TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgift af indvejet mælk

DanmarkBekendtgørelse2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 88 af 26/01/2023 I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, og efter indstilling fra Mælkeafgiftsfondens bestyrelse fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Der skal erlægges en afgift på 1,15 øre pr. liter indvejet mælk, som er produceret i Danmark, og som af en mejerivirksomhed indvejes direkte fra mælkeproducenter.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Mejerivirksomheden skal opkræve den i § 1 nævnte afgift hos mælkeproducenten og hver måned, senest den 20. i måneden, indsende indberetning til Mælkeafgiftsfonden, c/o Mejeriforeningen, Agro Food Park 13, 8220 Aarhus N, om det indvejede kvantum mælk i den foregående månedsperiode. Dokumentation for indberetningernes rigtighed skal på begæring forelægges Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Afgiftsbeløbet skal anføres i mejerivirksomhedens løbende afregning til mælkeproducenterne. Stk. 3. Mejerivirksomheden skal indbetale den opkrævede afgift for hver månedsperiode til Mælkeafgiftsfondens konto i Nordea Bank, reg. nr. 2211, kontonr. 0251324689 senest 45 dage efter månedsperiodens afslutning. Stk. 4. Hvis det samlede afgiftsgrundlag hos mejerivirksomheden for hver månedsperiode udgør mindre end 50 kr., skal afgiften ikke indbetales til Mælkeafgiftsfonden.

§ 3

§ 3. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

§ 4

§ 4. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i landbrugsstøtteloven straffes med bøde den der:

  1. Undlader at opkræve afgifter i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt.
  2. Undlader at forlægge dokumentation for indberetningens rigtighed i henhold til § 2, stk. 1, 2. pkt.
  3. Undlader at indbetale afgifter i henhold til § 2, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2023. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2181 af 26. november 2021 om afgift af indvejet mælk ophæves.

Landbrugsstyrelsen /Lars Storm Gregersen / Anya Kristina Cheng Dahl/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
27. januar 2023