TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer på olieberedskabsområdet

DanmarkBekendtgørelse2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1501 af 10/12/2024 I medfør af § 18 a i olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012, som ændret ved lov nr. 1466 af 10. december 2024, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Virksomheder, der er oplysnings- og lagringspligtige efter olieberedskabslovens § 6 og § 14, stk. 1, og den udpegede centrale lagerenhed, jf. olieberedskabslovens § 5, stk. 1, betaler gebyrer i henhold til §§ 2-3.

Gebyrer

§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Den udpegede centrale lagerenhed betaler pr. lagerår 590.318 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 2. Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt over 20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 196.773 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 3. Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt mellem 5-20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 118.064 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 4. Virksomheder efter § 1, der er pålagt en lagringspligt under 5 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark, betaler pr. lagerår 59.032 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 5. Virksomheder efter § 1, der alene er oplysningspligtige efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1, betaler pr. lagerår 59.032 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 6. Procentsatserne, jf. stk. 2-5, for lageråret 1. juli 2024 – 30. juni 2025 fremgår af bilag 1.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Virksomheder efter § 1 og den udpegede centrale lagerenhed betaler et aktivitetsbaseret gebyr for behandling af ansøgningssager i henhold til olieberedskabsloven. Gebyret fastsættes på grundlag af det antal timer, der er medgået til behandling af den pågældende ansøgningssag, ganget med en timesats, der udgør 746,68 kr. Stk. 2. Timesatsen, jf. stk. 1, 2. pkt., er fastsat på grundlag af gennemsnitlige lønudgifter tillagt en forholdsmæssig andel af Energistyrelsens generelle fællesomkostninger, relevante henførbare, indirekte omkostninger og direkte øvrige driftsomkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Gebyrerne opkræves bagudrettet hver den 1. januar og den 1. juli, første gang den 1. juli 2025. Stk. 2. Gebyrerne skal betales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse. Stk. 3. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, pålægges renter heraf i medfør af renteloven.

Ikrafttræden

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgningssager, jf. § 3, der er indgivet, men ikke færdigbehandlet den 1. januar 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet /Lars Aagaard / Kristoffer Böttzauw/

Bilag 1

I lagringsåret 1. juli 2024 – 30. juni 2025 udgør: Over 20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark >17.426 m3 5-20 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark 8.713 m3-17.426 m3 Under 5 pct. af 30 pct. af den samlede lagringspligt i Danmark < 8.713 m3

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
11. december 2024