Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

§ 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan behandle klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, i følgende tilfælde:

1. Klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder. Herved forstås klager, som: a) Efter § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1486 af 6. december 2024 om Styrelsen for Patientklagers screening af klager og videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger fra klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed placeres i kategorien ”begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare for patientsikkerheden” (rød/meget kritisk). b) Efter § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1486 af 6. december 2024 om Styrelsen for Patientklagers screening af klager og videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger fra klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed placeres i kategorien ”begrundet mistanke om alvorligere fare for patientsikkerheden” (orange/kritisk).
2. Klagen angår en sag, hvor Styrelsen for Patientklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed eller forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV.
3. Klagen angår en sag, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted.
4. Klagen angår en sag om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af sundhedspersonen. Stk. 2. Behandling af en klage efter stk. 1, nr. 1, forudsætter, at
5. det indhentede journalmateriale underbygger den begrundede mistanke som nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a eller b, og
6. at klagen vedrører en sundhedsperson, som er ansvarlig for den del af behandlingen, som er årsag til, at sagen rejser begrundet mistanke. Stk. 3. Det vil alene være den del af en klage, der opfylder betingelserne i stk. 2, der kan behandles efter stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Styrelsen for Patientklager vejleder klageren om valg af sagstype, når en sag vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 1, nr. 1. Stk. 5. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

§ 3. Formanden afgør, om en klage falder inden for nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, og om fristen efter klage- og erstatningslovens § 3 a for indgivelse af en klage er overholdt. Formanden træffer også afgørelse i sager om aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Stk. 2. Skønner formanden, at en klage eller en indberetning fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen vil kunne føre til en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskning før nævnsbehandling. Stk. 3. Formanden kan bemyndige sekretariatet, jf. § 4, stk. 1, til at træffe afgørelser efter stk. 1.

§ 4. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Stk. 2. Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager, jf. dog stk. 5 og § 3, stk. 2. Stk. 3. Sekretariatet er ansvarligt for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af forslag til afgørelse. Stk. 4. Sekretariatet kan under sagsforberedelsen forelægge en sag for Retslægerådet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Stk. 5. Nævnets formand kan fastlægge generelle eller konkrete retningslinjer for sekretariatets virksomhed.

§ 5. Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6. Stk. 3. Sager, som formanden eller vedkommende næstformand skønner egnet til skriftlig votering, kan sendes til medlemmerne med indstilling om afgørelse.

§ 7. Formanden afgør, hvilke medlemmer, jf. § 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde. Stk. 2. Formanden fastsætter tid, sted og dagsorden for nævnsmøderne. Stk. 3. Vedrører en sag flere sundhedsfaglige områder, deltager de sundhedsfagligt uddannede medlemmer, jf. § 6, nr. 3, alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde. Stk. 4. Nævnsmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager, der skal behandles på mødet, et forslag til nævnets afgørelse af hver af sagerne, og det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet kan træffe afgørelse i hver enkelt sag. Stk. 5. Formanden kan bemyndige sekretariatet til at varetage formandens opgaver efter stk. 1-4.

§ 10. Nævnets afgørelser, jf. § 6, træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Stk. 2. Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstformand. Et medlem kan kræve en kort begrundelse for sit standpunkt tilført protokollen. Stk. 3. Afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse og med angivelse af, om det er et enigt nævn eller et flertal af nævnets medlemmer, der har truffet afgørelse. I afgørelsen angives navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Et medlems eventuelle særstandpunkt anføres kort i afgørelsen med angivelse af medlemmets navn.

§ 13. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan benytte følgende reaktioner i sine afgørelser:

1. Sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed.
2. Sagen giver ikke grundlag for kritik, idet sundhedspersonen ikke har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9, eller afsnit IV.
3. Sagen giver grundlag for kritik, idet sundhedspersonen ved sin faglige virksomhed har handlet under normen for den almindeligt anerkendte faglige standard.
4. Sagen giver grundlag for kritik, idet sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9, eller afsnit IV.
5. Sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke.
6. Sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3, 4 og 5, og yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen ved sin sundhedsfaglige virksomhed kan have gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan på den baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale.

§ 14. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager nævnet sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis afgørelsen hviler på en retlig mangel.

§ 16. Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom. Stk. 3. Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer

1. hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,
2. hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet eller Patienterstatningen,
3. hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,
4. hvis klager i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,
5. hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,
6. hvis et nævnsmedlem har været beskæftiget på den indklagede sundhedspersons sygehusafdeling, klinik m.v. på det tidspunkt, hvor den påklagede virksomhed har fundet sted, eller
7. hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildighed. Stk. 4. Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet. Stk. 5. Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme afgørende.