Bekendtgørelse om aftaler om tilbagebetaling af CO2-afgift ved fangst og geologisk lagring af CO2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. CO 2 -fangst: En aktivitet, der går ud på at opsamle CO 2 i røggas fra punktkilder, som ellers ville blive udledt, med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
2. Transport af CO 2 : Transport af CO 2 med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
3. Geologisk lagring af CO 2 : Geologisk lagring af CO 2 som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2009/31/EF.
4. CO 2 -fangst og -lagring: Teknologi, der består i at opsamle CO 2 fra energianlæg, herefter eventuelt komprimeret på gasform eller nedkølet til flydende væske for at lette transporten til placering i egnet permanent geologisk lager.

§ 3. En aftale som nævnt i § 1 skal:

1. Indeholde en teknisk beskrivelse af de energianlæg og anlæg til CO 2 -fangst, der ligger til grund for aftalen, herunder en beskrivelse af målepunkter og dataopsamlingssystem.
2. Indeholde en beskrivelse af metoden for opgørelse af den samlede mængde CO 2 i røggassen inden fangst af CO 2 samt af metoden for opgørelse af den samlede mængde fangede CO 2 i henhold til § 9 f, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
3. Være betinget af, at opgørelsen af den samlede mængde CO2 i røggassen inden fangst af CO 2 og den fangede mængde CO 2 sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner, jf. § 9 stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Dette gælder, uanset om en virksomhed har aktiviteter omfattet af kvoteordningen. En ikkekvoteomfattet virksomhed vil derfor også skulle udarbejde en verificeret udledningsrapport, som skal godkendes af Energistyrelsen.
4. Være betinget af, at virksomheden som en betingelse for at få tilbagebetalt CO 2 -afgift af den fangede mængde skal kunne dokumentere, at den fangede mængde CO 2 enten er geologisk lagret eller overdraget til tredjepart med henblik på geologisk lagring, og at dokumentation kan ske ved fremvisning af aftale om geologisk lagring eller ved fremvisning af aftale med tredjepart, der har fået overdraget den fangede CO 2 med henblik på geologisk lagring. I tilfælde af overdragelse af fanget CO 2 til tredjepart kan overdragelse alene ske til transportører af CO 2 og lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF. Ved overdragelse af fanget CO 2 til tredjepart skal virksomheden sikre, at verificeret udledningsrapport, der er godkendt af Energistyrelsen, for tredjeparten, samt eventuelle efterfølgende led, kan fremvises for Skatteforvaltningen således, at den geologiske lagring af den fangede CO 2 endeligt dokumenteres.
5. Være betinget af, at den geologiske lagring skal være foretaget inden for en rimelig frist efter fangst af CO 2 , der fastsættes i aftalen, jf. dog 2. og 3. pkt. Skatteforvaltningen kan tillade, at den fastsatte frist for geologisk lagring forlænges i tilfælde af særlige omstændigheder, herunder uforudsete hændelser hos transportør m.v. En sådan tilladelse kan alene gives, hvis virksomheden hurtigst muligt orienterer Skatteforvaltningen om de særlige omstændigheder efter, at disse er kommet virksomheden til kundskab.
6. Beskrive konsekvenser ved manglende overholdelse af aftalens vilkår, herunder at aftalevirksomheden skal tilbagebetale den efter § 9 f, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter tilbagebetalte afgift til Skatteforvaltningen, hvis det efterfølgende konstateres, at der ikke er sket geologisk lagring af den fangede mængde CO 2 , jf. § 4, stk. 1, jf. dog 2. pkt. Udslip eller udledning efter overdragelse til 3. part medfører ikke, at virksomheden skal tilbagebetale afgiften. Stk. 2. Skatteforvaltningen kan indgå en aftale med virksomheden før Energistyrelsen har godkendt metoden til opgørelse af den samlede CO 2 i røggassen inden fangst af CO 2 samt metoden til fangst af CO 2, jf. dog 2. pkt. Det er en forudsætning for indgåelsen af aftalen, at Energistyrelsen har godkendt eller efterfølgende godkender metoderne nævnt i 1. pkt.

§ 5. Virksomheder, der har indgået en aftale efter § 3, og som leverer varme eller kulde, må ikke påføre fakturaen oplysninger om CO 2 -afgift, som virksomheder har fået tilbagebetalt efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Virksomheden skal mindst en gang årligt ved fakturering til aftagere af varme eller kulde angive oplysninger, jf. stk. 2, som aftagere kan anvende til at fastslå og dokumentere, i hvilket omfang aftagere vil kunne opnå tilbagebetaling af afgift. Stk. 2. Virksomheder, der har indgået en aftale efter § 3, og som leverer varme eller kulde, skal på fakturaen oplyse:

1. At virksomheden har indgået aftale med Skatteforvaltningen om reduktion af CO 2 -afgiften grundet fangst og lagring af CO 2 efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
2. Den faktisk betalte CO 2 -afgift for den leverede varme eller kulde efter fradrag af afgift, der tilbagebetales efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Ved levering af varme eller kulde til momsregistreret virksomhed, og når fremstillingen af varmen eller kulde er kvoteomfattet, skal det fremgå af fakturaen, om afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem overstiger eller er lige EU’s minimumsafgifter jf. § 11 a, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 10 a, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 a, stk. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Er afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem mindre end EU’s minimumsafgifter, skal forskellen fremgå.