TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (

DanmarkBekendtgørelse2024

Justitsministeriet

BEK nr 1137 af 04/11/2024 I medfør af § 205, stk. 3, § 213, stk. 2, og § 244, stk. 2, i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Med virkning frem til den 31. december 2025 fastsættes det beløb, der er nævnt i § 18, stk. 1, i genstandsbekendtgørelsen til 587,61 kr., jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Skal den indsatte have udbetalt kostbeløb og selvforvaltningsbeløb efter kapitel 5 i beskæftigelsesbekendtgørelsen, forhøjes beløbet i stk. 1 med de pågældende satser herfor, jf. § 2 og beskæftigelsesbekendtgørelsens kapitel 5. Stk. 3. Udbetaling i medfør af stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det omfang, den indsatte ikke har indtægter, der kan modsvare det fastsatte beløb.

§ 2

§ 2. Med virkning frem til den 31. december 2025 gælder følgende satser for de beløb, der er nævnt i beskæftigelsesbekendtgørelsen:

  1. Det i bekendtgørelsens § 4 nævnte beløb udgør 14,69 kr. (grundbeløb).
  2. Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nævnte beløb udgør 4,48 kr. (stabilitetstillæg).
  3. Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nævnte beløb udgør 4,48 kr. (kompetencetillæg).
  4. Det i bekendtgørelsens § 7 nævnte beløb udgør 7,70 kr. (ulempetillæg).
  5. Det i bekendtgørelsens § 8 nævnte beløb udgør 50 % af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg (overarbejdstillæg).
  6. Det i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nævnte beløb udgør 97,88 kr. (søgnehelligdagsvederlag).
  7. Det i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nævnte beløb udgør 87,01 kr. (sygevederlag).
  8. Det i bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nævnte beløb udgør 99,47 kr. (kostbeløb).
  9. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nævnte beløb udgør 10,68 kr. (selvforvaltningsbeløb).
  10. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nævnte beløb udgør 1,59 kr. (vask pr. dag).
  11. Det i bekendtgørelsens § 17, stk. 3, nævnte beløb udgør 127,45 kr. (frisør).
  12. Det i bekendtgørelsens § 18, stk. 2, nævnte beløb udgør 438,04 kr. (forskudsbeløb til nydelsesmidler).
  13. Det i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nævnte beløb udgør 175,21 kr. (forskudsbeløb til kost og selvforvaltning).
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Med virkning frem til den 31. december 2025 udgør betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner 36,74 kr. pr. arbejdstime, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Betaling for ophold i medfør af reglerne i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner kan maksimalt udgøre 1.469,64 kr. pr. uge.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1276 af 31. oktober 2023 om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i Grønland (2024) ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1137 af 04/11/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Kriminalforsorgen i Grønland /Christian Høygaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
19. september 2025