TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber

DanmarkBekendtgørelse2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1559 af 06/12/2024 I medfør af § 12, stk. 4, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, § 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, § 54 i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august, 2023 og § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, som ændret ved lov nr. 1594 af 28. december 2022, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Energinet og dennes helejede datterselskaber (i det følgende benævnt Energinet), jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Energinets gaslager-, gasdistributions-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, opgaver vedrørende CO 2 -transportnet og CO 2 -lagringslokaliteter samt olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed, er dog kun omfattet af §§ 9, 10 og 11, stk. 1. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transmissionsvirksomhed på elområdet eller transmissionssystemejeren på gasområdet, undtagen for så vidt angår årsregnskabet for reguleringsåret 2022. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for den, der varetager systemansvarlig virksomhed på elområdet, eller for systemoperatør på gasområdet, eller for den, der varetager datahub, undtagen for så vidt angår årsrapporten for reguleringsåret 2024.

selskabregnskableje

Priser

§ 2

§ 2. Energinet kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital.

Nødvendige omkostninger

§ 3

§ 3. Nødvendige omkostninger vil især vedrøre:

  1. Indkøb af energi.
  2. Lønninger.
  3. Tjenesteydelser.
  4. Administration.
  5. Vedligeholdelse.
  6. Andre driftsomkostninger, som eksempelvis: a) Til demontering og bortskaffelse af teknisk forældede net i forbindelse med f.eks. kabellægning. b) Som følge af krav pålagt af offentlige myndigheder.
  7. Afskrivninger som nævnt i § 5.
  8. Nedskrivninger, der udløses af teknisk værdiforringelse af aktiver.
  9. Betalte skatter og afgifter.
  10. Renter af fremmedkapital og øvrige finansielle omkostninger.

Nødvendig forrentning

skatafskrivning
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Forrentningen af kapitalen i Energinet skal alene muliggøre overholdelse af virksomhedens gældsforpligtelser samt den yderligere konsolidering, der er nødvendig for en effektiv drift af Energinet, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Størrelsen af forrentningen efter stk. 1, bestemmes med udgangspunkt i den forrentning, der er nødvendig for at fastholde realværdien af nettoaktiverne opgjort separat for Energinets elektricitets- og gasrelaterede aktiviteter, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. Realværdien af de pågældende nettoaktiver er den værdi, hvormed nettoaktiverne uanset eventuel selskabsopdeling indgår i åbningsbalancen for Energinet pr. 1. januar 2018 reguleret med det i § 8 fastlagte prisindeks. Stk. 3. Den efter stk. 2 bestemte forrentning reguleres til den forrentning, som er nødvendig for en effektiv drift henset til kapitalbehovet, blandt andet som følge af nyinvesteringer, opgjort separat for Energinets elektricitets- og gasrelaterede aktiviteter. Stk. 4. Energinet udarbejder separat for henholdsvis de elektricitets- og gasrelaterede aktiviteter langsigtede investerings- og finansieringsplaner. Ved udarbejdelse af investerings- og finansieringsplanerne skal Energinet så vidt muligt sikre en jævn prisudvikling. Planerne anmeldes årligt til Forsyningstilsynet som led i Forsyningstilsynets kontrol med overholdelsen af stk. 1-3, jf. § 11.

selskab

Værdiopgørelse og afskrivning

afskrivning
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Afskrivning på aktiver sker i henhold til årsregnskabsloven. Der skal i årsrapporten redegøres for det valgte afskrivningsprincip. Stk. 2. Afskrivning på aktiver ejet af Energinet, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af aktivets bogførte værdi ultimo 2004. Stk. 3. Ved overtagelse af aktiver kan der i afskrivningsgrundlaget indregnes et beløb svarende til værdien af aktiverne fastsat på almindelige markedsmæssige vilkår.

afskrivningregnskab

Indtægter fra samkøringsforbindelser

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Indtægter fra samkøringsforbindelser anvendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet. Stk. 2. Indtægter fra samkøringsforbindelser, som Energinet øremærker til netinvesteringer, skal passiveres og modregnes i de foretagne investeringer i overensstemmelse med årsregnskabsloven, når investeringen er gennemført.

regnskab

Afvikling af differencer

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Såfremt der i regnskabsåret opstår en difference mellem realiserede indtægter og summen af de nødvendige omkostninger og forrentningen, jf. §§ 2-4, skal differencen afvikles snarest muligt og senest i det næstfølgende regnskabsår, jf. dog stk. 3. Afviklingen sker i overensstemmelse med den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 10. Stk. 2. Ved betydelige differencer kan Forsyningstilsynet tillade en længere afviklingsperiode med henblik på at sikre en jævn prisudvikling. Stk. 3. I det omfang Energinet formår at bringe omkostningerne længere ned end hvad, der kan indregnes i priserne som omkostninger ved en effektiv drift, vil virksomheden kunne beholde det overskud, der opstår herved, jf. § 13, stk. 1, i lov om Energinet.

regnskab

Pristalsregulering

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Forsyningstilsynet udmelder kvartårligt et sammenvejet prisindeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel, der skal anvendes til pristalsregulering af nettoaktiverne, jf. § 4, stk. 2. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien (ILON 12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 1115). Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, skal Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes pristalsreguleringer herefter vil foretages med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

Regnskabsaflæggelse

regnskab
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Regnskabsaflæggelsen følger årsregnskabslovens regler, der dog kan suppleres med krav fra Forsyningstilsynet om yderligere oplysninger i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn i medfør af § 11. Stk. 2. I årsrapporten skal redegøres særskilt for eventuelle indtægter fra samkøringsforbindelser og anvendelsen heraf. Stk. 3. Årsrapporten revideres og godkendes i medfør af § 11 i lov om Energinet.

regnskab
§ 10

§ 10. Der skal føres separate regnskaber for:

  1. Energinets enkelte elektricitets- og gasrelaterede aktiviteter og for virksomhedens olierørlednings- og separationsaktiviteter, jf. § 12, stk. 1, i lov om Energinet.
  2. Puljer for den, der varetager systemansvarlige virksomhed eksempelvis netpulje, systempulje og PSO-pulje.
regnskab

Tilsyn

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Energinet indsender hvert år senest den 1. juni til Forsyningstilsynet årsrapporter og øvrige regnskaber for det foregående regnskabsår, jf. §§ 9 og 10, samt årsrapporter fra helejede datterselskaber til brug for Forsyningstilsynets tilsyn med Energinets økonomiske regulering efter § 71 i lov om elforsyning, § 37 d i lov om gasforsyning, kapitel 5 i lov om Energinet og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Energinet indsender årligt investerings- og finansieringsplaner, jf. § 4, stk. 4, til Forsyningstilsynet. Ved ændringer indsendes en revideret plan. Stk. 3. Energinet redegør samtidig med indsendelse af regnskaber og investerings- og finansieringsplaner efter stk. 1 og 2 for konstateret difference mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning for det pågældende regnskabsår. Endvidere redegør Energinet for den planlagte afvikling af konstaterede differencer i overensstemmelse med § 7. Stk. 4. Forsyningstilsynet meddeler senest 4 måneder efter modtagelsen af regnskaber og investerings- og finansieringsplaner efter stk. 1 og 2 eventuelle korrektioner til den af Energinet konstaterede difference mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning, jf. stk. 3. Inden for samme frist kan Forsyningstilsynet pålægge Energinet en ændret afvikling af konstateret difference. Stk. 5. Forsyningstilsynet kan til brug for tilsynets afgørelser efter stk. 4 pålægge Energinet at fremkomme med yderligere oplysninger. Fristen i stk. 4 regnes i så fald fra modtagelsen af de pågældende oplysninger.

selskabregnskableje

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved § 2, nr. 4-6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, har virkning for indtægtsrammer fra 2023 for så vidt angår den, der varetager transmissionsvirksomhed og fra 2025 for så vidt angår den, der varetager systemansvarlig virksomhed. Stk. 3. §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved § 3, nr. 10-13, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, har virkning for indtægtsrammer fra 2023 for så vidt angår transmissionssystemejeren og fra 2025 for så vidt angår systemoperatøren. Stk. 4. Bekendtgørelse 1310 af 17. november 2023 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber ophæves.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet /Lars Aagaard / Stine Leth Rasmussen/

selskableje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2024
Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber | TheLawyer.sh