Bekendtgørelse om betaling af gebyr for behandling af sager efter skovloven
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 1587 af 09/12/2024 I medfør af § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, fastsættes:
(Stk. 4)
§ 1. For behandling af sager omfattet af lovens § 4 og dispensation fra lovens § 11, stk. 1, jf. § 38, opkræver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø et gebyr. Dette gebyr skal dække Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger ved administration og tilsyn efter bekendtgørelsen. Stk. 2. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026. Stk. 3. Gebyret opkræves, når der indsendes en ansøgning. Hvis ansøgningen ikke imødekommes, tilbagebetaler Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø det indbetalte gebyr. Stk. 4. Gebyret tilbagebetales ikke, selvom en afgørelse efter lovens § 4 bortfalder, eller en dispensation fra lovens § 11, stk. 1, jf. § 38, ikke udnyttes.
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der indgives efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Ministeriet for Grøn Trepart /Jeppe Bruus / Charlotte Brøndum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. december 2024