Bekendtgørelse om forsøg med tilrettelæggelse af landbrugsuddannelsens specialer på trin 3 og 4 som deltidsuddannelse
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 125 af 05/02/2024 I medfør af § 4, stk. 1, og § 68 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Formål mv.
(Stk. 3)
§ 1. Som led i et forsøg med tilrettelæggelse af landbrugsuddannelsens speciale på trin 3, produktionsleder, og landbrugsuddannelsens speciale på trin 4, agrarøkonom, kan udbydere af landbrugsuddannelsen tilrettelægge landbrugsuddannelsens specialer på trin 3 og 4 som deltidsuddannelse. Elevens eller lærlingens uddannelse følger i øvrigt reglerne om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Formålet med forsøget er at afdække incitamentet for, at flere elever eller lærlinge, der har fuldført landbrugsuddannelsens specialer indtil trin 2, fortsætter i uddannelsens specialer på trin 3 og 4, hvis disse trin tilrettelægges som deltidsuddannelse. Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender efter ansøgning, hvilke udbydere af landbrugsuddannelsen, der kan deltage i forsøget.
Uddannelsens varighed
§ 2. Udbyderen kan fravige regler om uddannelsens varighed, som fastsat i lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., samt regler herom fastsat i medfør af lovens § 12, stk. 2, og § 38, stk. 2, således at udbyderen tilrettelægger uddannelsen, så varigheden af uddannelsens speciale på trin 3 ikke overstiger 40 uger, og varigheden af uddannelsens speciale på trin 4 ikke overstiger 80 uger.
Elevens eller lærlingens uddannelsesplan og -forløb
§ 3. Det er en betingelse for tilrettelæggelse efter § 1, at tilrettelæggelsen fremgår af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.
(Stk. 2)
§ 4. Elever eller lærlinge har mulighed for at gennemføre landbrugsuddannelsens specialer på trin 3 og 4 på ordinære vilkår efter reglerne om uddannelsen, hvis de ønsker dette. Stk. 2. Eleven eller lærlingen kan overgå til at gennemføre landbrugsuddannelsens specialer på trin 3 og 4 på ordinære vilkår efter reglerne om uddannelsen, hvis eleven eller lærlingen ikke længere ønsker at følge uddannelsen som fastlagt efter § 1. Udbyderen sørger for, at elevens eller lærlingens uddannelsesplan opfylder kravene hertil.
Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2024. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 31. december 2026. Stk. 3. Udbyderen drager omsorg for, at elever og lærlinge, der påbegynder landbrugsuddannelsens specialer på trin 3 eller 4 efter § 1, kan nå at afslutte trinnet inden den 31. december 2026.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Andreas Bosmann Engsig\nVicedirektør / Cammy Wong/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. februar 2024