TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring

DanmarkBekendtgørelse2024

Erhvervsministeriet

BEK nr 1580 af 05/12/2024 I medfør af § 74, stk. 4, og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed fastsættes:

Indledende bestemmelser

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikringer, der angår bygninger beliggende her i landet.

selskab
§ 2

§ 2. Bestemmelserne i bekendtgørelsen kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommen.

Dækningsomfang

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bygningsbrandforsikringen skal mindst dække skader forårsaget af

  1. brand, herunder lynnedslag, som forårsager brand (ildsvåde),
  2. eksplosion,
  3. sprængning af dampkedler og autoklaver,
  4. nedstyrtning af luftfartøj eller ved at det forsikrede rammes af sådant eller af nedfaldne genstande derfra, dog ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer, og
  5. pludseligt opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning. Stk. 2. Bygningsbrandforsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bygningsbrandforsikringen skal omfatte de i policen nævnte bygninger på forsikringsstedet samt ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende som nævnt i § 38 i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986. Stk. 2. For landbrugets avlsbygninger skal bygningsbrandforsikringen udover det i stk. 1 nævnte dække faste maskiner og anlæg, der anvendes til landbrugsdriften.

Straffebestemmelse

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 3, stk. 1, eller § 4 straffes med bøde. Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 319, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

selskab

Ikrafttræden

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 856 af 21. oktober 2002 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring ophæves.

Finanstilsynet /Louise Mogensen / Line Bergmann/

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
17. december 2024