Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
Erhvervsministeriet
BEK nr 1366 af 01/12/2024 I medfør af § 64 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, og § 109, stk. 5, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed), fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for personer, der indtræder i bestyrelsen for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab den 1. januar 2025 eller senere, samt på kursusudbydere, der ansøger om godkendelse som udbyder af grundkursus i medfør af § 8.
Gennemførelse af grundkursus
(Stk. 3)
§ 2. Et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut skal hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemføre et grundkursus, jf. § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der indeholder undervisning i følgende kompetenceområder:
- Rammerne for bestyrelsens arbejde.
- Rammerne for indretning af virksomheden.
- Operationel risiko.
- Hvidvaskforebyggelse.
- IT- og cybersikkerhed.
- ESG.
- Finansiel rapportering og revision.
- Kredit.
- Markedsrisiko.
- Kapital-, NEP- og gældsbufferkrav.
- Likviditet.
- Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter.
- Tilsynsdiamanten og de særlige rammer for realkreditinstitutter. Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et realkreditinstitut. Stk. 3. Kravet i stk. 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut.
(Stk. 5)
§ 3. Et medlem af bestyrelsen i et forsikringsselskab skal hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemføre et grundkursus, jf. § 109, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, der indeholder undervisning i følgende kompetenceområder:
- Rammerne for bestyrelsens arbejde.
- Rammerne for indretning af virksomheden.
- Operationel risiko.
- Hvidvaskforebyggelse.
- IT -og cybersikkerhed.
- ESG.
- Finansiel rapportering og revision.
- Investeringsområdet og prudent person-princippet.
- Betryggende grundlag og rimelig behandling af forsikringstagerne.
- Kapitalgrundlag.
- Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav.
- Vurdering af egen risiko og solvens.
- Hensættelser for livsforsikringsselskaber.
- Hensættelser for skadesforsikringsselskaber.
- De særlige rammer for gruppe 2-forsikringsselskaber. Stk. 2. Kravene i stk. 1, nr. 4, 9 og 13, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et skadesforsikringsselskab. Stk. 3. Kravet i stk. 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et livsforsikringsselskab. Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 10-14, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et gruppe 2-forsikringsselskab. Et medlem af bestyrelsen i et gruppe 2-forsikringsselskab kan vælge at modtage undervisning i stk. 1, nr. 10-14, i stedet for at modtage undervisning i nr. 14. Stk. 5. Kravet i stk. 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for et medlem af bestyrelsen i et gruppe 1-forsikringsselskab.
§ 4. Et bestyrelsesmedlem skal efter anmodning sende kopi af kursusbevis, jf. § 9, til Finanstilsynet som dokumentation for, at bestyrelsesmedlemmet har gennemført grundkurset, jf. §§ 2 og 3.
Tilrettelæggelse af undervisning
§ 5. Undervisning i kompetenceområderne, jf. §§ 2 og 3, skal indeholde undervisning inden for de emner, der er beskrevet i bilag 1-18.
(Stk. 2)
§ 6. En udbyder af et grundkursus skal tilrettelægge undervisningen i kompetenceområderne, jf. §§ 2 og 3, med henblik på, at bestyrelsesmedlemmet opnår de læringsmålsniveauer, jf. § 7, der er fastlagt i bilag 1-19. Stk. 2. Undervisning i kompetenceområderne, jf. §§ 2 og 3, skal være tilrettelagt således, at undervisningen tager udgangspunkt i det til enhver tid gældende retsgrundlag.
§ 7. Et læringsmål for et kompetenceområde, jf. §§ 2 og 3, består af tre niveauer, hvor opnåelse af
- læringsmålsniveau 1 forudsætter, at bestyrelsesmedlemmet efter gennemførelse af undervisning har et overordnet kendskab til de emner og begreber, der indgår i kompetenceområdet, samt det retsgrundlag, der danner rammen for kompetenceområdet, herunder forståelse for de hensyn retsgrundlaget søger at sikre,
- læringsmålsniveau 2 forudsætter, at bestyrelsesmedlemmet, udover opnåelse af læringsmålsniveau 1, har opnået tilstrækkeligt kendskab til kompetenceområdet til at kunne medvirke til udførelsen af en bestyrelses opgaver inden for kompetenceområdet, herunder til at kunne stille spørgsmål til en direktion og forholde sig til besvarelsen, og
- læringsmålsniveau 3 forudsætter, at bestyrelsesmedlemmet har opnået yderligere kendskab, jf. nr. 2, til kompetenceområdet og selvstændigt vil kunne udføre en bestyrelsesopgave inden for kompetenceområdet.
Udbud af grundkursus
(Stk. 3)
§ 8. En kursusudbyder, som vil udbyde et grundkursus, skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af et kursusforløb som et grundkursus, forinden dette udbydes. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af grundkurset, herunder en beskrivelse af
- undervisningsindholdet for de kompetenceområder, jf. §§ 2 og 3, som skal indgå i udbyderens grundkursus,
- undervisningsformen for de kompetenceområder, jf. §§ 2 og 3, som skal indgå i udbyderens grundkursus, herunder hvordan undervisningsformen understøtter opnåelse af de fastlagte læringsmål, jf. bilag 1-19, og
- undervisernes faglige kompetencer inden for det eller de kompetenceområder, som de pågældende skal undervise i. Stk. 3. En udbyder af et grundkursus skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse på ny, jf. stk. 2, hvis Finanstilsynet foretager ændringer af kompetenceområderne oplistet i §§ 2 og 3, for så vidt angår de kompetenceområder, som er ændret.
§ 9. En udbyder af et grundkursus skal udstede et kursusbevis til bestyrelsesmedlemmet efter gennemførelse af grundkurset. Kursusbeviset kan være begrænset til at omfatte et eller flere kompetenceområder, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.
(Stk. 2)
§ 10. En udbyder af et grundkursus skal give bestyrelsesmedlemmet mulighed for at evaluere udbyderens grundkursus efter bestyrelsesmedlemmets gennemførelse heraf. Bestyrelsesmedlemmet skal som led i evalueringen tage stilling til, i hvilket omfang de fastlagte læringsmål, jf. bilag 1-19, er opnået. Stk. 2. En evaluering, jf. stk. 1, skal opbevares af udbyderen i mindst 5 år fra bestyrelsesmedlemmets gennemførelse af grundkurset eller gennemførelse af undervisning i kompetenceområdet. Evalueringen skal efter anmodning sendes til Finanstilsynet.
§ 11. Finanstilsynet kan inddrage en godkendelse af en udbyders grundkursus, hvis grundkurset ikke længere lever op til rammerne for godkendelse af grundkurser, eller hvis det på baggrund af bestyrelsesmedlemmernes evalueringer, jf. § 10, må lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmerne ikke opnår de fastlagte læringsmål efter gennemførelse af udbyderens grundkursus.
Dispensation
(Stk. 2)
§ 12. Et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab kan ansøge Finanstilsynet om dispensation fra kravet om gennemførelse af et grundkursus, jf. § 64 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 109, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering betinge dispensationen af, at bestyrelsesmedlemmet gennemfører anden undervisning godkendt af Finanstilsynet eller på anden måde tilegner sig viden om udvalgte kompetenceområder. Stk. 2. En ansøgning om dispensation skal indeholde en beskrivelse af bestyrelsesmedlemmets viden, faglige kompetencer og erfaring samt begrundelse for, hvorfor den pågældendes viden, faglige kompetencer og erfaring må anses for tilstrækkelig til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et forsikringsselskab.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1424 af 29. november 2016 om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber ophæves den 31. december 2025. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for personer, der er indtrådt i bestyrelsen for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab før 1. januar 2025. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1424 af 29. november 2016 om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber anvendelse.
Finanstilsynet /Louise Mogensen / Tobias Thygesen/
Bilag 1 Rammerne for bestyrelsens arbejde
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, nr. 1, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens opgaver. b) Bestyrelsens udførelse af sin tilsynsfunktion, herunder arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion. c) Krav til ledelsesrapportering. d) Krav til evaluering af bestyrelsens sammensætning. e) Krav til tilrettelæggelsen af arbejdet i bestyrelsen.
- Undervisning i kompetenceområdet skal herudover have fokus på det kollektive bestyrelsesansvar og bestyrelsesmedlemmets individuelle ansvar. Undervisningen skal endvidere sætte rammerne for bestyrelsens arbejde ved at beskrive de relevante eksterne aktører samt de lovgivningsmæssige rammer i form af dansk og EU-baseret regulering.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 2.
Bilag 2 Rammerne for indretning af virksomheden
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, skal indeholde undervisning inden for: a) Opbygningen af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., herunder proportionalitetsprincippet. b) Direktionens opgaver og ansvar. c) Krav til organisation og ansvarsfordeling. d) Risikostyring. e) Compliance. f) Intern revision. g) Intern rapportering.
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, skal indeholde undervisning inden for: a) Opbygningen af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber og pensionskasser, herunder proportionalitetsprincippet og samspillet med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). b) Direktionens opgaver og ansvar. c) Forsikringsmæssige risici. d) Krav til organisation og ansvarsfordeling. e) Nøglefunktioner og den ansvarshavende aktuar. f) Intern revision. g) Intern rapportering. I det omfang grundkursus i kompetenceområdet alene omfatter bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, forventes Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ikke at indgå i undervisningen.
(Stk. 3)
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af henholdsvis dette bilags nr. 1 eller nr. 2.
Bilag 3 Operationel risiko
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og § 3, stk. 1, nr. 3, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens opgaver på området for operationel risiko. b) Bestyrelsens udførelse af sin tilsynsfunktion på området for operationel risiko. c) Bestyrelsens opgaver vedrørende krav til rapportering på området for operationel risiko.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 4 Hvidvaskforebyggelse
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 3, stk. 1, nr. 4, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens opgaver i forbindelse med en virksomheds risikovurdering og risikostyring. b) Gennemgang af de væsentligste krav i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme til en virksomheds foranstaltninger på området, herunder risikovurdering og risikostyring, uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejdere, kend din kunde-procedurer, opmærksomhedspligt, overvågning af kundetransaktioner, undersøgelses- og noteringspligt ved mistænkelige transaktioner, underretningspligt og EU-forordninger om finansielle sanktioner.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået lærings-målsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra b.
Bilag 5 IT- og cybersikkerhed
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og § 3, stk. 1, nr. 5, skal indeholde undervisning inden for digital operationel modstandsdygtighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, herunder a) forvaltning og organisation af digital operationel modstandsdygtighed, b) risikostyring inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), c) indberetning af større IKT- eller betalingsrelaterede hændelser og underretning, om væsentlige cybertrusler til de kompetente myndigheder, d) test af digital operationel modstandsdygtighed, e) udveksling af oplysninger og efterretninger om cybertrusler og sårbarheder og samarbejde herom, f) foranstaltninger til forsvarlig styring af IKT-tredjepartsrisiko, og g) krav vedrørende de kontraktlige ordninger, der indgås mellem tredjepartsudbydere af IKT-tjenester og finansielle enheder.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a-g.
(Stk. 3)
Bilag 6 ESG
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, skal indeholde undervisning inden for: a) Formål, kernebegreber og problemstillinger inden for ESG og bæredygtig finansiering, herunder i. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, ii. det dobbelte væsentlighedsprincip (indvirkning og risiko), iii. den finansielle sektors rolle i omstillingen til en bæredygtig økonomi på bank, forsikrings- og investeringsområdet, og iv. finansielle virksomheders ESG-risici (markeds-, kredit- og forsikringsrisici samt omdømmerisici og operationelle risici). b) Bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar i relation til ESG, herunder rettidig omhu og målsætninger for bæredygtige forretningsmodeller. c) Finansiel regulering og principper inden for ESG, herunder krav til integration og styring af ESG-risici, bæredygtighedsoplysninger og -rapportering samt forbud mod vildledende markedsføring. d) Internationale og nationale love, aftaler og tiltag på bæredygtighedsområdet.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 7 Finansiel rapportering og revision
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 1, nr. 7, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens opgaver vedrørende års- og delårsrapporter. b) Bestyrelsens opgaver i relation til et eventuelt revisionsudvalg. c) Bestyrelsens opgaver og ansvar i relation til den eksterne revision. d) Bestyrelsens opgaver i relation til den interne revision. Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1
Bilag 8 Kredit
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens ansvar for og opgaver med kreditpolitikken. b) Bestyrelsens retningslinjer til direktionen på kreditområdet. c) Bestyrelsens opgaver i forbindelse med indstillinger, som skal bevilges af bestyrelsen. d) Bestyrelsens årlige gennemgang af de væsentligste eksponeringer. e) Nedskrivningsregler. f) Tilsynsfunktionen/rapportering til bestyrelsen på kreditområdet.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a-b og e-f. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 3, jf. § 7, nr. 3, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra c-d.
Bilag 9 Markedsrisiko
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, skal indeholde undervisning inden for: a) Bestyrelsens opgaver på markedsrisikoområdet. b) Bestyrelsens udførelse af sin tilsynsfunktion på markedsrisikoområdet. c) Bestyrelsens opgaver vedrørende krav til rapportering på markedsrisikoområdet.
(Stk. 3)
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 10 Kapital-, NEP- og gældsbufferkrav
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, skal indeholde undervisning inden for: a) Kapitalbehov, herunder risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko), eksponeringsklasser inden for kreditrisiko og opgørelsesmetoder (IRB- og SA-metoden). b) Søjle I-kravet, herunder kapitalgrundlagskravet og Basel I-gulvet. c) De øvrige kapitalkrav, herunder sølje II-kravet samt de tre bufferkrav. d) Krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) for pengeinstitutter. e) Gældsbuffer for realkreditinstitutter. f) Kapitalgrundlaget, herunder definition af forskellige kapitaltyper, fradragsregler samt regler i forbindelse med indfrielser og tilbagekøb. g) Gearingsrisiko og overdreven gearing.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for samtlige emner omfattet af dette bilag.
Bilag 11 Likviditet
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, skal indeholde undervisning inden for: a) Likviditetskrav. b) Styring af likviditets- og fundingricisi på daglig basis, herunder krav til likviditet i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med fokus på de områder, bestyrelsen er ansvarlig for, og vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter, herunder proportionalitetsprincippet. c) Krav til rapportering samt opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 12 Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Tilsynsdiamanten og de særlige rammer for realkreditinstitutter
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, skal indeholde undervisning inden for: a) Samspillet mellem en virksomheds overordnede strategi/forretningsmodel og til-synsdiamantens fem pejlemærker. b) Overordnet beskrivelse af mulige tilsynsmæssige reaktioner som følge af overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdier og virksomhedens løbende offentliggørelsesforpligtelse.
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, skal herudover indeholde undervisning inden for: a) Likviditetsrisiko i balanceprincipperne og refinansiering. b) Værdiansættelse af fast ejendom. c) De særlige kapitalkrav til realkreditinstitutter. Undervisning i litra a-c forventes at indgå som en del af undervisningen i andre kompetenceområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, 10 og 11.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra b. Et bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut forventes herudover at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 2. Sidstnævnte kan være opnået i forbindelse med gennemførelse af grundkursus i andre kompetenceområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, 10 og 11.
(Stk. 3)
Bilag 13 Investeringsområdet og prudent person-princippet
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, skal indeholde undervisning inden for: a) Investeringsområdet og prudent person-princippet. b) Sammenhængen mellem et forsikringsselskabs produkter og investeringsstrategi. c) Bestyrelsens ansvar for og opgaver i forbindelse med fastlæggelse af politikker for investeringsområdet (markeds-, modparts- og kreditrisici). d) Bestyrelsens ansvar for og opgaver i forbindelse med fastlæggelse af retningslinjer på investeringsområdet. e) Aktiv-passiv styring og markedsrisiko. f) Bestyrelsens udførelse af sin tilsynsfunktion på investeringsområdet. g) Krav til rapportering på investeringsområdet.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 14 Betryggende grundlag og rimelig behandling af forsikringstagerne
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, skal indeholde undervisning inden for: a) Teknisk grundlag og anmeldelsessystemet. b) Betryggende grundlag. c) Rimelig behandling og kontributionsprincippet. d) Den ansvarshavende aktuars rolle.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a-c. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra d.
Bilag 15 Kapitalgrundlag
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, skal indeholde undervisning inden for: a) Gennemgang af begreberne kapitalgrundlag, basiskapitalgrundlag og supplerende kapitalgrundlag. b) Kriterierne for inddelingen af kapitalgrundlagselementerne i de tre tiers. c) Begrænsningerne for de enkelte tiers i forhold til den kapital, der kan anvendes til at dække henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. d) Godkendelsesprocessen for anvendelse af supplerende kapitalgrundlag og kapital-elementer, der ikke er nævnt i reguleringen.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a og d. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra b og c.
Bilag 16 Solvens- og minimumskapitalkrav
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, skal indeholde undervisning inden for: a) Overordnede principper for opgørelse af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. b) Overordnede metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, herunder de danske regler for tabsabsorbering. c) Finanstilsynets mulighed for at fastsætte et kapitaltillæg, såfremt et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne for standardformlen til opgørelse af solvenskapitalkravet. d) Konsekvenser af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. e) Interne modeller, herunder definition og formål. f) Rammer for arbejde med interne modeller. g) Kravene til en bestyrelses forståelse af et selskabs interne model.
(Stk. 3)
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a og b. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra c-g.
Bilag 17 Vurdering af egen risiko og solvens
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, skal indeholde undervisning inden for: a) Identifikation af risici knyttet til at drive forsikringsvirksomhed. b) Kvantificering af et selskabs risici. c) Kapitalplanlægning. d) Rapportering.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Bilag 18 Hensættelser
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller nr. 14, skal indeholde undervisning inden for: a) Overordnede principper for opgørelsen af forsikringsmæssige hensættelser, og hvordan et forsikringsselskab sikrer tilstrækkeligheden af hensættelserne. b) Overordnede metoder, parametre og data til beregning af forsikringsmæssige hensættelser. c) Forskelle mellem opgørelse af hensættelser til regnskabet og til solvens. d) Rapportering til bestyrelsen om forsikringsmæssige hensættelser.
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, skal herudover indeholde undervisning inden for: a) Afløbsresultat.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra a, c og d. Et bestyrelsesmedlem forventes at have opnået læringsmålsniveau 1, jf. § 7, nr. 1, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1, litra b. Et bestyrelsesmedlem i et skadesforsikringsselskab forventes herudover at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 2.
Bilag 19 De særlige rammer for gruppe 2-forsikringsselskaber
- Grundkursus i kompetenceområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 15, skal indeholde undervisning inden for: a) Opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber. b) Politik for og opgørelse af det individuelle solvensbehov for gruppe 2-forsikringsselskaber. c) Risikovurdering for gruppe 2-forsikringsselskaber. d) Kapitalplan og kapitalnødplan for gruppe 2-forsikringsselskaber. e) Hensættelser for gruppe 2-forsikringsselskaber.
- Efter gennemførelse af grundkursus i kompetenceområdet forventes et bestyrelsesmedlem at have opnået læringsmålsniveau 2, jf. § 7, nr. 2, inden for emner omfattet af dette bilags nr. 1.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. december 2024