Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1209 af 22/11/2024 I medfør af § 37 d, stk. 4 og § 37 f, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 1787 af 28. december 2023, fastsættes:
Generelle bestemmelser
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsramme og aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet for systemoperatør. Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
- Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen.
- Aktivbase: Aktiver til brug for at varetage systemoperatørens systemdriftsaktivitet (ikke omsætningsaktiver, og aktiver, som er omfattet af gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg).
- Balanceringsomkostninger: Nettoomkostninger afledt af systemoperatørs balancering af det sammenhængende system og markedet for gas.
- Driftsomkostninger: Omkostninger, som systemoperatøren afholder til systemdrift ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af § 2, stk. 2 i lov om Energinet, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder og omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse i indtægtsrammen. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger til systemdrift, der er omfattet af systemoperatørens aktivitet i medfør af lov om Energinet § 2, stk. 2, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end systemoperatøren. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 22, og omkostninger i forbindelse med gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
- Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem systemoperatørens indtægter, jf. nr. 8, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i brugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør.
- Ekstraordinær effektiviseringsgevinst: Hvor faktiske omkostninger til drift og afskrivninger af aktiviteter i kalenderåret er mindre end den korrigerede omkostningsramme for kalenderåret med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb.
- Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital.
- Indtægter: Indtægter relateret til opgaver, der varetages af systemoperatør, herunder systemplanlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kontrolcenter, og andre indtægter, som systemoperatøren opnår ved driften af systemoperatøraktiviteten, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som systemoperatøren, er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter til systemoperatørens aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end hos systemoperatøren samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til systemoperatørens aktivitet. Indtægter, som systemoperatøren oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 22, og indtægter fra gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg, indgår ikke i opgørelsen af indtægterne. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
- Nødforsyningsomkostninger: Omkostninger til markedsbaseret indkøb af nødforsyningsredskaber.
- Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 4.
- Reguleringsperiode: En 2-årig periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2025.
- Reguleringsår: Kalenderår.
- Reguleringsregnskab: Regnskab for selskabets aktiviteter, som skal aflægges til Forsyningstilsynet.
- Systemydelser: Omfatter energiomkostninger, herunder procesenergi til drift af det sammenhængende system, herunder til gasforbrug til gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til drift af kompressorstationer, omkostninger til opstrøm indgår ikke.
- Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver, jf. § 6, stk. 1, nr. 29, i lov om gasforsyning.
- Systemdrift: Det overordnede ansvar for at opretholde gasforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende gasforsyningssystem, herunder til indkøb pålagt transmissionsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010. Systemdrift kan være markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder jf. § 12 a i lov om gasforsyning.
Omfang og beregning af indtægtsramme
Indtægtsrammens omfang
(Stk. 3)
§ 3. Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af systemoperatørens aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning. Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som systemoperatøren i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivitet. Stk. 2. De omkostninger, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende:
- Balanceringsomkostninger, jf. § 2, nr. 3.
- Omkostninger til nødforsyning, jf. § 2, nr. 9.
- Omkostninger, jf. § 2, nr. 10.
- Omkostninger til systemydelser, jf. § 2, nr. 14.
- Forrentning af forrentningsgrundlaget, jf. § 7. Stk. 3. De indtægter, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende:
- Indtægter, jf. § 2, nr. 8.
Frister for indtægtsrammen
(Stk. 2)
§ 4. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7, senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni. Stk. 2. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for systemoperatørens aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af systemdriftsaktiviteten og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8, og er vejledende.
Indtægtsrammen
§ 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om systemoperatørens årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6 og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme:
- Fradrag af de effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har fastsat efter reglerne i §§ 10-11, for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret.
- Fradrag af de beløb systemoperatøren i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med systemoperatørens bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 24.
- Tillæg for nettoomkostninger til systemydelser til systemoperatøren.
- Fradrag for ekstraordinære effektiviseringsgevinster.
Omkostningsrammen
(Stk. 10)
§ 6. Systemoperatørens omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er
- justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, efter metoden i stk. 7, jf. dog stk. 8, og
- justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Afskrivninger på aktiver pristalsreguleres ikke. Stk. 2. Forsyningstilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde efter ansøgning omkostningsrammen, såfremt systemoperatøren opnår underskud, såfremt underskuddet har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, og systemoperatøren efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Stk. 3. Forsyningstilsynet udarbejder modellen for håndtering af underskud. Stk. 4. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for
- justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 8, og
- pristalsudvikling til og med reguleringsåret, hvor afskrivninger på aktiver ikke pristalsreguleres. Stk. 5. Afskrivninger opgøres som udgangspunkt ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved fastsættelse af omkostningsrammen. Stk. 6. Omkostningsrammen nedsættes, hvis systemoperatøren er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf. § 19. Stk. 7. Justeringen efter stk. 1, nr. 1, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fradrag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger. Stk. 8. Har en regnskabsført omkostning påvirket systemoperatørens omkostninger i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 4, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Stk. 9. Systemoperatørens omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 33. Stk. 10. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat.
Forrentningsrammen
(Stk. 11)
§ 7. Systemoperatørens forrentningsramme udgør forrentningen af systemoperatørens forrentningsgrundlag efter stk. 2-9. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen fastsat i medfør af § 20. Stk. 2. Forrentningsgrundlaget beregnes efter stk. 3, justeret for en række forhold i reguleringsåret efter stk. 4. Stk. 3. Systemoperatørens forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog § 34, udgør gennemsnittet af den nedskrevne bogførte værdi af systemoperatørens aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-15, efter metoden i stk. 5, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 3, inden for indeværende reguleringsperiode justeres til og med reguleringsåret for justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, og som er gældende for reguleringsåret. Stk. 5. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 3, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages, og indskrænkninger tillægges. Stk. 6. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket systemoperatørens aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af aktivbasen til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 3, nr. 1. Stk. 7. Ved beregningen af forrentningsgrundlaget anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver. Stk. 8. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet ved beregningen af de gennemsnitlige bogførte værdier de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Stk. 9. Forrentningsgrundlaget tillægges arbejdskapital, jf. stk. 10-11. Stk. 10. Arbejdskapitalen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige arbejdskapital over perioden 2021-2022. Arbejdskapitalen justeres, inden gennemsnittet beregnes for pristalsudvikling og ændret aktivitet, der opgøres ved udviklingen i den transporterede mængde gas. Stk. 11. Arbejdskapitalen, jf. stk. 10, justeres årligt for pristalsudvikling og ændret aktivitet.
Foreløbig indtægtsramme
(Stk. 4)
§ 8. Systemoperatørens foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer. Stk. 2. Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7, dog med udgangspunkt i oplysninger for året 2 år forud for reguleringsåret og afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme. Stk. 3. I en reguleringsperiodes første år anvender Forsyningstilsynet reguleringsregnskaber for det første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme. Stk. 4. Den foreløbige indtægtsramme er vejledende.
Pristalsudvikling
(Stk. 2)
§ 9. Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 90 pct. lønandel og 10 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks, skal pristalsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag.
Effektiviseringskrav
(Stk. 5)
§ 10. Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav, fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår. Stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav. Stk. 3. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. bilag 2. Stk. 4. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i et estimeret effektiviseringspotentiale hos systemoperatøren. Stk. 5. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af systemoperatøren, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskravet. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger:
- Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering.
- Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf.
- Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand.
- Omkostninger til force majeure.
- Omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering.
- Øvrige omkostninger, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af effektiviseringskravet.
Udmøntning af effektiviseringskrav
(Stk. 2)
§ 11. Ved fastsættelse af systemoperatørens indtægtsramme foretages fradrag efter metode i bilag 2, i systemoperatørens indtægtsramme for effektiviseringskrav efter § 10. Stk. 2. Ved udmøntning af både det generelle og individuelle effektiviseringskrav skal Forsyningstilsynet sikre mod en eventuel dobbelttælling.
Justering af rammer
(Stk. 4)
§ 12. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, herunder for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger for systemoperatørens regning. Stk. 2. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til indtægtsrammen. Stk. 3. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at meromkostningen udgør minimum 0,5 mio. kr. i reguleringsåret. Stk. 4. Beløbene i stk. 3, er for 2023 og pristalsreguleres hvert år.
(Stk. 2)
§ 13. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får meromkostninger som følge af aktiviteter relateret til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering. Stk. 2. Størrelsen af et tillæg baseres på dokumenterede meromkostninger.
(Stk. 7)
§ 14. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen til investeringer. Stk. 2. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 1 mio. kr. af indtægtsrammen eksklusiv tillæg efter § 5, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 3. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter. Stk. 4. Nettonutidsværdien efter stk. 2, beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med 4 pct. og tillægges den samlede anlægssum. Stk. 5. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-3. Stk. 6. Beløbene i stk. 2, er for 2023 og pristalsreguleres hvert år. Stk. 7. Systemoperatøren skal indsende ansøgningen samt den energifaglige vurdering fra Energistyrelsen, jf. stk. 1, herunder dokumentation for afholdte meromkostninger for de aktiviteter, der søges tillæg for, til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem.
Justering som følge af eksogene faktorer
(Stk. 7)
§ 15. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning systemoperatørens omkostningsramme og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får væsentlige meromkostninger som følge af eksogene faktorer. Stk. 2. Ved eksogene faktorer forstås faktorer, der er udefrakommende, upåvirkelige og uden for tidligere driftsforhold, og som ikke allerede er indregnet i indtægtsrammen. Stk. 3. Følgende faktorer, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af systemoperatørens omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret:
- Myndighedspålæg.
- Ændrede opgaver for systemoperatøren.
- Force majeure, herunder krig, terrorangreb, sabotage og jordskælv, der fører til, at systemoperatøren ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter Lov om Energinet. En justering forudsætter, at justeringen er nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.
- Andre forhold som Forsyningstilsynet vurderer som værende eksogene. Stk. 4. Ved væsentlige meromkostninger i stk. 3, nr. 1-4 forstås, at meromkostningen udgør minimum 0,5 mio. kr. i reguleringsåret. Stk. 5. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte forhold. Stk. 6. Omkostninger, der vedrører samme forhold, men som f.eks. er spredt over separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 4. Stk. 7. Beløbene i stk. 4, er for 2023, og pristalsreguleres hvert år.
Justering som følge af ændrede opgaver
(Stk. 2)
§ 16. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får meromkostninger som følge af betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt systemoperatøren får færre omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om gasforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf.
(Stk. 2)
§ 17. Systemoperatørens ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-16, skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, forhøjelsen skal have virkning fra. Stk. 2. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår.
Beregning af justeringer
(Stk. 10)
§ 18. En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 12-16, fastsætter de årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 10. Stk. 2. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og driftsomkostninger inklusive omkostninger til kendte og aktiverede reetableringsforpligtelser. Den estimerede aktiverede reetableringsforpligtelse afskrives over det pågældende anlægs levetid. Stk. 3. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1, på baggrund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i systemoperatørens aktivbase til forrentning. Stk. 4. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3, anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske omkostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Stk. 5. Ved beregningen af afskrivninger anvendes standardlevetider for anlægskategorier for anlæg idriftsat fra den 1. januar 2025, jf. bilag 1. Stk. 6. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres. Stk. 7. Såfremt systemoperatøren kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan systemoperatørens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet. Stk. 8. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor systemoperatøren første gang regnskabsfører omkostninger relateret til afgørelsen. Stk. 9. Ansøger systemoperatøren om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor systemoperatøren første gang regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt., tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at systemoperatørens omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen. Stk. 10. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i systemoperatørens reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 6, og § 7, stk. 7.
(Stk. 10)
Mulig justering – vedvarende ineffektiv
(Stk. 5)
§ 19. Såfremt systemoperatørens samlede omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen i en reguleringsperiode væsentligt overskrider systemoperatørens samlede omkostningsrammer i samme periode, skal systemoperatøren dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Stk. 2. Forsyningstilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af, hvorvidt årsagerne til, at systemoperatørens omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil. Ved en cyklisk omkostningsprofil forstås, at systemoperatøren har aktiver, der er fuldt afskrevne ved reguleringens start, eller hvis systemoperatøren har en stor andel aktiver i sin aktivbase, hvis økonomiske levetid udrinder inden for en kort tidshorisont. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til denne vurdering for systemoperatørens regning. Stk. 3. Vurderer Forsyningstilsynet, at systemoperatørens omkostningsniveau ikke skyldes eksogene forhold, og at systemoperatøren har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at systemoperatøren anses som vedvarende ineffektiv. Stk. 4. Hvis systemoperatøren er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående reguleringsperiode, kan systemoperatøren ikke få sin omkostningsramme fuldt ud opjusteret ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, som systemoperatøren er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til eventuelle elementer, der anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet og konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som systemoperatøren har foretaget. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 træffes i afgørelsen om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Fastsættelse af forrentning
(Stk. 3)
§ 20. Forsyningstilsynet fastsætter den forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Forrentningen fastsættes under hensyn til soliditetsgrad, skat og risiko. Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter forrentningen af fremmedkapital ud fra de faktiske nettolåneomkostninger til den systemansvarlige aktivitet. Forsyningstilsynet kan afvige fra de faktiske låneomkostninger, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at niveauet for de faktiske låneomkostninger ikke er låneomkostninger ved effektiv drift. Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter forud for et reguleringsår en forrentningssats for egenkapitalen for systemoperatøren. Forsyningstilsynet kan vælge at fastsætte forrentningssatsen for egenkapitalen for en længere periode end ét reguleringsår.
Værdiopgørelse og afskrivning m.v.
(Stk. 4)
§ 21. Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Stk. 2. Afskrivninger i medfør af stk. 1, foretages lineært over den standardlevetid, som angivet i bilag 1. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2025 afskrives over den standardlevetid, der er angivet i bilag 1. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2025 lægger Forsyningstilsynet systemoperatørens nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Systemoperatøren kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg. Stk. 3. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget. Stk. 4. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen.
Anlæg betalt af tredjemand
(Stk. 5)
§ 22. Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses som straksafskrevet og indgår ikke i systemoperatørens forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i systemoperatørens forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan systemoperatøren dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi svarende til det skrottede aktivs restværdi og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Systemoperatøren meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes. Stk. 2. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra systemoperatørens øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed. Stk. 3. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet. Stk. 4. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Stk. 5. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i systemoperatørens driftsomkostninger.
Differencer
(Stk. 7)
§ 23. Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om systemoperatørens indtægtsramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af systemoperatørens differencer (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2. Stk. 2. Systemoperatørens differencesaldo opgøres som systemoperatørens differencesaldo fra året før reguleringsåret tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5. Stk. 3. Systemoperatøren må ikke have en differencesaldo i brugernes favør i mere end 2 på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i brugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode. Stk. 4. For hvert reguleringsår hvor opgørelsen efter stk. 2, resulterer i en differencesaldo i brugernes favør, skal systemoperatøren forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse. Stk. 5. Der opnås ikke forrentning af differencer i hverken brugernes eller systemoperatørens favør. Stk. 6. Forsyningstilsynet kan dispensere midlertidigt fra stk. 3, for systemoperatøren, såfremt systemoperatøren har oparbejdet en væsentlig difference som følge af et særligt forhold. Stk. 7. Afvikling af en differencesaldo i brugernes favør sker ved, at systemoperatøren undlader at opkræve en del af de indtægter, som systemoperatøren, i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i brugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at systemoperatøren opkræver indtægter ud over de indtægter, som systemoperatøren i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.
§ 24. Såfremt der ydes en bindende midlertidig prisnedsættelse, skal systemoperatøren indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen kan efterfølgende ikke korrigeres.
Aflæggelse af reguleringsregnskab
(Stk. 4)
§ 25. Systemoperatørens reviderede reguleringsregnskab, jf. § 26, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges til Forsyningstilsynets digitalt via online anmeldelsessystem. Stk. 3. Systemoperatørens tegningsberettigede i henhold til selskabslovens § 135, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 3. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 3, skal ledsage reguleringsregnskabet. Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Revision
(Stk. 3)
§ 26. Systemoperatøren skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor. Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 4. Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 5. Revisionserklæringen skal ledsage systemoperatørens reguleringsregnskab.
Regnskabsoplysninger m.v.
(Stk. 3)
§ 27. Systemoperatøren skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for aktiviteterne til Forsyningstilsynet. Stk. 2. Reguleringsregnskabet består af følgende:
- Systemoperatørens regnskabsoplysninger i medfør af § 28, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og systemoperatørens årsrapport.
- En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen.
- En ledelsespåtegning, jf. § 25, stk. 3.
- En revisorerklæring, jf. § 26, stk. 3. Stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.
§ 28. Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende regnskabsoplysninger:
- Indtægter, jf. § 2, nr. 8, fordelt på: a) Andre indtægter. b) Indtægter der følger aktiviteter, som følge af varetagelse som systemoperatør.
- Omkostninger, jf. § 2, nr. 10, fordelt på: a) Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 4. b) afskrivninger, jf. § 2, nr. 1.
- Omkostninger til systemydelser, jf. § 2, nr. 14.
- Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af systemoperatørens aktiver til forrentning, jf. § 2, nr. 2.
- Færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §§ 12-16.
- Forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, jf. §§ 12-16.
- Reetableringsforpligtigelser og det bagvedliggende datagrundlag.
- Omkostninger afholdt på vegne af opstrøm aktiviteten.
Korrektion af regnskabsoplysninger
(Stk. 6)
§ 29. Systemoperatøren kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne, jf. § 28, i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen
- er væsentlig, jf. stk. 2,
- gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, jf. § 27, stk. 2, hvor korrektionen er ledelsespåtegnet, jf. § 25, stk. 3, og revisorpåtegnet uden forbehold,
- er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for systemoperatørens aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres,
- har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i det reguleringsår, som reguleringsregnskabet angår, herunder fastsættelsen af differencesaldo, eller har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i næste reguleringsperiode, og
- angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. Stk. 2. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Systemoperatøren skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker systemoperatørens differencesaldo, hvor en korrektion af den fejlagtige oplysning eller ulovlighed vil være i kundens favør. Stk. 4. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i systemoperatørens aflagte reguleringsregnskab, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Stk. 5. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til § 4. Stk. 6. Systemoperatøren må ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejl eller ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis ved, at systemoperatøren indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion).
Klageadgang
(Stk. 2)
§ 30. Forsyningstilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Stk. 2. Klagen som nævnt i stk. 1, skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for indtægtsrammen fra 2025.
Effektiviseringskrav for 2025
§ 32. For reguleringsåret 2025 består effektiviseringskravet af et generelt effektiviseringskrav, som fastsættes med udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i en eller flere sammenlignelige brancher, jf. § 10.
Omkostningsramme i første reguleringsperiode
(Stk. 2)
§ 33. Omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør driftsomkostninger i året 2023 og afskrivninger fra året 2024. De enkelte års driftsomkostninger og afskrivninger inden gennemsnitsberegningen er justeret for pristalsudvikling. Stk. 2. Omkostningsrammen justeres inden for reguleringsperioden for
- pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og
- justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-16, og som er gældende for reguleringsåret.
Forrentningsramme i første reguleringsperiode
§ 34. Systemoperatørens forrentningsramme i første reguleringsperiode fastsættes på grundlag af den bogførte værdi af systemoperatørens aktiver som opgjort den 31. december 2024.
Forsyningstilsynet /Carsten Smidt / Hilal Kilic/
Bilag 1 Standardlevetider
Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på aktiver idriftsat fra den 1. januar 2025. Domicilbygninger 100 år Tekniske bygninger 40 år Edb-udstyr I henhold til årsregnskabsloven Edb-software I henhold til årsregnskabsloven Øvrigt driftsmateriel og inventar 5-10 år
Bilag 2 Metode til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav
Det generelle effektiviseringskrav baseres på et produktivitetsindeks målt som totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktivitet omfatter de bidrag til bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, også kaldet arbejdsproduktivitet, som ikke kan forklares med udviklingen i uddannelsesniveauet og/eller et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime. Som sammenlignelig branche anvender Forsyningstilsynet den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien. Ved beregning af den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvender Forsyningstilsynet branchen ”C Industri”, jf. Danmarks Statistiks 119-brancheopdeling, aktuelt opgjort i Statistikbankens tabel NP25. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks, skal produktivitetsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag. Forsyningstilsynet opgør produktivitetsindekset som et rullende gennemsnit af totalfaktorproduktiviteten i industrien i de foregående 10 år. I tilfælde af en negativ udvikling i den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvendes i stedet en udvikling i produktiviteten på 0. Udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav er systemoperatørens totalomkostninger fratrukket ikke-effektiviseringspålagte omkostninger, jf. § 10, stk. 5, i det reguleringsår, som var to reguleringsår før det reguleringsår, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes som en reduktion af systemoperatørens indtægtsramme. Forsyningstilsynet vil herudover på baggrund af en konkret vurdering kunne vælge at tage yderligere forsigtighedshensyn. Forsyningstilsynet vil på baggrund af en eventuel ansøgning fra systemoperatøren træffe afgørelse om, hvorvidt en investering eller driftsomkostning skal fritages for det generelle effektiviseringskrav. For 2025 er udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav systemoperatørens driftsomkostninger fratrukket ikke-effektiviseringspålagte omkostninger jf. § 10, stk. 5, i det reguleringsår som var to reguleringsår før det reguleringsår, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes som en reduktion af systemoperatørens indtægtsramme. Systemoperatøren skal senest sammen med reguleringsregnskabet indsende en ansøgning om, hvilke omkostninger systemoperatøren anmoder om at få fratrukket udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav.
Bilag 3 Ledelsespåtegning om aflæggelse af systemoperatørens reguleringsregnskab
Til systemoperatørens revisionsselskab og Forsyningstilsynet Systemoperatørens [indsæt] tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet systemoperatørens reguleringsregnskab for regnskabsåret: [indsæt], som systemoperatøren har indberettet til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem. Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning:
- At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør.
- At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.
- At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler.
- At systemoperatøren: [indsæt] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for systemoperatørens revisor. Den
Den tegningsberettigede ledelse
Bilag 4 Revisionsinstruks
En systemoperatør skal udarbejde, lade revidere og årligt aflægge reguleringsregnskab for systemoperatørens aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat efter § 37 d, stk. 4, og § 37 f, stk. 2, i lov om gasforsyning. På baggrund af de af systemoperatørens aflagte regnskabsoplysninger træffer Forsyningstilsynet afgørelse om systemoperatørens årlige indtægtsramme, jf. § 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør (herefter bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab). 1.1. Formålet med revisionsinstruksen Denne revisionsinstruks vedrører systemoperatørens indberetning af reguleringsregnskab. Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt:
- Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven, og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. - Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i gasforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven. Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler, anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. Revisor skal anvende samme metode ved anlæggelse af væsentlighedsniveauet, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. I forbindelse med revisors indberetning i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem, skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, der er anvendt ved revisionen af reguleringsregnskabet.
Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisorerklæringen, jf. §§ 18-19, i bekendtgørelse nr. 518 af 24. maj 2024 om godkendte revisorers erklæring. Revisor skal afgive revisorerklæringen med høj grad af sikkerhed. Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne. 1.2. Krav til revisor Forsyningstilsynet stiller krav om, at det er en godkendt eller statsautoriseret revisor, der erklærer sig om det af systemoperatøren aflagte reguleringsregnskab, jf. § 25, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. 2. Indberetning af reguleringsregnskab Revisor skal påse, at systemoperatørens reguleringsregnskab indeholder følgende dokumenter, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab:
- Systemoperatørens regnskabsoplysninger i medfør af § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og systemoperatørens årsrapport.
- En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 7. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen.
- En ledelsespåtegning, jf. § 25, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
- En revisorerklæring, jf. § 26, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor fremhæve forbeholdet i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis systemoperatøren har udeladt at aflægge hele eller dele af reguleringsregnskabet.
- Generelle handlinger vedrørende indberetningen Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabsoplysning. 3.1. Afstemning af regnskabsmateriale Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.2. Nettoficering af regnskabsoplysninger Revisor skal stikprøvevis påse, at systemoperatøren i de aflagte regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter, medmindre det fremgår af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør, at regnskabsposterne skal aflægges som nettoposter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens indberetning, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis systemoperatøren har indregnet nettoposter.
3.3. Regnskabsmæssig adskillelse Revisor skal påse, at de aflagte regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af systemoperatørens aktiviteter vedrørende systemdrift. Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse systemoperatørens sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger, f.eks. administrationsomkostninger, er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder. 3.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis Revisor skal påse systemoperatørens redegørelse for ændring af enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis. Såfremt revisor konstaterer, at systemoperatørens oplysninger om ændrede regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis ikke er korrekt eller mangler, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.5. Korrektioner Systemoperatøren kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i systemoperatørens aflagte reguleringsregnskab, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet bemærker, at reglerne i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatøren afviger fra årsregnskabslovens regler om korrektion således, at der ikke kan gennemføres primokorrektioner. Korrektioner kan alene gennemføres efter § 29, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold. 4. Specifikke handlinger vedrørende indberetningen Bekendtgørelse om systemoperatørens indtægtsramme og reguleringsregnskab omhandler bl.a. systemoperatørens indberetning af reguleringsregnskab. Det er et krav, at systemoperatøren i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed. 4.1. Regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet Afsnit 4.1.1 til 4.1.10 vedrører systemoperatørens indberetning af reguleringsregnskab. 4.1.1. Indtægter Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at systemoperatøren skal aflægge oplysning om indtægter. Revisor skal påse, at systemoperatøren ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med § 26, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Andre indtægter er indtægter, som systemoperatøren opnår ved andre aktiviteter end den bevillingspligtige, men hvor omkostningen er båret af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. § 28, stk. 1, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal stikprøvevis påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af systemoperatøren aflagte driftsmæssige indtægter:
- Indtægter som systemoperatøren oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand. - Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger til anlæg betalt af tredjemand, jf. § 22, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. - Indtægter fra aktiviteter relateret til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som systemoperatøren har indregnet i de samlede indtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens indtægter, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig, det vil sige, hvis indtægterne ikke direkte vedrører systemoperatøren og ikke tilhører denne. 4.1.2. Driftsomkostninger Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at systemoperatøren skal aflægge oplysning om driftsomkostninger, heraf omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning og omkostninger/finansieringsomkostninger til tab på debitorer. Revisor skal stikprøvevis påse, at systemoperatøren ved indberetning af driftsomkostninger har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger. Revisor skal endvidere påse, at de af systemoperatøren indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der opregner de omkostninger, systemoperatøren kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger. Specifikt skal revisor påse, at systemoperatøren har indregnet følgende regnskabsoplysninger i de indberettede driftsomkostninger:
- Omkostninger til vedligeholdelse. - Omkostninger til tjenesteydelser. - Omkostninger til administration. - Omkostninger til lønninger. - Omkostninger til indkøb af energi. - Driftsomkostninger pålagt af myndigheder. - Omkostninger til gasnettab. - Omkostninger til tab på debitorer. - Tab ved salg af anlægsaktiver. - Omkostninger til anlæg betalt af tredjemand. - Omkostning til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-13 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. - Forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative driftsomkostning. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i driftsomkostningerne, jf. § 22, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger:
- Afskrivninger. - Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en forhøjelse efter §§ 12-13 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. - Driftsomkostninger til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg.
Følgende omkostninger for systemoperatør skal endvidere indberettes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige driftsomkostninger:
- Direkte omkostninger til indkøb af systemdrift, jf. § 2, stk. 1, nr. 14). Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimelig (det vil sige, hvis omkostninger ikke direkte vedrører systemoperatøren og ikke er afholdt af denne). 4.1.3. Aktiver Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at systemoperatøren skal indberette oplysninger om den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af det reguleringsår, som der indberettes reguleringsregnskab for. Aktiver til gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg indgår ikke i opgørelsen af aktiverne til brug for systemoperatøraktiviteten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørs indberetning af værdien af aktiverne, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art. 4.1.4. Afskrivninger For så vidt angår afskrivninger af systemoperatørs aktiver til brug for systemoperatøraktiviteten, skal revisor stikprøvevis påse, at afskrivningerne udelukkende baserer sig på aktiver, der er indregningsberettigede til systemoperatørens aktivitet. Revisor skal endvidere stikprøvevis påse, at de standardlevetider, som systemoperatøren har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, er i overensstemmelse med de af Forsyningstilsynet fastsatte standardlevetider. Såfremt systemoperatøren tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevis påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. § 21, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. 4.1.5. Forhøjelser Systemoperatøren skal indsende dokumentation for systemoperatørens eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen. Revisor skal stikprøvevis ved bilagskontrol påse, at den af systemoperatøren indberettede dokumentation for ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen er korrekt og vedrører den af systemoperatøren indberettede ansøgning eller anmodning. Såfremt revisor observerer, at den af systemoperatøren indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller såfremt systemoperatøren har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
4.1.6 Færre omkostninger Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at systemoperatøren skal aflægge oplysninger om færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §§ 12-16, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, med henblik på nedsættelse af systemoperatørens indtægtsramme. Revisor skal påse, om systemoperatøren har haft ændringer i medfør af §§ 12-16, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der fører til nedsættelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag. Revisor skal påse systemoperatørens sandsynliggørelse af reduktionen i systemoperatørens omkostninger. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med systemoperatørens indberetning for så vidt angår nedsættelser, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
Bilag 5 Revisorerklæring
UAFHÆNGIG REVISORS ERKLÆRING Uafhængig revisors erklæring [Systemoperatørens]’ aflæggelse af reguleringsregnskab Til systemoperatøren og Forsyningstilsynet Reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] for [systemoperatøren], CVR-nr. [systemoperatørens CVR-nr.], er udarbejdet i overensstemmelse med lov om gasforsyning (herefter gasforsyningsloven) og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vores erklæring omfatter reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når systemoperatøren kan indberette reguleringsregnskabet] via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem. Vores konklusion i erklæringen udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for [systemoperatøren] og Forsyningstilsynet og kan ikke anvendes til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at reguleringsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde reguleringsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når systemoperatøren kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vi har udført vores undersøgelser i overensstemmelse med ISAE 3000, andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har herudover udført vores revision i overensstemmelse med Forsyningstilsynets revisionsinstruks, jf. bilag 4, til bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab.
Vi er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisorers etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Som led i vores undersøgelser har vi kontrolleret, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når systemoperatøren kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [systemoperatøren], overholder gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Konklusion Det er vores opfattelse, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når systemoperatøren kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [indsæt årstal] i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. [By- revisors kontorsted], den dd/mm/år [Systemoperatørens revisionsfirma] CVR-nr. [revisionsfirmaets CVR-nr.] [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor]
Revisor
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. november 2024