TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne

DanmarkBekendtgørelse2024

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1259 af 28/11/2024 I medfør af § 7, stk. 4, i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge regler for tilsynet med, regnskabsførelse og for revision af regnskaber for indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne og Danske Indkøbsforeninger.

regnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen godkender vedtægter for de enkelte indkøbsforeninger og for Danske Indkøbsforeningers Landsforening (landsforeningen). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal endvidere godkende ændring af vedtægter, før ændringerne kan træde i kraft. Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forestår det i loven fastsatte tilsyn.

§ 3

§ 3. Regnskabsførelsen skal ske i overensstemmelse med god regnskabsskik. Regnskabet skal som minimum aflægges efter principperne i årsregnskabsloven regnskabsklasse A og foreningens vedtægter.

regnskab
§ 4

§ 4. I regnskabet skal der oplyses om:

  1. Antal kontrakter.
  2. Foreningens indtægtskilder.
  3. Konstaterede tab.
  4. Antal virksomheder i restance og beløb.
  5. Bestyrelsens honorarer og kørselsgodtgørelse.
  6. Fortegnelse over til- og udgående medlemmer og medlemmer i alt.
regnskab
§ 5

§ 5. Regnskabsåret er kalenderåret.

regnskab
§ 6

§ 6. Regnskabet skal revideres af en godkendt revisor efter reglerne i revisorloven.

regnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Revisionen tilrettelægges af revisor under hensyn til lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 4. januar 2017. Stk. 2. Revisionens omfang afhænger af pågældende forenings størrelse, administrative struktur og forretningsgang, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Stk. 3. Revisionen skal omfatte en efterprøvning af, om bestemmelserne i lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 4. januar 2017, er overholdt.

regnskab
§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Revisor fører en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder om eventuelle mangler i foreningens bogholderi og regnskabsvæsen. Stk. 2. Revisionsprotokollen underskrives af foreningens bestyrelse. Stk. 3. Ved revisionen af årsregnskabet redegøres der for den udførte revision i revisionsprotokollatet, herunder om:

  1. Hvorvidt revisor overholder revisorlovens bestemmelser om uafhængighed.
  2. Hvorvidt revisor under sin revision har modtaget alle oplysninger, der er anmodet om.
  3. Hvorvidt revisor anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, denne bekendtgørelse og vedtægternes regnskabsbestemmelser.
  4. Hvorvidt revisor anser lånene for forvaltet i overensstemmelse med de givne bestemmelser i vedtægterne.
  5. At en eventuel regnskabsfører eller driftsleder ikke er medlem af bestyrelsen. Stk. 4. Det reviderede regnskab forsynes med påtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen.
regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Foreningens årsregnskab skal sammen med beretningen og revisionsprotokollat indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden d. 1. maj i det nye regnskabsår. Stk. 2. Foreningen er pligtig at meddele Landbrugs- og Fiskeristyrelsen alle oplysninger, som styrelsen måtte forlange angående foreningens virksomhed.

regnskab
§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 390 af 16. april 2010 om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne ophæves. Stk. 3. Regnskabsinstruks Instruks for regnskabsførelse for indkøbsforeninger for mindre jordbrugere jf. § 7, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990, jf. INS nr. 13701 af 15. november 1990, ophæves. Stk. 4. Revisionsinstruks. Instruks for revision af regnskaber for mindre jordbrugere, jf. § 7, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1990, jf. INS nr. 13700 af 15. november 1990, ophæves. Stk. 5. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på regnskab for kalenderåret 2024. For dette regnskabs kalenderår finder instrukserne i stk. 3 og 4 fortsat anvendelse.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Malene Bønding Oelrich/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
28. november 2024
Bekendtgørelse om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne | TheLawyer.sh