TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til madspildsorganisationer og madspildsforeningers indkøb m.m. af transportmidler 2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1020 af 04/09/2024 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, ad 24.32.35 til § 24 på finansloven for finansåret 2024 fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde m.v.

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Der kan ydes tilsagn om tilskud til non-profit organisationers eller foreningers transportmidler, der erhverves med henblik på bekæmpelse af madspild i Danmark. Stk. 2. Ved madspild forstås fødevarer egnet til konsum, der ellers ville gå til grunde og blive kasseret.

Ansøgningskrav m.v.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ansøger skal opfylde følgende krav:

  1. Ansøger er en non-profit organisation eller forening med et almennyttigt formål og med gyldigt CVR-nummer.
  2. Ansøger skal være registreret som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen. Registreringen skal være sket senest 1. januar 2024.
  3. Transportmidlet, der søges om tilskud til, skal være et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil.
  4. Ansøger skal have udfyldt ansøgningsskemaet i bilag 1, jf. § 4.
  5. Ansøger skal dokumentere, at ansøger kan tilvejebringe 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til transportmidlet.
  6. Ansøger skal redegøre for sit transportbehov, der beskrives ud fra ansøgers opgørelse over antal dage og kørte kilometer i 2024.
  7. Ansøger skal indgive kopi af ansøgers gældende vedtægter, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis ansøger ikke har vedtægter, eller vedtægterne ikke dokumenterer arbejde med bekæmpelse af madspild i Danmark, skal anden dokumentation herfor vedlægges ansøgningen.
§ 3

§ 3. Hvis ansøger udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, er tilskud, ud over kravene, jf. § 2, også betinget af følgende:

  1. Transportmidlet må udelukkende anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter.
  2. Der skal føres et separat regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter.
  3. Transportmidlet må ikke anvendes til aktiviteter i landbrugssektoren.
regnskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgning om tilskud skal indsendes til Landbrugsstyrelsen ved brug af ansøgningsskemaet, jf. bilag 1. Stk. 2. Ansøgning om tilskud kan indsendes fra den 1. oktober 2024 til og med den 1. november 2024.

§ 5

§ 5. Der kan maksimalt ydes tilskud på 350.000 kr. til hver enkelt ansøger.

Offentliggørelse

§ 6

§ 6. Tilsagnsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Tilsagns- og dokumentationsforpligtelser

§ 7

§ 7. Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagnet er modtaget:

  1. Anvende transportmidlet i overensstemmelse med tilsagnet.
  2. Sikre, at transportmidlet er på gul nummerplade.
  3. Sikre, at der ikke ydes tilskud til transportmidlet fra andre offentlige myndigheder.
  4. Tilvejebringe egenfinansiering på minimum 20 pct. af transportmidlets anskaffelsespris.
  5. Anskaffe transportmidlet, eller indgå leasing- eller lejeaftalen senest 1. juni 2025.
  6. Sikre, at udgiften til transportmidlet afholdes af, faktureres til og betales af tilsagnshaver.
  7. Sikre, at transportmidlet udelukkende benyttes til bekæmpelse af madspild i Danmark.
  8. Sikre, at Landbrugsstyrelsen har adgang til at kontrollere transportmidlet.
leje
§ 8

§ 8. Landbrugsstyrelsen kan på forlangende anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med den administrative kontrol af madspildsordningen.

Opretholdelsesperiode Indkøbte transportmidler

§ 9

§ 9. Tilsagnshaver skal beholde og anvende det indkøbte transportmiddel i overensstemmelse med tilsagnet i minimum tre år fra anskaffelsesdatoen.

Leasing- eller lejeaftaler

leje
§ 10

§ 10. Tilsagnshaver skal beholde og anvende det leasede eller lejede transportmiddel i overensstemmelse med tilsagnet i minimum tre år fra anskaffelsesdatoen.

leje

Udbetaling af tilskud og afrapportering

§ 11

§ 11. Tilsagnshaver skal indsende udbetalingsanmodning i perioden 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 til Landbrugsstyrelsen ved brug af skemaet i bilag 2.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Tilsagnshaver skal indsende en slutrapport for kalenderåret 2025 til Landbrugsstyrelsen ved brug af skemaet i bilag 3. Skemaet skal indeholde:

  1. Dokumentation for navn og CVR-nr. på de virksomheder eller institutioner, som tilsagnshaver afhenter fødevarer fra.
  2. En kontoudskrift, der viser, at udgiften til transportmidlet er bogført på en særskilt konto i tilsagnshavers regnskab, eller er forsynet med en særlig regnskabskode i tilsagnshavers bogholderi.
  3. Kvittering for og kopi af købs-, leasing- eller lejeaftalen. Stk. 2. Slutrapporten skal sendes til Landbrugsstyrelsen senest den 31. januar 2026.
regnskableje

Tilbagebetalingskrav og ikrafttræden

§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Ved manglende opfyldelse af forpligtelserne i § 7, § 9, § 10 og § 12, kan tilskuddet kræves helt eller delvist tilbagebetalt. Stk. 2. Afhænder tilsagnshaver transportmidlet jf. § 9 før tre år fra anskaffelsesdatoen, opkræver Landbrugsstyrelsen restværdien af transportmidlet fra tilsagnshaver i form af et tilbagebetalingskrav. Transportmidlets restværdi opgøres på følgende måde:

  1. 100 pct. det første år.
  2. 75 pct. det andet år.
  3. 50 pct. det tredje år.
  4. Efter det tredje år opkræves den eventuelle restværdi ikke. Stk. 3. Hvis leasing- eller lejeaftalen opsiges i opretholdelsesperioden, jf. § 10, skal tilsagnshaver tilbagebetale differencen mellem leasing- eller lejeaftalens reelle varighed og den 3-årige opretholdelsesperiode. Stk. 4. Tilbagebetaling af tilskud, der er ydet efter denne bekendtgørelse, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Rentekrav på under 50 kr. inddrives ikke.
leje
§ 14

§ 14. Hvis tilsagnshaver har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagnshavers tilskudsberettigelse, jf. § 2 og § 3, kan tilskuddet kræves tilbagebetalt.

§ 15

§ 15. Hvis ansøgning om udbetaling indgives for sent, jf. § 11, nedsættes tilskuddet til og med den 20. kalenderdag med 1 pct. pr. kalenderdag. Ved forsinkelse på mere end 20 kalenderdage nedsættes tilskuddet helt og tilsagnet bortfalder.

§ 16

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 2024.

Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Michael Etting Pentz/

Bilag 1 Ansøgningsskema om tilskud under Tilskud til madspildstransportmidler 2024

Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet. Du skal huske at vedlægge den efterspurgte supplerende dokumentation. Du kan sende din ansøgning fra 1. oktober til 1. november 2024. Vi gør opmærksom på, at tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

  1. Gyldigt CVR-nr. for ansøger (foreningen/organisationen/fonden) Hvis en forening/organisation/fond skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed, skal den have et gyldigt CVR-nummer og en NemKonto. Gyldigt CVR-nr.: 1.1. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v. Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnr., hvor vi kan træffe kontaktpersonen i dagtimerne.
  2. Kategorier for erhvervelse af transportmiddel Hvilken kategori søges der tilskud til? Der kan ikke sættes mere end ét kryds. Transportmiddelskategori Sæt kryds 1. Køb af et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil. 2. Leasing eller leje af et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil. 2.1. Kort redegørelse af foreningens, organisationens eller fondens indhold og effekt Giv en kort og præcis beskrivelse af foreningens, organisationens eller fondens generelle arbejde, herunder særligt, hvordan der arbejdes med bekæmpelse af madspild og de transportbehov der er forbundet med aktiviteterne. (Maksimalt 10 linjer). 2.2. Foreningens, organisationens eller fondens samarbejdspartnere hvorfra der afhentes fødevarer Skal understøttes med vedlagt dokumentation for samarbejdsaftaler m.m. Ja Er foreningen/organisationen/fonden registreret som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen? Registreringen skal være sket senest d. 1. januar 2024. Sæt ét kryds.
  3. Transportbehov Angiv foreningens/organisationens/fondens transportbehov i skemaerne nedenfor. Ved overansøgning benyttes nedenstående behovsafdækning i prioriteringen af ansøgere. Mængderne skal opgøres efter retningslinjerne for sporbarhed på fødevareområdet jf. fødevareforordningen. (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 18) Bemærk at transportbehovet der angives her skal afspejle det transportmønster der dokumenteres i slutrapporten for kalenderåret 2025. Hvis det angivne transportbehov her i ansøgningsskemaet ikke afspejler det realiserede transportmønster i slutrapporten, kan det medføre krav om tilbagebetaling jf. § 14. 4.1. Transportdage – pr. uge Antal transportdage pr. uge Angiv antal dage om ugen hvor der transporteres fødevarer af foreningen/organisationen/fonden.
skatleje
§ 16

4.2. Transportafstand – km. pr. uge km. pr. uge Angiv gennemsnitligt antal kørte kilometer i forbindelse med foreningens/organisationens/fondens transport af fødevarer. 4.3. Transportmængde – kg. pr. uge kg. pr. uge Angiv mængden af fødevarer, der transporteres ugentligt i forbindelse med foreningens/organisationens/fondens bekæmpelse af madspild: 5. Finansiering Tilskudsbeløbet udgør op til 80 % af dine tilskudsberettigede udgifter. Derfor skal du dokumentere, at du selv kan tilvejebringe de resterende 20 %. I tabellen skal du kun benytte tal. Beløb i kroner Procent Samlede udgifter: (= samlet tilskudsgrundlag i dit budget) 100 % Der kan maksimalt ydes tilskud på 350.000 kr. til hver enkelt ansøger: (= op til 80 % af de tilskudsberettigede udgifter) Maksimalt 80 % Beløb, ansøger selv bidrager med: Minimum 20 % samlet Og/eller tilskud, ansøger tilvejebringer andetsteds fra: 5.1. Yderligere beskrivelse af finansieringen Du skal beskrive, hvordan du selv tilvejebringer egenfinansieringen på minimum 20 % af de tilskudsberettigede udgifter. 6. Moms Ja Nej Er foreningen/organisationen/fonden momsregistreret? Sæt ét kryds. Er udgifterne i budgettet angivet uden moms? Sæt ét kryds. 6.1. Bærer du endeligt momsen og vil derfor søge om tilskud til moms. Dette punkt er udelukkende relevant hvis du har svaret ja til, at du er momsregistret, men nej til at udgifterne er angivet uden moms. Hvis du er momsregistreret, kan du kun få tilskud fra Tilskud til madspildstransportmidler 2024 til moms, hvis du til ansøgning om tilskud vedlægger et bindende svar fra Skatteforvaltningen som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning. Ja Nej Har du vedlagt et bindende svar fra skatteforvaltningen? Sæt ét kryds. Sæt kun ét kryds ved den slags økonomiske aktiviteter der er gældende for jeres forening/organisation/fond: Sæt kryds Foreningen/fonden/organisationen udøver kun ikke-økonomiske aktiviteter Foreningen/fonden/organisationen udøver kun økonomiske aktiviteter Foreningen/fonden/organisationen udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter Se nærmere i vejledningen, hvad der forstås ved hhv. økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. 7.1. Yderligere betingelser i § 3 i bekendtgørelsen 6.1. skal udelukkende udfyldes hvis foreningen/fonden/organisationen udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. Ansøger skal, ved at sætte kryds i skemaet nedenfor, tilkendegive at have læst og være indforstået med de af § 3 fremsatte betingelser: Sæt kryds 1) Transportmidlet må udelukkende anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter. 2) Der skal føres et separat regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter. 3) Transportmidlet må ikke anvendes til aktiviteter i landbrugssektoren. 8. Tjekliste – har du husket det hele?

  • Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt. - Ansøgningen er underskrevet. - Dokumentation for samarbejdsaftaler m.m. - Supplerende dokumentation, der redegør for organisationens transportbehov. - Det bindende svar fra Skatteforvaltningen er indhentet og vedlagt ansøgningen. (Skal vedlægges, hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til udgifter inkl. moms) - Foreningens, organisationens eller fondens gældende vedtægter er vedlagt ansøgningen. (Evt. anden dokumentation, som dokumenterer, at foreningen, organisationen eller fonden arbejder med bekæmpelse af madspild i Danmark, er vedlagt ansøgningen.)
skatmomsregnskab
§ 16
  1. Underskrift Ansøgningen underskrives af nedenstående person, som med sin underskrift:
  • Bekræfter, at være bemyndiget til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden. - Erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte. - Erklærer, at ikke have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Navn på underskriver (blokbogstaver):

dag-måned-år Underskrift Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden, og som er angivet under punkt 1.1. 10. Sådan sender du ansøgningen Du kan sende ansøgningen inkl. bilag, pr. e-mail til: madspild@lbst.dk eller med Digital Post, eller pr. alm. post til: Landbrugsstyrelsen Augustenborg Slot 3 6440 Augustenborg Att. : Markedsordning Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Projekttilskud: E-mail: projekttilskud@lbst.dk Telefon: 33 95 80 00

Bilag 2 Udbetalingsanmodning under Tilskud til madspildstransportmidler 2024

Du skal udfylde alle punkter i udbetalingsanmodningen. Du skal huske at vedlægge den efterspurgte supplerende dokumentation. Du kan sende din udbetalingsanmodning fra 1. januar til 28. september 2025. Vi gør opmærksom på, at tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Gyldigt CVR-nr.: 1.1. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v. Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnr., hvor vi kan træffe kontaktpersonen i dagtimerne. Journalnummer: 2. Kategorier for erhvervelse af transportmiddel Hvilken kategori har du fået tilsagn til? Sæt kun ét kryds. Transportmiddelskategori Sæt kryds 1. Køb af et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil. 2. Leasing eller leje af et motordrevet køretøj egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil. 2.1. Dokumentation for det tiltænkte køb, leasingaftale eller lejeaftale. Det er vigtigt, at transportmidlet er egnet til transport af fødevarer som f.eks. en varevogn eller en lastbil, jf. § 2 nr. 3. Det planlagt erhvervede transportmiddel skal afspejle en realistisk transportmiddelpris. Bemærk, at leasing- eller lejeaftaler skal indgås i overensstemmelser med opretholdelsesperioden på minimum tre år fra anskaffelsesdatoen. Yderligere vejledning kan findes i vejledningen til Tilskud til madspildstransportmidler 2024. Ja Har du vedlagt dokumentation for foreningens/organisationens/fondens tiltænkte køb, leasingaftale eller lejeaftale? 3. Finansiering Tilskudsbeløbet udgør op til 80 % af dine tilskudsberettigede udgifter. Derfor skal du dokumentere, at du selv kan tilvejebringe de resterende 20 %. I tabellen skal du kun benytte tal. Beløb i kroner Procent Samlede udgifter: (= samlet tilskudsgrundlag i dit budget) 100 % Der kan maksimalt ydes tilskud på 350.000 kr. til hver enkelt ansøger: (= op til 80 % af de tilskudsberettigede udgifter) 80 % Beløb, ansøger selv bidrager med: Minimum 20 % samlet Og/eller tilskud, ansøger tilvejebringer andetsteds fra:

skatleje
§ 16

3.1. Yderligere beskrivelse af finansieringen Du skal beskrive, hvordan du selv tilvejebringer egenfinansieringen på minimum 20 % af de tilskudsberettigede udgifter. Ja Nej Er foreningen/organisationen/fonden momsregistreret? Sæt et kryds. Er udgifterne i budgettet angivet uden moms? Sæt et kryds 4.1. Bærer du endeligt momsen og vil derfor søge om tilskud til moms. Har du svaret ja til, at du er momsregistret, men nej til at udgifterne er angivet uden moms. Hvis du er momsregistreret, kan du kun få tilskud fra Tilskud til madspildstransportmidler 2024 til moms, hvis du til ansøgning om tilskud vedlægger et bindende svar fra Skatteforvaltningen som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning. Ja Nej Har du vedlagt et bindende svar fra Skatteforvaltningen? Sæt ét kryds. Ved at sætte kryds i skemaet nedenfor, tilkendegiver ansøger, at ansøger har læst og er indforstået med de af § 7 fremsatte betingelser: Sæt kryds 1) Transportmidlet må udelukkende anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter. 2) Der skal føres et separat regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter. 3) Transportmidlet må ikke anvendes til aktiviteter i landbrugssektoren. 4) Tilvejebringe egenfinansiering på minimum 20 pct. af transportmidlets anskaffelsespris. 5) Anskaffe transportmidlet, eller indgå leasing- eller lejeaftalen senest 1. juni 2025. 6) Sikre at udgiften til transportmidlet afholdes af, faktureres til og betales af tilsagnshaver. 7) Sikre at transportmidlet udelukkende benyttes til bekæmpelse af madspild i Danmark. 8) Sikre at Landbrugsstyrelsen har adgang til at kontrollere transportmidlet. 6. Tjekliste – har du husket det hele?

  • Alle punkter i udbetalingsanmodningen er udfyldt. - Udbetalingsanmodningen er underskrevet. - Den efterspurgte supplerende dokumentation. - Det bindende svar fra Skatteforvaltningen er indhentet og vedlagt ansøgningen. (Skal vedlægges, hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til udgifter inkl. moms)
  1. Underskrift Udbetalingsanmodningen underskrives af nedenstående person, som med sin underskrift:
  • Bekræfter, at være bemyndiget til at anmode på vegne af foreningen/organisationen/ fonden. - Erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte. - Erklærer, at ikke have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Navn på underskriver (blokbogstaver):

dag-måned-år Underskrift Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden, og som er angivet under punkt 1.1. 8. Sådan sender du udbetalingsanmodningen Du kan sende ansøgningen inkl. bilag, pr. e-mail til: madspild@lbst.dk eller med Digital Post, eller pr. alm. post til: Landbrugsstyrelsen Augustenborg Slot 3 6440 Augustenborg Att. : Markedsordning Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Projekttilskud:

skatmomsregnskableje
§ 16

E-mail: projekttilskud@lbst.dk Telefon: 33 95 80 00

Bilag 3 Slutrapport under Tilskud til madspildstransportmidler 2024

Du skal udfylde alle punkter i slutrapporten. Du skal huske at vedlægge den efterspurgte supplerende dokumentation. Du skal sende din slutrapport senest d. 31. januar 2026. Vi gør opmærksom på, at tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Gyldigt CVR-nr.: 1.1. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v. Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnr., hvor vi kan træffe kontaktpersonen i dagtimerne. Journalnummer: 2. Kvittering for og kopi af købs-, leasing- eller lejeaftalen. Bemærk at anskaffelsen af transportmidlet, eller indgåelse af leasing- eller lejeaftalen skal være sket senest 1. juni 2025. Sæt et kryds ved den type kvittering og aftalekopi du har vedlagt. Sæt kryds Kvittering og kopi af købsaftale Kvittering og kopi af leasingsaftale Kvittering og kopi af lejeaftale el.lign. 3. Dokumentation for navn og CVR-nr. på de virksomheder eller institutioner hvorfra der blev afhentet fødevarer i 2025. Indskriv navn og CVR-nr. på de virksomheder eller institutioner hvorfra foreningens, organisationens eller fondens afhenter fødevarer. Alle samarbejdspartnere indskrevet i skemaet nedenfor skal understøttes med vedlagt dokumentation for samarbejdsaftaler m.m. 4. Opgørelse over foreningens/organisationens/fondens realiserede transportmønster Angiv foreningens/organisationens/fondens realiserede transportmønster i skemaerne nedenfor. Mængderne skal opgøres efter retningslinjerne for sporbarhed på fødevareområdet jf. EU-forordningen om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen. (Link: Konsolideret tekst: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 18.) Bemærk at transportopgørelsen her skal afspejle det transportmønsteret for kalenderåret 2025. Transportmønsteret angivet her, skal understøttes af vedlagt dokumentation, f.eks. gennem sporbarhedsdata, samarbejdsaftaler, el.lign. Hvis transportmønstret angivet her i skemaet ikke kan understøttes af vedlagt dokumentation kan det medføre sanktioner. 4.1. Realiserede transportdage – pr. uge Antal transportdage pr. uge Angiv det gennemsnitlige antal dage om ugen hvor der blev transporteret fødevarer af foreningen/organisationen/fonden i 2025: 4.2. Realiseret transportafstand – km. pr. uge km. pr. uge Angiv det gennemsnitlige antal kilometer der blev kørt i forbindelse med foreningens/organisationens/fondens transport af fødevarer i 2025: 4.3. Realiseret transportmængde – kg. pr. uge kg. pr. uge Angiv den gennemsnitlige mængde af fødevarer der blev transporteret ugentligt i forbindelse med foreningens/organisationens/fondens bekæmpelse af madspild i 2025:

leje
§ 16
  1. Kontoudskrift Slutrapporten skal indeholde et kontoudskrift , der viser, at udgiften til transportmidlet er bogført på en særskilt konto i tilsagnshavers regnskab, eller er forsynet med en særlig regnskabskode i tilsagnshavers bogholderi. Ja Har du vedlagt et kontoudskrift? Sæt ét kryds.
  2. Tjekliste – har du husket det hele?
  • Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt. - Ansøgningen er underskrevet.
  • Dokumentation for samarbejdsaftaler m.m. - Supplerende dokumentation der redegør for organisationens realiserede transport i 2025.
  1. Underskrift Slutrapporten underskrives af nedenstående person, som med sin underskrift:
  • Bekræfter, at være bemyndiget til at rapportere på vegne af foreningen/organisationen/ fonden. - Erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte. - Erklærer, at ikke have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Navn på underskriver (blokbogstaver):

dag-måned-år Underskrift Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden, og som er angivet under punkt 1.1. 8. Sådan sender du slutrapporten Du kan sende ansøgningen inkl. bilag, pr. e-mail til: madspild@lbst.dk eller med Digital Post, eller pr. alm. post til: Landbrugsstyrelsen Augustenborg Slot 3 Augustenborg Slot 3 6440 Augustenborg Att. : Markedsordning Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Projekttilskud: E-mail: projekttilskud@lbst.dk Telefon: 33 95 80 00

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
21. august 2025