Bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1262 af 28/11/2024 I medfør af § 9, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, fastsættes:
§ 1. På boligkravslisten for ægtefællesammenføring optages et boligområde bestående af fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger, med mindst 1.000 beboere, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. Der indgår alene uddannelser, som er gennemført eller godkendt i Danmark.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
(Stk. 2)
§ 2. De boligområder, der er optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, svarer til de boligområder, der er optaget på den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder, som udstedes af social- og boligministeren og offentliggøres på Social- og Boligministeriets hjemmeside hvert år den 1. december. Stk. 2. En henvisning til den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder kan findes på www.nyidanmark.dk.
(Stk. 2)
§ 3. Hvis den herboende persons bolig ligger i et område, der ikke er omfattet af den på ansøgningstidspunktet offentliggjorte liste over udsatte boligområder, finder denne liste anvendelse, selvom boligen ligger i et boligområde, der er blevet omfattet af den på afgørelsestidspunktet offentliggjorte liste over udsatte boligområder. Stk. 2. Hvis den herboende persons bolig er omfattet af den på ansøgningstidspunktet offentliggjorte liste over udsatte boligområder, finder den på afgørelsestidspunktet offentliggjorte liste over udsatte boligområder anvendelse, hvis boligen på dette tidspunkt ligger i et boligområde, der ikke er omfattet af den offentliggjorte liste over udsatte boligområder.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1331 af 22. november 2023 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring ophæves.
Udlændinge- og Integrationsministeriet /Kaare Dybvad Bek / Øzlem Gencay Akar/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. november 2024