TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om erstatning og godtgørelse til indsatte i Færøerne Arrest og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

DanmarkBekendtgørelse2023

Justitsministeriet

BEK nr 927 af 22/06/2023 I medfør af § 6, § 102 og § 105, stk. 2, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., § 809, 1. pkt. i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, og § 6 i lagtingslov nr. 67 af 25. maj 2009 om forsikring imod følgerne af arbejdsskade og efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsættes:

leje

Området for erstatning og godtgørelse

§ 1

§ 1. Staten yder erstatning og godtgørelse for skader, der overgår

  1. indsatte i arresthuset og
  2. dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste.
§ 2

§ 2. Sager om erstatning og godtgørelse behandles efter reglerne i langtidslov nr. 67 af 25. maj 2009 om forsikring imod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeforsikringsloven), som senest ændret ved lagtingslov nr. 51 af 12. maj 2015 med de ændringer, der følger af §§ 3-5.

§ 3

§ 3. Denne bekendtgørelse omfatter personskade, som følge af ulykke eller sygdom, der skyldes forholdene under afsoningen eller forholdene under afvikling af samfundstjeneste.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Erstatning og godtgørelse ydes, når skaden indtræffer under

  1. opholdet i arresthuset,
  2. arbejde uden for arresthuset, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af arresthuset,
  3. uddannelse uden for arresthuset,
  4. anden godkendt aktivitet uden for arresthuset, og
  5. færden i forbindelse med beskæftigelse som nævnt i nr. 2-4. Stk. 2. Erstatning og godtgørelse ydes endvidere, når skaden indtræffer under udførelse af samfundstjeneste.
ansættelse
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Skadelidtes årsløn efter arbejdsskadeforsikringslovens § 42, fastsættes af Ulykkesforsikringsrådet efter et skøn. Stk. 2. Ved skønnet over en indsats årsløn tager Ulykkeforsikringsrådet hensyn til skadelidtes erhvervsindtægt før anbringelsen i institutionen og til den erhvervsindtægt, som skadelidte kunne forvente at opnå efter løsladelsen, hvis skaden ikke var indtruffet.

Anmeldelse af skader mv.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. En personskade skal anmeldes til Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis

  1. skadelidte anmoder om det, eller
  2. personskaden har været behandlingskrævende og skadelidte ikke har haft mulighed for at anmode om anmeldelse. Stk. 2. Institutionen, hvor skadelidte kom til skade, eller skadelidtes tilsynsførende under afvikling af samfundstjeneste, har pligt til at anmelde personskaden efter stk. 1.
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen skal videresende en sag om personskade efter denne bekendtgørelse til Ulykkeforsikringsrådet, hvis

  1. skadelidte er sikret efter denne bekendtgørelse, og
  2. personskaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeforsikringslovens kapitel 9-14. Stk. 2. Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse vedrørende stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Videresendes en sag om personskade efter stk. 1, træffer Ulykkesforsikringsrådet afgørelse om godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens kapitel 9-14.
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af personskader, behandles af Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dette gør sig også gældende, hvis skadelidte er anbragt i en institution m.v. uden for fængsel eller arresthus på Færøerne eller i Danmark, jf. § 7 i bekendtgørelse for Færøerne om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen), medmindre andet aftales. Stk. 2. Videresendes en sag om personskade ikke, jf. § 7, stk. 1, skal der gøres notat om personskaden svarende til de oplysninger, der afgives til Ulykkesforsikringsrådet, ved at udfylde en anmeldelsesblanket, der opbevares i Forsikringsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Ikrafttræden mv.

§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 927 af 22/06/2023 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Ina Eliasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2023
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2023