Bekendtgørelse om test af vedvarende energi-anlæg på havet på maksimalt 3 MW med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1269 af 14/11/2024 I medfør af § 22 a, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse 1031 af 6. september 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter nærmere bestemmelser om meddelelse af tilladelser til test af vedvarende energi-anlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år omfattet af VE-lovens § 22 a, stk. 1.
§ 2. Energistyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, drift og nedtagning af vedvarende energi-anlæg på havet omfattet af § 1.
§ 3. Tilladelser efter VE-lovens § 22 a, stk. 1, kan kun meddeles til test af vedvarende energi-anlæg med en samlet maksimal kapacitet på 3 MW.
(Stk. 3)
§ 4. Ansøgning om tilladelse til etablering, test og nedtagning af vedvarende energi-anlæg på havet på maksimalt 3 MW med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer, skal indsendes til Energistyrelsen pr. mail. Stk. 2. Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Dokumentation for at ansøgeren har den tekniske og finansielle kapacitet til at opfylde samtlige forpligtelser i forbindelse med undersøgelser, drift, herunder udførelsen af test og nedtagning, der søges om tilladelse til.
- Projektbeskrivelse, herunder redegørelse af projektet, og en beskrivelse af hvad der testes, og om det er med henblik på forskning, udvikling eller demonstration.
- Geografiske koordinater for placeringen af projektet.
- Den planlagte proces for etablering og drift, herunder udførelsen af, samt varighed af projektet.
- Plan for nedtagning og afvikling af samtlige anlæg og installationer, m.v., der er omfattet af ansøgningen.
- Oplysninger om projektets forventede påvirkning på miljø og natur jf. relevant miljø- og naturbeskyttelseslovgivning.
- Oplysninger om lokalitetens planforhold, jf. havplanen. Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt kan Energistyrelsen kræve yderligere oplysninger fra ansøgeren til brug for afgørelse efter VE-lovens § 22 a, stk. 1.
(Stk. 6)
§ 5. Tilladelsen efter § 22 a, stk. 1, til at teste et vedvarende energi-anlæg kan kun gives til områder, hvor udnyttelsen af energi vil være relevant. Stk. 2. Et område vurderes relevant, hvis der ikke er væsentlige hensyn til f.eks. miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige- og samfundsøkonomiske forhold, der taler afgørende imod tilladelsen. Stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelsen til den, som Energistyrelsen først modtager en ansøgning fra, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor, jf. § 3. Stk. 4. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum. Stk. 5. Energistyrelsen kan betinge tilladelsen efter VE-lovens § 22 a, stk. 1, med vilkår. Vilkårene kan bl.a. vedrøre:
- de forhold, som skal forundersøges, herunder miljøundersøgelserne,
- rapportering af miljøundersøgelserne,
- forundersøgelsernes forløb og resultater,
- ministerens adgang til at benytte forundersøgelsernes resultater,
- overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav,
- krav til tilladelsens varighed, konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift og nedtagning,
- sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,
- krav til økonomiske og tekniske forhold,
- sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med forundersøgelser, etablering, væsentlige ændringer udførelsen af test og nedtagning, m.v.,
- hensyntagen til forsvar, skibsfart, luftfart, m.v.,
- fremdriftskrav for hvornår evt. forundersøgelser og miljøundersøgelser skal være gennemført,
- fremdriftskrav for, hvornår projekterne skal være opført, og
- tilsyn. Stk. 6. I det omfang det er nødvendigt i forhold til det konkrete projekt kan Energistyrelsen stille yderligere vilkår i tilladelsen efter VE-lovens § 22 a, stk. 1.
§ 6. Energistyrelsen kan tilbagekalde tilladelsen, jf. § VE-lovens § 22 a, stk. 1, hvis vilkår i tilladelsen ikke overholdes.
(Stk. 2)
§ 7. Energistyrelsen fremsender afgørelsen efter VE-lovens § 22 a pr. mail. Stk. 2. Energistyrelsen offentliggør ansøgninger om testprojekter, jf. VE-lovens § 22 a, stk. 1, herunder projektbeskrivelse samt afgørelser efter VE-lovens § 22 a.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Energistyrelsen /Stig Uffe Pedersen / Mikkel Vinter Henriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. november 2024