TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne betjene

DanmarkBekendtgørelse2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet

BEK nr 1539 af 06/12/2024 I medfør af § 40 i, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, og § 40 i, stk. 7, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som ændret ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand, jf. udlændingelovens § 40 i, stk. 1, 1. pkt., til følgende offentlige myndigheder: Ankestyrelsen, Familieretshuset, Flygtningenævnet, Hjemrejsestyrelsen, Justitsministeriet, politiet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen. Stk. 2. Nationalt ID-center afgiver endvidere udtalelser og yder rådgivning og bistand, jf. § 40 i, stk. 1, 1. pkt., i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 758 af 12. juni 2023, til Familjufyrisitingin og til Útlendingastovan i sager omfattet af bekendtgørelse om delegation af kompetencen til Færøerne til at træffe afgørelse i visse sager om ophold.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 11 af 5. januar 2022 om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne betjene, ophæves.

Udlændinge- og Integrationsministeriet /Kaare Dybvad Bek / Brit Gotthard Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
13. december 2024