TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om transport af våben mv. mellem andre lande end Danmark

DanmarkBekendtgørelse2024

Justitsministeriet

BEK nr 1128 af 29/10/2024 I medfør af § 7 a, stk. 1, 3 og 4, og § 10, stk. 5, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret ved lov nr. 654 af 11. juni 2024 og lov nr. 655 af 11. juni 2024, og efter forhandling med udenrigsministeren fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Det er forbudt at transportere de i stk. 3 nævnte våben mv. mellem andre lande end Danmark, når transporten sker til et af følgende lande:

  1. Afghanistan.
  2. Aserbajdsjan.
  3. Burma.
  4. Congo, Den Demokratiske Republik.
  5. Den Centralafrikanske Republik.
  6. Haiti.
  7. Hviderusland.
  8. Irak.
  9. Iran.
  10. Kina.
  11. Korea, Den Demokratiske Folkerepublik (Nord).
  12. Libanon.
  13. Libyen.
  14. Rusland.
  15. Somalia.
  16. Sudan.
  17. Sydsudan.
  18. Syrien.
  19. Venezuela.
  20. Yemen.
  21. Zimbabwe. Stk. 2. Det er forbudt at transportere de i stk. 3 nævnte våben mv. mellem andre lande end Danmark, når transporten sker fra et af følgende lande:
  22. Korea, Den Demokratiske Folkerepublik (Nord).
  23. Iran.
  24. Libyen.
  25. Rusland.
  26. Syrien. Stk. 3. Forbuddene i stk. 1 og 2 og i våbenlovens § 7 a, stk. 2, omfatter transport af de i våbenlovens § 6, stk. 1, nævnte våben mv. samt jagtvåben og ammunition hertil . Stk. 4. Dispensation efter våbenlovens § 7 a, stk. 3, meddeles af Rigspolitiet.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 1, stk. 1 eller 2. På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår fastsat i en dispensation udstedt i medfør af våbenlovens § 7 a, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

selskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1035 af 28. maj 2021 om transport af våben mv. mellem andre lande end Danmark ophæves.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Thomas Jørn Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
30. oktober 2024