https://kort.lbst.dk/4.
- Areal, der i 2023 er registreret i IMK som areal, der ikke er tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen. Stk. 2. De i stk. 1 anførte arealer kan dog indgå i den indtegnede ansøgte mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning om tilskud og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.
Kriterier for tilskud
§ 5. Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier:
- Arealet må ikke have været udsat for jordbearbejdning fra den 1. maj 2021 til og med den 31. december 2022.
- Arealet skal i 2021 og 2022 i fællesskema have været anmeldt med en af de i bilagene anførte afgrøder. De i bilag 2 anførte afgrøder må dog kun have været anmeldt i 2021.
- Arealet skal i 2021 og 2022 have været udlagt med en af de i bilagene anførte afgrøder. De i bilag 2 anførte afgrøder må dog kun have været udlagt i 2021.
- Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2021, 2022 og 2023, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen i 2021, 2022 og 2023.
- Hver enkelt ansøgt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 ha.
- Bedriftens samlede areal, hvortil der ansøges om tilskud, skal ved udløb af ansøgningsfristen udgøre mindst 0,30 ha.
§ 6. Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier:
- Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af tilsagn om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under et af landdistriktsprogrammerne.
- Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af tilsagn om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115.
- Arealet må ikke være omfattet af ansøgning om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed, til ekstensivering med slæt eller til varieret planteproduktion under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115.
- Arealet må ved udløb af ansøgningsfristen ikke være omfattet af en regulering, der har virkning i 2023, og som indebærer, at arealet ikke må udsættes for jordbearbejdning, som følge af a) tilskud i medfør af anden lovgivning end reglerne for de i nr. 1-3 omhandlede tilskudsordninger, b) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, c) servitut eller d) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning og bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.
Forpligtelser
§ 7. Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende forpligtelser:
- Arealet skal i 2023 i fælleskema være anmeldt med en af de i bilag 1 eller 3 anførte afgrøder.
- Arealet skal i 2023 være udlagt med en af de i bilag 1 eller 3 anførte afgrøder.
- Arealet må i 2023 ikke udsættes for jordbearbejdning.
- Arealet må ikke anvendes som erstatning for arealer, der i 2023 ikke kan opfylde GLM 8, jf. § 13 i bekendtgørelse om konditionalitet for 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.
Tilskuddets størrelse og overdragelse af areal
(Stk. 3)
§ 8. Tilskuddet udgør 201,34 EUR pr. ha, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ved underansøgning under ordninger omfattet af artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 kan det i stk. 1 anførte tilskud blive forhøjet med maksimalt 10 pct. Stk. 3. Ved overansøgning under ordninger omfattet af artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 kan det i stk. 1 anførte tilskud blive nedsat.
(Stk. 2)
§ 9. Hvis et areal, hvortil der er søgt tilskud, bliver overdraget helt eller delvis i 2023, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til ansøger. Ansøger forbliver ansvarlig for opfyldelse af forpligtelser og kriterier for tilskud, jf. kapitel 4 og 5. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis rådigheden over et areal, hvortil der er søgt tilskud, overgår til en anden landbruger i 2023.
Manglende opfyldelse af forpligtelser og kriterier for tilskud
(Stk. 4)
§ 10. Manglende opfyldelse af kriterier for tilskud, jf. kapitel 4, er omfattet af reglen i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 2. Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. kapitel 5, er omfattet af reglerne i § 6, stk. 2, §§ 14-17, § 19 og §§ 21-23 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 3. Forsinket ansøgning om tilskud og ændring af ansøgning om tilskud, jf. § 6 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, er omfattet af reglerne i § 7 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 4. Manglende anmeldelse af alle bedriftens arealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse de nævnte bestemmelse, er omfattet af reglerne i § 8 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Kontrol
§ 11. Ordningen for tilskud til miljø- og klimavenligt græs for 2023 kontrolleres i henhold til § 3, § 4 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Obligatorisk digital kommunikation
§ 12. Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.
(Stk. 2)
§ 13. Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv, jf. dog § 14, stk. 1. Stk. 2. Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv, jf. dog § 14, stk. 2.
(Stk. 2)
§ 14. Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 om forhold, som konstateres ved satellitbaseret kontrol, skal ske i overensstemmelse med § 3 og § 24 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 2. Besvarelse af partshøringen, jf. stk. 1, skal tilsvarende ske i overensstemmelse med § 3 og § 24 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Ikrafttræden
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.
Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Jesper Loldrup/
Bilag 1 Afgrødekoder I
Afgrødekode Afgrødenavn Græsmarksplanter, omdrift 170 Græs til fabrik (omdrift) 172 Lucernegræs, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder 174 Kløvergræs til fabrik 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgplanter (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) 266 Græs under 50 % kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 267 Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 268 Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 270 Græs til udegrise, omdrift 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgplanter 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud Græs, permanent 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 251 Permanent græs, lavt udbytte 252 Permanent græs, normalt udbytte 255 Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne 256 Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne 257 Permanent græs, uden kløver 259 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 272 Permanent græs til fabrik 274 Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 % lucerne 279 Permanent kløvergræs til fabrik 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver 287 Græs til udegrise, permanent 305 Permanent græs uden udbetaling af økologi-tilskud 488 Hønsegård, permanent græs
Bilag 2 Afgrødekoder II
Afgrødekode Afgrødenavn Græsmarksplanter, omdrift 236 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 237 Græs med kløver/lucerne, over 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn
Bilag 3 Afgrødekoder III
Afgrødekode Afgrødenavn Græsmarksplanter, omdrift 482 Skovlandbrug med permanent græs 483 Skovlandbrug med græs i omdrift
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. januar 2023