TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkningsordning for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 871 af 21/06/2023 I medfør af § 101 a, § 112, § 124, stk. 1 og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023 og § 17, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, § 37, stk. 1, § 50, § 51 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for frivillig mærkning, jf. § 5, af fangster, der lever op til fastsatte betingelser for deltagelse i mærkningsordningen, jf. § 2.

Betingelser for deltagelse i mærkningsordningen

§ 2

(Stk. 9)

§ 2. Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at erhvervsfiskervirksomheder, hvorved forstås personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive erhvervsfiskeri, jf. fiskeriloven, registreres for et eller flere fartøjer, som erhvervsfiskervirksomheden ejer, med tilladelse til at mærke fisk fanget med fartøjer omfattet af registreringen, under mærkningsordningen for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber, jf. § 5, stk. 1. Stk. 2. Der kan løbende søges om tilladelse, jf. stk. 1. Det skal fremgå af tilladelsen, hvilke personer eller selskaber og hvilke fartøjer tilladelsen er knyttet til. Stk. 3. Ved ansøgning til Fiskeristyrelsen, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Ansøgningen skal vedrøre et fartøj, der har en maksimal længde på 17 meter overalt.
  2. Fartøjsførerne skal have gennemført kvalitetskursus, jf. bilag 1. Dokumentation for gennemførelse af kvalitetskursus skal medfølge ansøgningen. Stk. 4. For at opretholde tilladelsen, jf. stk. 1, til at mærke fisk i henhold til ordningen, skal følgende betingelser være opfyldt for det enkelte fartøj:
  3. Mindst 80 % af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er under 48 timer, jf. dog stk. 6.
  4. Fiskeri fra fartøjet foretages udelukkende med skånsomme redskaber, jf. bilag 4, jf. dog stk. 5.
  5. Der må ikke befinde sig andre fangstredskaber, end skånsomme redskaber, jf. nr. 2, ombord på fartøjet.
  6. Hvis et fartøj omfattet af en tilladelse efter stk. 1, skal føres af en anden fører end den eller de i ansøgningen angivne førere, jf. stk. 3, nr. 2, skal der indsendes dokumentation for fartøjsførerens gennemførelse af kvalitetskursus, jf. bilag 1. Stk. 5. Tilladelse efter stk. 1 til at mærke fisk i henhold til mærkningsordningen, som er meddelt til et fartøj, hvortil der endvidere er knyttet en tilladelse til at fiske, medbringe og lande muslinger eller østers efter bestemmelserne i bekendtgørelse om regulering af fiskeri efter muslinger og østers, kan opretholdes uanset, at betingelsen i stk. 4, nr. 2 og 3, ikke er opfyldt i forbindelse med fiskeri af muslinger og østers. Stk. 6. For fartøjer omfattet af stk. 5, skal samtlige fangstrejser være under 48 timer for at opretholde tilladelsen efter stk. 1 til at mærke fisk under mærkningsordningen. Stk. 7. Erhvervsfiskervirksomheden kan løbende ved henvendelse til Fiskeristyrelsen afmelde registreringen for fartøjer under ordningen. Ved afmelding vil krav til fangstrejselængde for det enkelte fartøj, jf. stk. 4, nr. 1 og stk. 6 blive opgjort og gjort gældende bagudrettet i det pågældende kalenderår frem til afmeldingstidspunktet. Stk. 8. Afmeldes registreringen for et fartøj, jf. stk. 7, kan der først ske fornyet registrering af fartøjet under ordningen fra 1. januar det følgende kalenderår. Stk. 9. Ved en erhvervsfiskervirksomheds manglende efterlevelse af betingelserne i stk. 3-6 kan Fiskeristyrelsen inddrage samtlige tilladelser givet til pågældende erhvervsfiskervirksomhed til at mærke fisk under ordningen.
selskab
§ 2

(Stk. 10)

Stk. 10. Inddrages en erhvervsfiskervirksomheds tilladelse til at mærke fisk under ordningen, jf. stk. 9, udelukkes erhvervsfiskervirksomheden fra genregistrering i ordningen i 1 år fra tidspunktet, hvor tilladelsen blev inddraget.

Krav til anvendelse af mærket efter første omsætningsled

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Fødevarevirksomheder i engros- og detailled, der ønsker at modtage eller indføre fisk, jf. § 4, stk. 1, opskære eller fremstille fiskevarer omfattet af ordningen eller foretage indpakning heraf, og som ønsker at anvende mærket ved markedsføring af fisk eller fiskevarer omfattet af ordningen, skal forinden anmelde denne aktivitet til registrering hos Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Stk. 2. Fødevarevirksomheder, der er registreret hos Fødevarestyrelsen, jf. stk. 1, skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for fisk eller fiskevarer omfattet af ordningen. Stk. 3. Dokumentation for sporbarhed skal opbevares i mindst 1 år efter den angivne holdbarhedsdato. Stk. 4. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at reglerne vedrørende mærkningsordningen ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

Krav til fisk og fiskevarer fra andre lande

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Indførsel af fisk eller fiskevarer fra et andet land eller fiskevarer indeholdende fisk fra et andet land, med henblik på mærkning, jf. § 5, stk. 1, skal godkendes af Fiskeristyrelsen. Stk. 2. Godkendelse, jf. stk. 1, forudsætter, at den for indførslen ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret:

  1. at fisk eller fiskevarer opfylder krav, der er sammenlignelige med de i § 2 fastsatte betingelser, og
  2. at der i oprindelseslandet er kontrol med det pågældende fiskeri og de involverede virksomheder, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelige med kravene i henhold til denne bekendtgørelse.

Mærkning og markedsføring

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Virksomheder, som er registreret med tilladelse i henhold til § 2, stk. 1, eller som er registreret til aktiviteten i henhold til § 3, stk. 1, må ved mærkning og markedsføring anvende det i bilag 2 anførte logo. Stk. 2. Logoet med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på fisk og fiskevarer, der er:

  1. fanget fra fartøjer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 3-6, og fanget fra bestande med tilknyttet fangstområde optaget på bilag 3, jf. de i § 6 fastlagte kriterier for optagelse af bestande med tilknyttede fangstområder på bilag 3, eller
  2. efterlever betingelserne i § 4. Stk. 3. Mærkning af fisk, jf. stk. 2, nr. 1, før første omsætningsled, skal ske før fisken landes fra det pågældende fartøj. Stk. 4. Fiskevarer kan mærkes med logoet, når de fisk, som fiskevaren indeholder, udelukkende er fisk, der opfylder kravene under mærkningsordningen, jf. stk. 2.

Optagelse af fiskebestande på bilag 3

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Efter § 5, stk. 2, nr. 1, fremgår det af bilag 3, hvilke bestande, defineret ud fra art og tilknyttet fangstområde, der kan mærkes under mærkningsordningen. Bilag 3 udarbejdes på baggrund af de i stk. 2-4 fastlagte kriterier. Stk. 2. Bestande optages på bilag 3, hvis:

  1. fiskeriet er underlagt en i EU eller international fiskeriforvaltningssammenhæng vedtaget forvaltning, der efterlever den af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) eller en anden tilsvarende forskningsbaseret rådgivningsinstitutions aktuelle rådgivning for pågældende år for maksimal bæredygtig udbytte (msy) af fiskebestanden, eller
  2. fiskeriet er underlagt en i EU eller international fiskeriforvaltningssammenhæng vedtaget flerårig forvaltningsplan, der af ICES eller anden tilsvarende forskningsbaseret rådgivningsinstitution er vurderet til at være i overensstemmelse med principperne om maksimal bæredygtig udbytte (msy). Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den som ministeren bemyndiger, kan beslutte at den pågældende bestand optages på bilag 3, i tilfælde hvor ICES eller en anden tilsvarende forskningsbaseret rådgivningsinstitution har vurderet, at fiskeridødeligheden er under Fmsy eller Fmsy-proxy for en given bestand, og:
  3. forvaltningen eller en flerårig forvaltningsplan følger anden rådgivning om bæredygtigt fangstniveau, eller
  4. hvor der ikke er en forvaltning af bestanden. Stk. 4. Ministeren, eller den som ministeren bemyndiger, kan i de tilfælde, hvor der ikke foreligger rådgivning om værdier for maksimal bæredygtig udbytte af en given bestand eller anden rådgivning om bæredygtigt fangstniveau for en given bestand fra ICES eller anden tilsvarende forskningsbaseret rådgivningsinstitution, på baggrund af rådgivning fra en anerkendt forskningsinstitution på området, beslutte at den pågældende bestand optages på bilag 3.

Følgegruppe

§ 7

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter en følgegruppe til den af denne bekendtgørelse beskrevne mærkningsordning med repræsentanter for fiskerierhvervet, relevante natur- og miljøorganisationer, forskningsinstitutioner og Fiskeristyrelsen. Følgegruppen har til opgave at vejlede og rådgive ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om behovet for justeringer og udvikling af mærkningsordningen, herunder at give anbefalinger om igangsættelse af vurdering af fiskebestande med henblik på mulig optagelse på bilag 3.

Straffebestemmelser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der:

  1. anvender det i § 5, stk. 1, nævnte logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter, der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav eller,
  2. anvender et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med det i § 5, stk. 1, nævnte logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugere eller andre virksomheder. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

selskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1038 af 20. juni 2022 om mærkningsordning for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber ophæves.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Jacob Jensen / Nicolai Højlund/

Bilag 1 Obligatorisk kursus: Kvalitetssikring/mærkning af skånsomt fanget fisk

For tilmelding til ordningen skal fartøjsførere på fartøjet have gennemgået og bestået følgende AMU-kursus: Nummer: 48533 Titel: Kvalitetssikring/mærkning af skånsomt fanget fisk Kort titel: Kval-mærk fisk Varighed: 2,0 dage.

Bilag 3 Oversigt over hvilke fisk, defineret ud fra bestand og tilknyttet fangstområde, der kan mærkes under mærkningsordningen

Videnskabelig betegnelse Engelsk artsbetegnelse Dansk artsbetegnelse Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Bælthavet/Østersøen Scophthalmus rhombus Brill Slethvar Område 4 og 3.a Limanda limanda Dab Ising Område 4 og 3.a Område 22-32 Platichthys SPP Flounder Skrubbe Område 4 og 3.a Område 22-32 Eutrigla gurnardus Grey gurnard Grå knurhane Område 4 og 3.a Melanogrammus aeglefinus Haddock Kuller Område 4 og 3.a Merluccius merluccius Hake Kulmule Område 4 og 3.a Clupea harengus Herring Sild Område 4 Område 25-29 Trachurus trachurus Horse mackerel Hestemakrel Område 4.a Microstomus kitt Lemon sole Rødtunge Område 4 og 3.a Molva molva Ling Lange Område 4.a og 3.a Lepidorhombus spp. Megrim Glashvarre Område 4.a Nephrops norvegicus Norway lobster Jomfruhummer Område 3.a Trisopterus esmarkii Norway pout Sperling Område 4 og 3.a Plaice Plaice Rødspætte Område 4 og 3.a Område 22-32 Pollachius virens Saithe Mørksej Område 4 og 3.a Område 22-32 Dicentrarchus labrax Seabass Havbars Område 4.b-c Carcinus maenas Shore Crab Almindelig strandkrabbe Område 4 og 3.a Område 22-32 Sprattus sprattus Sprat Brisling Område 4 og 3.a Område 22-32 Solea solea Sole Tunge Område 4 og 3.a Område 22-24 Scophthalmus maximus Turbot Pighvarre Område 4 og 3.a Merlangius merlangus Whiting Hvilling Område 4 og 3.a Glyptocephalus cynoglossus Witch Skærising Område 4 og 3.a

Bilag 4 Liste over skånsomme redskaber jf. bilag 15 i bekendtgørelse nr. 2513 af 13. december 2021 om regulering af fiskeriet

Redskabstype: Garn Toggegarn Langliner Pilk og dørg Pelagisk trawl (flydetrawl) Ankret snurrevod og snurpenot (inkluderer ikke flyshooting) Ruser og bundgarn Tejner

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
22. juni 2023