Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber (Organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S, tilpasning af formålsbestemmelsen for Metroselskabet I/S, videreførelse af bolværksejeres forpligtelser i København, placering af Hovedstadens Letbane I/S i diverse samarbejdsfora m.v.)
Transportministeriet
LOV nr 1475 af 10/12/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 5)
§ 1. I lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 17. september 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8, stk. 4«.
- I § 5, stk. 3, udgår »projekterings- og«.
- § 5, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 4. Hovedstadens Letbane I/S skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke opgaver Metroselskabet I/S er forpligtet til at varetage for Hovedstadens Letbane I/S, og rammerne og vilkårene herfor, herunder om betaling fra Hovedstadens Letbane I/S til Metroselskabet I/S.«
- § 6 ophæves.
(Stk. 8)
§ 2. I lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 16. marts 2023, foretages følgende ændringer:
- § 8, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »Metroselskabet I/S' formål er at varetage anlæg, drift og vedligeholdelse af den samlede metro. Metroselskabet I/S kan desuden efter anmodning fra ejerne udarbejde indledende undersøgelser, miljøvurderinger og projekteringer af kommende metrolinjer og lignende kollektive transportanlæg. Stk. 2. Selskabet skal efter instruks fra Hovedstadens Letbane I/S' bestyrelse varetage anlæg, drift og vedligeholdelse af letbanen på Ring 3, jf. § 5, stk. 3-5, i lov om letbane på Ring 3.« Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
- I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »metroaktiviteterne, jf. stk. 1« til: »metro- og letbaneaktiviteter m.v., jf. stk. 1 og 2«.
- I § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår », indtil letbanen på Ring 3 tages i brug til passagerdrift«.
- I § 24 indsættes som stk. 6-8: »Stk. 6. Udviklingsselskabet By & Havn I/S udpeger en bro- og bolværkskommission for Københavns Havn. Bro- og bolværkskommissionen skal bestå af 2 repræsentanter for Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvoraf en skal være forperson, 1 repræsentant for Københavns Kommune og 3 medlemmer med faglig indsigt i havnekonstruktioner. Bro- og bolværkskommissionen sekretariatsbetjenes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S. I tilfælde af stemmelighed er forpersonens stemme udslagsgivende. Stk. 7. Bro- og bolværkskommissionen besigtiger årligt broer og bolværker i Københavns Havn og udarbejder en rapport til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om de enkelte konstruktioners tilstand. Udviklingsselskabet By & Havn I/S informerer de enkelte ejere om tilstanden på deres konstruktioner. Stk. 8. En ejer af et bolværk i Københavns Havn skal straks udføre nødvendige vedligeholdelsesmæssige arbejder på bolværket, hvis Udviklingsselskabet By & Havn I/S meddeler påbud om dette. Udføres sådanne arbejder ikke straks, kan Udviklingsselskabet By & Havn I/S udføre nødvendige arbejder for ejerens regning. Udgifter for Udviklingsselskabet By & Havn I/S til arbejderne kan inddrives ved udpantning.«
§ 3. I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 17. september 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 4, stk. 1, § 6 a og § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Metroselskabet I/S«: », Hovedstadens Letbane I/S«.
- I § 5, stk. 11, 1. pkt., ændres »Skørping« til: »Hobro«.
(Stk. 2)
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Følgende forskrifter ophæves:
- Forordning Om Havne-Væsenets nærmere Regulering i København og Christianshavn. cfr. Fr. 15: April 1682. af 18. april 1744.
- Raadstueplakat nr. 17048 om ændring af havneforordning af 18. april 1744 af 28. september 1768, Plakat ang. adskillige Foranstaltninger til at forekomme Canalernes og Havnens Formuddring i og omkring Kiøbenhavn cfr. Pl. 8. Maj 1788. af 2. maj 1788.
- Plakat ang. adskillige Foranstaltninger til at forekomme Canalernes og Havnens Formuddring i og omkring Kiøbenhavn cfr. Pl. 8. Maj 1788. af 2. maj 1788.
- Kongelig reskript af 22. juli 1756.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Thomas Danielsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. december 2024