Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af æglæggende høner, hønniker og forældredyr m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 818 af 15/06/2023 I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 2 og 3, § 13, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 25, stk. 2, § 27, stk. 3, 4 og 5, § 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
(Stk. 5)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktionssystemer med 350 eller flere æglæggende høner. Stk. 2. Bestemmelsen i § 3 finder også anvendelse på hold af mindre end 350 æglæggende høner og på hønniker, der holdes med henblik på senere at blive æglæggende høner. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 4-27 finder også anvendelse på landbrugsmæssigt hold af mindre end 350 æglæggende høner, på kyllinger, på forældredyr og på hønniker, der holdes med henblik på senere at blive æglæggende høner. Stk. 4. Ved hold af 350 eller flere æglæggende høner på et CHR-nummer gælder for den besætningsansvarlige endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggende høner. Stk. 5. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Æglæggende høner: Høner af arten Gallus gallus, som har opnået en alder, hvor de lægger æg, og som holdes med henblik på produktion af æg, der ikke er beregnet til udrugning.
- Hønniker: Unghøner, der er beregnet til at blive forældredyr eller æglæggende høner, men som ikke er begyndt at lægge æg.
- Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus op til 72 timer efter klækning.
- Forældredyr: Høns, der holdes med henblik på produktion af æg til udrugning af kyllinger, der er beregnet til produktion af æglæggende høner.
- Rede: Et særskilt rum, i hvis gulvkomponenter der ikke må indgå trådnet, som kan komme i kontakt med høner, og som anvendes til æglægning af en enkelt høne eller en gruppe af høner (fællesrede).
- Strøelse: Løst og smuldrende materiale, som er velegnet til, at hønerne kan tilfredsstille deres adfærdsmæssige behov for at hakke, skrabe og støvbade.
- Nytteareal: Et areal med en bredde på mindst 30 cm, en hældning på højst 14 pct. og en fri højde på mindst 45 cm. Reder indgår ikke i opgørelsen af nyttearealet.
- Bursystemer: Et system, hvor æglæggende høner eller hønniker holdes i bure af enhver størrelse, hvor tilsyn og håndtering mm. af dyrene foregår udefra, og som ikke er beregnet til personadgang.
- Besætningsansvarlig: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene.
- Landbrugsmæssigt hold af æglæggende høner: Høner, der holdes med henblik på produktion af fødevarer eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål.
- CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer en virksomhed er tildelt i CHR.
Forbud mod bursystemer
§ 3. Hold af æglæggende høner og hønniker i enhver form for bursystem er forbudt.
Fælles regler for kyllinger, hønniker, forældredyr og æglæggende høner
Personale og tilsyn
§ 4. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
(Stk. 2)
§ 5. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at dyrene tilses mindst en gang dagligt, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også dyr, der holdes udendørs. Stk. 2. Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje.
Syge og tilskadekomne dyr
§ 6. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling eller aflives. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt efter behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum, når dette er hensigtsmæssigt.
Optegnelser
(Stk. 3)
§ 7. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der føres optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. Stk. 2. Hvis oplysningerne nævnt i stk. 1 kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
Indretning af produktionssystemer mv.
§ 8. De materialer, der anvendes til opførelse af huse, hvor dyrene holdes, herunder navnlig de materialer, som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
§ 9. Huse og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade.
§ 10. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene.
§ 11. Dyr, der holdes indendørs, må hverken holdes i permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig belysning.
Automatiseret og mekanisk udstyr
§ 12. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
§ 13. Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
Dyr, der holdes udendørs
§ 14. Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.
Foder og vand samt andre stoffer
(Stk. 2)
§ 15. Dyrene skal have nærende foder, der passer til deres alder og art, og fodermængden skal være tilstrækkelig til at holde dyrene i forsvarlig sundhedsmæssig tilstand og dække deres ernæringsbehov. Stk. 2. Dyrene må ikke gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre dem lidelse eller skade. Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade hos dyrene.
§ 16. Dyrene skal have adgang til en passende vandmængde af rimelig kvalitet eller have mulighed for at tilfredsstille deres væskebehov på andre måder.
§ 17. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene.
§ 18. Dyrene må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Aflivning, herunder slagtning, i besætningen
(Stk. 4)
§ 19. Den, der vil aflive fjerkræ, skal sikre sig, at fjerkræet aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning af fjerkræ ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1. Stk. 2. Aflivning, herunder slagtning, af fjerkræ må udføres ved metoderne nævnt i stk. 3 og 4 samt § 20. Stk. 3. Manuel eller mekanisk dislokation af halsen, må udføres, når følgende er opfyldt:
- Metoderne må ikke anvendes rutinemæssigt, og kun hvis der ikke er adgang til andre af de aflivningsmetoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr.1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
- Manuel dislokation af halsen må ikke udføres på fjerkræ med en levende vægt på mere end tre kg, og en person må højst aflive 70 styk fjerkræ dagligt.
- Mekanisk dislokation af halsen må kun udføres på fjerkræ med en levende vægt på op til fem kg. Stk. 4. Afhugning af hovedet må udføres, hvis dyret forud er bedøvet ved en metode, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
§ 20. Ud over de metoder, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4, kan aflivning, herunder slagtning, udføres i overensstemmelse med de metoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
§ 21. Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse og aflivning, herunder slagtning.
Operative og lignende indgreb
(Stk. 4)
§ 22. Der må ikke foretages næbtrimning, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Næbtrimning må i særlige tilfælde foretages på kyllinger, som er under 10 dage gamle. Der må maksimalt trimmes en tredjedel af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Stk. 3. Næbtrimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri. Stk. 4. Den besætningsansvarlige skal påse, at trimning af næb foretages i overensstemmelse med stk. 2-3, og at næbtrimningen i øvrigt sker på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.
(Stk. 3)
§ 23. Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt. Stk. 2. Amputation på en flok hanekyllinger kan dog ske inden 72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Stk. 3. Ved amputation af tæer, jf. stk. 2, må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes.
Aggregater, fjerpilningshæmmende midler mv.
§ 24. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.
§ 25. Der må ikke anvendes fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på høner for at reducere deres synsfelt (”briller”), eller sættes på hønernes øjeæble for at ændre deres farvesyn (farvede ”kontaktlinser”).
Avlsmetoder
(Stk. 2)
§ 26. Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.
§ 27. Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd.
Almindelige bestemmelser for produktionssystemer til æglæggende høner
Indretning af produktionssystemer mv.
(Stk. 2)
§ 28. Ægproduktionssystemer og tekniske anlæg skal være i god stand og indrettet således, at hønerne ikke beskadiges. Stk. 2. Produktionssystemer skal være indrettet således, at hønerne ikke kan undslippe.
(Stk. 3)
§ 29. Lyset i bygninger og produktionssystemer skal være tilstrækkeligt til, at hønerne tydeligt kan se hinanden, selv er klart synlige, kan få et visuelt overblik over deres omgivelser samt udfolde sig på normal vis. Stk. 2. Anvendes naturligt lys, skal vinduesåbningerne være anbragt således, at lyset fordeles jævnt i rummene. Er det naturlige lys ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravene i stk. 1, skal der være supplerende kunstig belysning. Stk. 3. Anvendes kunstig belysning, skal samme lysmængde tilstræbes for alle høner.
(Stk. 2)
§ 30. Hønerne skal efter de første tilpasningsdage sikres en døgnrytme på 24 timer, som indeholder en tilstrækkelig og uafbrudt mørkeperiode på cirka en tredjedel af døgnet. Stk. 2. Når lyset dæmpes, skal der være en periode med tusmørke af tilstrækkelig varighed, så hønerne kan sætte sig uden forstyrrelse og skader. Når lyset tændes, skal der være en periode, hvor lysintensiteten gradvis forøges.
(Stk. 2)
§ 31. Temperaturen i husene må ikke i væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i varme perioder. Stk. 2. Ventilation må ikke give hønerne træk.
(Stk. 2)
§ 32. Støjniveauet skal holdes så lavt som muligt, og vedvarende eller pludselig støj skal undgås. Stk. 2. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, vedligeholdes og drives på en sådan måde, at der opstår mindst mulig støj.
§ 33. Ved produktionssystemer med flere etager skal der være anordninger eller foranstaltninger, der giver mulighed for direkte og uhindret inspektion af alle etager og let udtagning af høner.
Rengøring mv.
(Stk. 3)
§ 34. Rum, inventar og redskaber, som hønerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres regelmæssigt. Rengøring og desinfektion af anlæg skal foretages mindst hver gang, at holdet af høner i det pågældende anlæg udskiftes. Stk. 2. Under hønernes ophold i anlægget skal samtlige overflader og alt udstyr rengøres på tilfredsstillende vis. Stk. 3. Ekskrementer skal fjernes så ofte, det er nødvendigt, og døde høner skal fjernes hver dag.
Særlige bestemmelser for alternative produktionssystemer til æglæggende høner
Belægningsgrad mm.
(Stk. 2)
§ 35. Belægningsgraden må ikke overstige 9 høner pr. m 2 nytteareal. Hønerne skal altid have fri adgang til nyttearealet. Stk. 2. I produktionssystemer med flere etager må der dog maksimalt være 18 høner pr. m² af det gulvareal, som er tilgængeligt for hønerne.
Indretning af produktionssystemet
(Stk. 2)
§ 36. Der skal være mindst en rede pr. 7 høner. Stk. 2. Ved anvendelse af fællesreder skal der være mindst 1 m 2 redeplads pr. 120 høner.
§ 37. Der skal være strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet, og der skal være mindst 250 cm 2 strøet gulvareal pr. høne.
§ 38. Nyttearealet skal være udformet således, at det giver tilstrækkelig støtte for alle de fremadrettede kløer på hver fod.
(Stk. 3)
§ 39. Der skal være mindst 15 cm siddepind uden skarpe kanter til hver høne. Stk. 2. Den vandrette afstand mellem siddepindene skal være mindst 30 cm, og mellem siddepinden og væggen skal der være mindst 20 cm. Stk. 3. Siddepindene skal være hævet over gulv- og nyttearealets niveau og må ikke være anbragt over strøelsesområdet.
(Stk. 2)
§ 40. Ved aflange fodertrug skal der være mindst 10 cm trugplads pr. høne. Stk. 2. Ved runde fodertrug skal der være mindst 4 cm trugplads pr. høne.
(Stk. 4)
§ 41. Ved drikkerender skal der være mindst 2,5 cm trugplads pr. høne. Stk. 2. Ved runde drikketrug skal der være mindst 1 cm trugplads pr. høne. Stk. 3. Ved vandingssystem med vandnipler eller drikkekopper skal der være mindst en nippel eller kop pr. 10 høner. Stk. 4. Ved rørdrikkeanlæg skal hver høne have adgang til mindst 2 drikkekopper eller vandnipler.
§ 42. Der skal være indrettet et alarmsystem, der sikrer hurtig indgriben ved svigt i de tekniske installationer, såfremt et svigt i installationerne vil medføre risiko for dyrenes sundhed og velfærd.
§ 43. I produktionssystemer, hvor høner kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, gælder endvidere følgende:
- Der må højst være 3 etager.
- Frihøjden mellem etagerne skal være mindst 45 cm.
- Drikke- og fodringsanlæg skal være fordelt, så alle høner har lige adgang.
- Etagerne skal være indrettet således, at ekskrementer ikke kan falde igennem til underliggende etager.
Adgang til udendørsarealer
§ 44. I produktionssystemer, hvor høner har adgang til udendørsarealer, gælder endvidere følgende:
- Der skal være flere udgangsåbninger fordelt jævnt over hele bygningens længde, som giver direkte adgang til udendørsarealet, og hver udgangsåbning skal være mindst 50 cm høj og 50 cm bred.
- Der skal være mindst 2 meter udgangsåbning pr. 1.000 høner.
- Udendørsarealet skal afpasses efter belægningsgraden og jordens karakter for at forebygge kontaminering.
- Udendørsarealet skal være forsynet med ly for vejr og vind og beskyttelse mod rovdyr, samt om nødvendigt have passende drikketrug.
Hold af æglæggende høner i bursystemer
(Stk. 2)
§ 45. Hold af æglæggende høner i bursystemer må i overgangsperioden, jf. § 47, stk. 2, kun ske i bursystemer, som opfylder bestemmelserne i §§ 4-13 og §§ 15-34. Stk. 2. Ved hold af æglæggende høner i bursystemer, gælder endvidere følgende:
- Burene må højst have 3 etager.
- Hønerne skal altid have fri adgang til et burs nytteareal.
- Mellem burene skal der være en gang med en bredde på mindst 90 cm, og der skal være mindst 35 cm mellem gangniveau og bunden i burene i de nederste etager.
- Burenes åbning skal have en sådan udformning og sådanne dimensioner, at en voksen høne kan tages ud, uden at den lider overlast eller bliver beskadiget.
- Der må højst være 10 høner pr. bur.
- For høner af lette og middelsvære racer skal der være mindst 750 cm2 burareal pr. høne, hvoraf mindst 600 cm2 er nytteareal. For høner af tunge racer skal der være mindst 900 cm2 burareal pr. høne, hvoraf mindst 720 cm2 er nytteareal. Burets samlede areal skal under alle omstændigheder være mindst 2.000 cm2.
- Burets højde skal være mindst 45 cm over nyttearealet og må ingen steder være lavere end 20 cm.
- Hønerne skal have adgang til en rede samt strøelse i passende mængder, der tilgodeser hønernes behov for at hakke, skrabe og støvbade. Har hønerne ikke konstant adgang til strøelsesarealet, indgår dette ikke i beregningen af nyttearealet.
- Burene skal være forsynet med passende kloslidningsanordninger.
- Der skal være mindst 15 cm siddepind uden skarpe kanter til hver høne. Siddepindene skal være hævet over nyttearealets niveau og må ikke være anbragt over strøelsesområdet.
- Fodertrug skal have en længde på mindst 12 cm pr. høne for lette racer, 15 cm pr. høne for middelsvære racer og 18 cm pr. høne for tunge racer.
- Anvendes vandingssystem med vandnipler eller drikkekopper, skal hver høne have adgang til mindst 3 nipler eller kopper. Hver vandnippel eller drikkekop må højst betjene 2 bure. Anvendes vandingssystem med vandtrug, skal truglængden være lige så lang som foreskrevet for fodertrug.
- Bevægelige fodertrug eller vandingstrug må ikke anvendes.
- Der skal være indrettet alarmsystem for hurtig indgriben ved svigt i de tekniske installationer.
Straffebestemmelser
(Stk. 3)
§ 46. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-4, § 5, stk. 2, § 6, § 7, stk. 1, eller 3, §§ 8-13, § 14, 1. pkt., §§ 15-18, § 19, stk. 2-4 eller §§ 22-45. Stk. 2. Vedudmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, 1. pkt. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
(Stk. 6)
§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 881 af 28. juni 2016 om beskyttelse af æglæggende høner ophæves. Stk. 3. For hold af æglæggende høner og hønniker i bursystemer, som er taget i brug inden den 1. juli 2023, finder § 3 først anvendelse fra den 1. juli 2035. Stk. 4. For hold af æglæggende høner i bursystemer, som er taget i brug inden den 1. juli 2023, finder bestemmelserne i § 45 anvendelse indtil den 1. juli 2035. Stk. 5. For hold af hønniker i bursystemer, som er taget i brug inden den 1. juli 2023, finder §§ 4-27 anvendelse indtil den 1. juli 2035. Stk. 6. For hold af æglæggende høner og hønniker i bursystemer, som er taget i brug inden den 1. juli 2023, og hvor de bygninger, hvori bursystemerne findes, efter den 1. juli 2023 undergår en større ombygning, finder § 3 anvendelse fra tidspunktet for ombygningen.
Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Anne Marie Wegersleff Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2023
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2023