TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder

DanmarkBekendtgørelse2024

Erhvervsministeriet

BEK nr 1146 af 06/11/2024 I medfør af § 8, § 27, stk. 3, § 28, stk. 3, § 31, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 3 og 4, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, lov nr. 2396 af 14. december 2021 og lov nr. 637 af 11. juni 2024, og efter forhandling med miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, beskæftigelsesministeren, transportministeren, social- og boligministeren og ældreministeren fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (forordningen om produktsikkerhed i almindelighed).

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, som nærmere afgrænset og defineret i artikel 2 og artikel 3, nr. 1, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning.

Sprogkrav

§ 3

§ 3. Brugsanvisninger og sikkerhedsinformation, jf. artikel 9, stk. 7, og artikel 11, stk. 4, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

§ 4

§ 4. Advarsler og sikkerhedsoplysninger, jf. artikel 19, litra d, og artikel 22, stk. 9, litra d, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

§ 5

§ 5. Oplysninger i elektronisk format, jf. artikel 21 i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

Administrative bestemmelser

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, når særlige hensyn taler herfor.

Koordination mellem kontrolmyndighederne

§ 7

§ 7. Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne, jf. § 27, stk. 2, i lov om produkter og markedsovervågning.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Har en anden kontrolmyndighed end Sikkerhedsstyrelsen truffet foranstaltninger i medfør af §§ 13-21 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, underretter myndigheden snarest Sikkerhedsstyrelsen herom. Stk. 2. Underretningen skal indeholde følgende:

  1. Oplysning om hvem der er ansvarlig for, at foranstaltningerne gennemføres.
  2. Oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder fotos, angivelse af mærke, model, nummer eller lignende identifikationsangivelse.
  3. Oplysninger om de risici, der er ved produktet, herunder oplysninger om eventuelle hændelser eller ulykker forårsaget af produktet, samt om resultatet af en eventuel risikovurdering foretaget af henholdsvis kontrolmyndigheden, producenten eller distributøren.
  4. Oplysning om de foranstaltninger, der er iværksat, eller som planlægges iværksat for at mindske eller fjerne risikoen for forbrugerne.
§ 9

§ 9. Overgives en sag til politiet med henblik på efterforskning eller tiltalerejsning, skal kontrolmyndigheden, jf. § 8, orientere Sikkerhedsstyrelsen.

§ 10

§ 10. Opstår der tvivl om, hvem der er rette kontrolmyndighed for så vidt angår et konkret produkt eller en produktkategori, tager henholdsvis Sikkerhedsstyrelsen eller kontrolmyndigheden, jf. § 8, kontakt til den anden part med henblik på at klarlægge, hvem der er rette kontrolmyndighed.

Safety-Gate-systemet for hurtig varsling og underretning om farlige produkter

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Sikkerhedsstyrelsen udpeges som det danske kontaktpunkt for Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og er ansvarlig for kontrol af underretninger gennem varslingssystemet, jf. artikel 25, stk. 2, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen foretager underretning til EU-Kommissionen om farlige produkter gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og varetager kommunikationen med EU-Kommissionen med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1-6, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed.

Straffebestemmelser

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. ikke overholder §§ 3-5 eller
  2. overtræder artikel 5, artikel 9, stk. 1-8, eller 10-13, artikel 10, stk. 2, artikel 11, artikel 12, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, artikel 19, artikel 20, artikel 21, artikel 22, stk. 1-3, stk. 4, 2. afsnit, eller stk. 6-12, artikel 35, stk. 1, 2 eller 4, artikel 36, stk. 1 og 2, eller artikel 37, stk. 1-3, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

selskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder ophæves.

§ 14

§ 14. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet inden den 13. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder anvendelse.

Sikkerhedsstyrelsen /Maibrit Brandt / Frederikke Schreiber/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
7. november 2024