TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ko-præmie for 2023

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 83 af 20/01/2023 I medfør af § 2, stk. 2 og 4, § 4, § 13, stk. 1, og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes efter bemyndigelse:

Ansøgning om tilskud

§ 1

§ 1. Ansøgning om tilskud i form af ko-præmie skal indgives efter reglerne i § 3, § 4, stk. 1, nr. 1, § 6 og § 8 om fællesskema i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Kriterier for tilskud

§ 2

§ 2. Tilskuddet er betinget af opfyldelse af følgende kriterier:

  1. Ansøger er aktiv landbruger og råder over et landbrugsareal, hvorpå der udføres mindst én årlig landbrugsaktivitet, jf. § 7 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.
  2. Det samlede tilskud for ko-præmie og slagtepræmie skal udgøre mindst 300 EUR, medmindre der udbetales tilskud til et tilskudsberettiget areal på mindst 2,00 ha under grundbetalingsordningen, jf. § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.
  3. Ansøger skal registrere mindst 20 køer i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrsbrugsregister ved udløbet af fristen fastsat i § 6 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

Forpligtelser

§ 3

§ 3. En ko, der er søgt tilskud til, skal være identificeret og registreret i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrsbrugsregister, jf. bekendtgørelse nr. 1159 af 8. august 2022 om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler.

§ 4

§ 4. Ansøger skal kunne fremvise bilag, der dokumenterer koens indgang og afgang på bedriften eller slagtning det pågældende år.

Tilskuddets størrelse

§ 5

§ 5. Tilskuddets størrelse udgør:

  1. Mindst 16 og maks. 20 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2023.
  2. Mindst 12 og maks. 15 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2024.
  3. Mindst 8 og maks. 10 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2025.
  4. Mindst 4 og maks. 5 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2026.

Nedsættelse af tilskud, sanktioner m.v.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Manglende opfyldelse af kriterier for tilskudsberettigelse, jf. § 2, kontrolleres i henhold til § 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 2. Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. §§ 3 og 4, kontrolleres i henhold til § 6, stk. 2, § 9, stk. 1, 3 og 4, § 10, stk. 1, §§ 12-13, § 15 og §§ 20-23 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik. Stk. 3. Manglende anmeldelse af alle bedriftens arealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, kontrolleres i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Kontrol

§ 7

§ 7. Ordningen er omfattet af reglerne om kontrol, jf. §§ 4 og 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Obligatorisk digital kommunikation

§ 8

§ 8. Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv. Stk. 2. Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv.

Ikrafttræden

§ 10

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.

Landbrugsstyrelsen /Lars Storm Gregersen / Jesper Loldrup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
27. januar 2023
Bekendtgørelse om ko-præmie for 2023 | TheLawyer.sh